Påskeliljeløg og en hunds endeligt

Midt i november bliver jeg kontaktet af formanden for landsbylaget i hvor vores sommerhus ligger. Han vil gerne have mig til at sætte påskeliljeløg på begge sider langs vejen fra vores hus og helt op til Østkystvejen. Det har jeg tidligere lovet ham og jeg får 3 store kasser løg og kan gå i gang. Sætter lidt men erkender at det er bedst at være 2 til det, så jeg venter til dagen efter, hvor Solvejg kan hjælpe.

Mens vi går der og sætter løg, kommer vores genbo oppe fra toppen af bakken forbi. Han er ude at gå tur med en bekendt og sine to hunde, den store sorte og den meget store hvide. Vi falder i snak om løgene.  Og mens vi står der og snakker siger jeg, lidt i sjov, at jeg tror hans hund er død, for den meget store hvide ligger mærkeligt midt på vejen henne ved skiltene. 

Han går derhen og der er da også noget galt med den, den er helt slatten og vil ikke rejse sig. Da en bil skal forbi, må han slæbe den ind til siden. Vi går derover og kan se at det slet ikke er godt med hunden - den hyperventilerer og har det skidt. Vi tilbyder at hente bilen og køre hunden hjem. Det tager han imod. Tilbage ved bilen lægger vi sædet ned og finder et tæppe den kan ligge på.

Henne ved hunden igen er der ikke nogen udvikling. Den er stadigvæk helt apatisk. Vi løfter den op bag i bilen og manden sætter sig på det sæde der ikke er fældet ned for at holde øje.  Vi kører op mod hans hus på toppen af bakken overfor os. Mens vi kører siger han pludselig at ”nu døde den”.

Oppe på bakken, bakker vi ind på hans grund og stiger ud. Jeg lukker bagageklappen op og et skrækindjagende syn møder mig. Hunden ligger stendød, med vidt opspilede øjne og blottede tænder. 

Manden er rigtig ked af det og græder mens han bøjer sig ned over sin hund. Han sunder sig lidt og vi bærer hunden på tæppet over på et havebord der står inde under et halvtag. 

Solvejg kommer med den sorte hund i snoren. De er gået herop og hun siger, at den har fornemmet at der var noget galt, for den har vendt sig om flere gange for at se efter sin hvide ven.

Vi tager afsked med manden og kører lidt rystede tilbage og planter løg.