fredag den 10. februar 2023

En lidt uventet date.


Det er søndag og min kone Solvejg er med ornitologisk forening ude for at se om de kan finde en mudderklire. Imens tuller jeg rundt derhjemme. 
Telefonen ringer, det er et nummer jeg ikke kender, men jeg tager den alligevel for jeg kan se at det er et Danfoss nummer. 
Det er en meget venlig dame, som ringer på vegne af Jørgen Clausen. Jørgen skal deltage i en middag i et lille selskab på tirsdag på Dyvig Badehotel og han er kommet på den ide at han gerne vil have at jeg også deltager. Jeg har ifølge damen haft stor betydning for redningen af ventilforretningen på et tidspunkt hvor det så sort ud. Og i dag er det jo en af de absolut mest succesfulde forretningsområder. Jeg bliver lidt rundt på gulvet men hun siger at jeg ikke behøver at give endelig tilsagn nu, men jeg må godt lige kikke på Dyvigs menukort for de vil gerne kende ønskerne på forhånd. Jeg kan bare ringe til hende i morgen og fortælle om jeg er med.
Senere søndag aften ringer min gamle chef og mentor Leif til mig, det viser sig at han også er inviteret med til denne middag, - det glæder mig for ham har jeg ikke snakket med i mange år. 

Det er jo ikke en date man siger nej til så jeg ringer til damen og giver mit tilsagn og hun mener at det vil Jørgen blive glad for.

Det viser sig at være et lille selskab på 9 personer. 5 fra joystick forretningens lederteam og 3 gamle koryfæer, hvor jeg er den ene, og så Jørgen Clausen. 


Vi starter i salonen hvor vi kan sidde i en hyggelig rundkreds. Jeg har selv for godt 30 år siden være leder af udviklingsafdelingen for joysticks så jeg kan jo en masse røverhistorier som den unge generation labber i sig. Og Jørgen kan naturligvis også fortæller en masse spændende historier. Han var jo direktør for Hydraulik forretningen hvor vi hører til inden han blev CEO for Danfoss og senere formand for bestyrelsen.

Vi sidder der en times tid og der er svært hyggeligt og der bliver hældt champagne i glassene med jævne mellemrum.

På et tidspunkt bryder vi op og går ind i restauranten og bliver bænket. Jeg er heldig at få pladsen lige overfor Jørgen. 


 Jørgen bliver bedt om at vælge vinen, for han er den der kender vinkortet bedst. Da det ikke er ham der betaler vælger han ikke den rødvin til 23.000 kr. der er på kortet. Det synes vi ellers at han skulle have gjort. Den vin han vælger er nu også virkelig god og maden er fortrinlig.  
Jørgen fortæller begejstret om et nyt firma han har skabt. SaltPower, der kan skabe grøn energi ved hjælp af osmose. Og de har sandelig et storskala anlæg oppe at køre ved Mariager hvor der jo som bekendt er masser af salt.

Det bliver en virkelig dejlig og minderig aften og joystick folkene er også glade for at vi er med. 


søndag den 1. januar 2023

Putin er en usselryg!

Putin er en usselryg!
Skrevet af Anders Søe Plougsgaard til nytårsaften 2022
Melodi: Funiculi funicula

1. Nu springer proppen og vi hæver glasset - det nye år, for døren står!
og to-ogtyve følger julestadset - Det får et spark. Farvel og tak!
Et år hvor prisen på et halvt pund Lurpak - mod himlen strøg, det var no'd møg
For samfundssind fik vi kun idel utak - og kolde tæer, ja det var svært!
Putin Putin er en usselryg!
Må han få no'n ukrainske stryg.
Det tror jeg på, det håber jeg, det tror jeg også at du gør -
Ukraine må befris så vi får råd til smør!

2. Der lugted slemt af prut ved Dueodde - Der steg en dunst, fra havets bund
Europa skuled rundt og rynked næsen - Zelensky sa' "Det' ikke mig".
Men hvem var det, som åbnede for tarmen? - Hvem slog den skid, det vil vi vid'!
Vi ved det allerede allesammen - har gåden løst, kig blot mod øst:
Putin han er fisens ejermand
Han har fyldt vor stue med metan
Åh fy åh føj - åh fy åh føj - det er på tid' at lufte ud!
siger hver en dansker mens hun holder for sin tud!



3. For Søren - Pape han ku gå på vandet - helt uden at, få håret vådt
Og vejen til Marienborg var banet - Så Mette ku, godt skrubbe u'.
"Hun har vist læst om Afrika i skolen - det har jeg set, i hend's CV
Så hun ka sendes op til eskimoen - for det ka vist, kom ud på ét!
Putin, Mette, det er hip som hap
Magtfuldkomne, de ska ha et spark,
det synes jeg, det synes Lars, det synes Jakob Ellemann
Morgendagen gryr for vores gamle fædreland!"

4. At fryse li'så længe krigen varer - det har vi lært, det' ik så svært.
Når termometret viser tyve grader - man føler sig som rød lakaj.
Men inden længe bliver kloden varmer' - har Greta sagt, og det er facts!
Måske går hele verden op i flammer - og smelter ned, så blir der fred!
Men en fest det kan vi sikkert nå,
dommedag tålmodigt vente må!
Vi spiser kål og siger skål og ønsker at vi alle får
smør og varme stuer i det nye Herrens år!


lørdag den 31. december 2022

Nytårstalen 2022

2022 rinder ud om ganske få timer og hvilket år var det så. Der er sket rigtig gode ting. Den før så frygtede coronavirus blev nedgraderet fra at være en dødsensfarlig lungesygdom til en mild influenza med snotnæse. 

Vi har været til opera i Hamborg - Tannhäusser, med overnatning og udflugt i foråret. Og så var der dækket op til folkefest den 3. juli hvor Sønderborg blev klædt i gult i forbindelse med et cykelløb. Og så fik vi sandelig en Nobelpristager i kemi, Morten Meldal, for at lægge grunden til Klik-kemi, som er det nye sorte indenfor kemi. Jo der er gode ting at berette om 2022.

Men på mange måder var det også et annus horibilis som det til tider hedder i royale kredse. Og for Dronningen blev det jo så sandelig også et år ”med blandede bolsjer”, - der måtte 3 forsøg til inden hun fik sin karettur i forbindelse med sit jubilæum og så ragede hun uklar med sin yngste søn og familie og det siges at han er vrissen endnu. 

Og der udbrød krig i Europa, da en lille russisk ”Napoleon” mente at det nu er på tide at genrejse det hedengangne og fejlslagne Sovjetunionen. Putin invaderede med brask og bram Ukraine men kørte fast i pløret på hovedvejen nord for Kiev. Og i hele det år der er gået, har Putin gang på gang demonstreret for os, hvor sløv og impotent den russiske bjørn er. Den ligner mere og mere en forvirret og tandløs mårhund.

På Trompeterager har vi som bekendt en tradition med at sætte rigtige stjerner i toppen af juletræet. Stjerner der har gjort eller afsluttet en særlig gerning eller som har gjort et uudslettelig indtryk på os. Det er et demokratisk valg, hvor der er nominerede og hvor der til sidst bliver valgt 2 - en til hver side af træet. I år var det ikke nemt at komme udenom Zelenskiyy, den Ukrainske præsident. Han udviser et eksemplarisk mod og vedholdenhed. Han bliver som en anden Churchill på sin post og holder sit folk i hånden. Derfor skal han da have hæderspladsen i toppen at træet på Trompeterager. 
Nu er det jo ikke fordi at Ukraine er et mønsterland. Var de ikke blevet overfaldet af Putin, var der nok mange ting man måtte klantre dem for som f.eks. nepotisme, korruption og pressefrihed. Men vi var alligevel glade for vores valg lige indtil vi erfarede at han havde smidt Mathilde Kimer ud af landet. Eller i hvert fald forbudt hende at rapportere fra fronten. Resultatet blev at Matilde Kimer kom op på den anden side og fik den anden plads i toppen af træet.  Så kan de sidde der i toppen af vores juletræ og skændes om hvem der har ret mens vi synger Det Kimer nu til Julefest.

Og så til Sporten. Har der her været noget at skive hjem om? Håndboldherrerne fik kun bronze, men damerne var dog i finalen og fik sølv. Midt på året blev Sønderborg jo klædt i gult og Tour de France feltet susede gennem byen for at ende i Bauhaus. Det var jo ret fantastisk, men endnu mere fantastisk var det jo at Jonas Vingegård vandt Touren og det på den mest spektakulære måde. Vi husker alle billederne da han ventede på Pogacar da denne var ved at styrte. Men Vingegård er også et dydsmønster og mangler lidt karisma. Det samme kan man ikke sig om hans kvindelige pendant Cecilie Uttrup. Hun forstår at juble og lod karismaen få frit løb da hun vandt 3. etape af kvindernes Tour de France.
Jeg vil undlade at komme ind på fodboldlandsholdets præstation eller mangel på samme ved de just afholdte verdensmesterskab i Qatar. 

Og nu til de politiske trækasserier. Her er der sandelig noget at skrive hjem om. Vi har haft et valg som var fremtvunget af Radikalerne. Et valg med både Storhed og fald men også det modsatte. Søren Pape som jeg i den sidste nytårstale spåede en stor politisk fremtid hvis han holdt sig til opskrifter på brunede kartofler og undlod at tale politik. Ja, han pustede sig op og ville være statsminister men endte som konen i muddergrøften. Og Løkke-Lars tog med stor inspiration fra Birgitte Nyborg den modsatte vej og endte som udenrigsminister. Mage til politisk overlever skal man da lede længe efter. ”Man har et standpunkt til man tager sig et nyt” sagde nu Jacob Ellemand. Fra at overdænge Mette F med nedladende udsagn i valgkampen kom han til at knuselske hende efter valget da han kunne konstatere at blå blok var stendød. Og det hele ender med at Frederiksen, Ellemand og Løkke går sammen. Vittige hoveder har sammenlignet dem med Olsen Banden. Frederiksen Banden en realitet, de har en plan, om end den var meget længe undervejs. 
Og man kan nemt forestille hvordan en svada fra Mette F. på et regeringsmøde vil lyde:  - ”Jeg er omgivet af hundehoveder, hængerøve, slapsvanse, skidesprællere, socialdemokrater, ignoranter, fæhoveder og lusede amatører” så har hun vist også fået alle med.

Ja, og madam Støjberg, som ellers har haft en fremtrædende rolle i tidligere nytårstaler, gider jeg slet ikke at nævne her. Men hvad med Radikalerne? De fremtvang et valg for at få en flerpartiregering men mistede halvdelen af mandaterne, skiftede formand, og endte med at vælge indflydelsen fra. De har ikke gjort det nemt for sig selv

Og hvad med de indre linjer i denne kreds, er der sket noget her. Ja, vi har jo fejret at vort kære værtspar begge er fyldt 70 i år og det blev behørigt fejret i skovkroen 
hvor det modne par både holdt tale og sang en sang for det veloplagte selskab.
Solvejg har afsluttet et langt arbejdsliv i børnenes tjeneste da hun gik på efterløn i foråret.  Ann har erhvervet sig et nyt knæ som hun vist endnu ikke er alt for gode venner med. Og min egen ydmyge person har fejret 40-års jubilæum på den store fabrik i Nordborg. Der har været holdt bryllup i familien og Helene har været på julesjov i Paris.
Og så var mange af os jo på svensk visit i Sverige med vort gamle kor. En dejlig tur, hvor alt var planlagt i mindste detalje, for Finn var jo med i udvalget. 

Nå, men det her er jo egentlig en tale til damerne. Jeg tror at alle herrerne, der jo er her tilstede er enig med mig i, at vore damer har været meget trofaste, og er blevet ved med at hænge på år efter år. Og som tiden er gået har vi været nødt til at indse, at der er andre værdier ved kvinden, end dem vi først lagde mærke til. 

Vi har med Adam, der jo som bekendt var den første ungkarl, måttet sande, at livet er en jammerdal hvis der ikke er kvinder tilstede. Vi sætter derfor vore damer, symboliseret ved kvinden, op på en piedestal i tillid til at den vil kunne holde til det. De har så langt overgået deres stammoder, Eva, der som bekendt kun havde frugt at byde på.
Jeg vil gerne her på tærsklen til år 1, post corona, udbyde en skål for vore vidunderlige kvinder - og deres mænd.
Skål

tirsdag den 26. juli 2022

Asketræet og de frønnede grene



Vi har et kæmpemæssigt asketræ på køkkenterrassen. Men den er til stigende bekymring for os for der dratter sommetider visne grene ned og vi er jo lige nedenunder og huset også. Sidst der var blæsevejr knækkede en større gren af og lavede ikke mindre end to huller i taget. Noget må gøres!

Vi overvejer forskellige løsninger. En lift, men den skal ud i marken hvor der er korn. En savkæde med snore i kastet op over grenen, men findes sådan en overhovedet. Vi lægger os fast på at kaste en snor op over de visne grene og trække dem ned og håbe på at de knækker længst muligt inde mod stammen. 

Men hvordan får vi snoren op over grenen. Vi allierer os med vores sportstrænede svigerdatter Freja. Hun er fodboldspiller og har et godt kast. Jeg selv er utrolig dårlig til at kaste, - jeg kan ikke kaste en pind 3 meter uden at ramme mig selv i nakken. 
Vi lægger en plan. Først en murersnor som vi så kan trække en lidt tykkere snor op over med for til sidst at trække rebet op. Murersnoren skal bindes fast i noget der er godt at kaste med. Vi overvejer en tennisbold, men lægger os til sidst fast på en Danfoss radiatortermostat. Den ligger godt i hånden og har den helt rigtige vægt. 

Og Freja svigter ikke, - første kast og snoren er oppe over den første frønnede gren. Op med den først røde snor og derefter det blå reb. Så kan vi trække. Men grenen giver sig ikke lige med det samme. Vi afprøver trækkemetoder og til sidst må grenen give sig og styrter ned. Stor succes.  



Næste gren. Freja kaster igen termostaten, men murersnoren snurrer sig rundt om en gren der ikke skal ned. Freja trækker i snoren for at få termostaten tilbage, men den er genstridig og snoren bliver strammere og strammere. Til sidst giver den sig og termostaten flyvere nu som et projektil vandret gennem luften i retning af Freja. Heldigvis rammer den ved siden af og det ville jo også være pinligt at blive skudt ned med en radiatortermostat. Allerede ved næste forsøg er snoren perfekt over genen og den kan også trækkes ned. 
 

Den sidste gren er noget længere væk og en større udfordring for kasteren. Der må flere forsøg til og 4  gange falder termostaten ned på fliserne, men den holder til det. Ved 5. kast er der bid og det er en tyk  gren, hvor der skal mere træk i snoren. Her er det ikke nok med mine forholdsvis mange kilo. Vi må. have både Freja og Marie til at trække. Jeg styrter om i kornmarken da grenen giver sig til sidst.

 
Se det var da en succes. Vi har potentielt sparet os selv for adskillige huller i taget og måske også i hovedet. 




Vi sætter os om i haven med en weisbier, tænder bål og brænder nedfaldstræet af. Og termostaten, - jeg tror sgu stadigvæk at den virker.




lørdag den 1. januar 2022

Anklageskrift mod 2021

Af Anders Søe Plougsgaard til nytårsaften 2021
Melodi: O Kristelighed



31/12
Thi kendes for ret;
nu dømmer vi året som udrinder snart.
Vi mødes i dag i vort puds, som er stift
For højt at udsynge et anklageskrift
mod året, der bød på skandaler i tal.
De opregnes skal:


1/1
En sur ronkedor
med tømmermænd og en retriever i snor,
gik over og posted sit udmeldingsbrev.
Han vi' ikke mer have partiet på slæb.
Hans store visioner, blir virkelighed
hvis Mette hun vil.

5/1
Til Jes sa' de nej,
vi finder os ikke i mere fra dig!
Han svared, det tilbud til hans praktikant
lå tyve år tilbage og var kun lidt fjant.
Han var ikke krænker, men havde nok haft
en slet dømmekraft. 

23/4
Den stank, den var styg!
Men det som blev pelset var danskernes ryg!
At miste et livsværk var ikke så rart,
så svie og tort kosted en milliard*.
Og minkkommisionen den gransker endnu.
Betaler gør du.

13/8
For sløv var hans kniv
Han gaflede guld uden akkreditiv
Men Karlsson fik taget ham med til forhør:
"Forvirrede pige, hun er vist lidt skør.
Jeg tog blot hvad EU fra danskerne stjal."
Men dommen den faldt! 

15/8
Kulturen den tav!
En ode til Joy var der ingen, som gav.
Ministerens smag af musik blev fatal
halvfemsernes pop var nok lidt for banal.
Som damen i opera'n sang hun til sidst,
og ingen var trist. 

18/8
En intern rapport
om hans eskapader blev offentliggjort.
De konservative gôutered ej sligt,
og Pape udtalte sit interdikt:
"Den slags vil vi ikke have sid'ne på os -
vi gi'r ham et los!"

13/12
En pige blev frelst
fra en gammel gris, der var sytten et halvt.
Man mente at Inger nok strammed den lidt,
Selv Venstre påstod at ret sku vær ret.
Mon rigsret server't på luciadag
var bedre end kag'... 

1/1 2022
Nu falder vor dom
det skete er sket, og kan ej gøres om.
Men året må vige sin plads for et nyt
og tiden den blødgør hvert tidselgemyt.
Vi sænker vor hammer og håber vi får
et festligt nytår!

* faktisk nitten



Nytårstalen 2021


2021 har igen været et helt usædvanligt år som har budt på både opture og nedture og hvor vi næsten har lært at leve med Corona. Vi navngiver nu de nye mutationer med græske bogstaver alpha, delta og omikron og der er bogstaver nok til mange nye varianter. Og det selvom der er nogle der er bandlyst som f.eks xi for det hedder præsidenten i Kina.


Sidste år måtte vi flytte dette traditionelle nytårsselskab fra Skovhøj og over på de virtuelle platforme. Og det var jo ikke det samme. Udvalget af snapse, senneper og sange var slet ikke, som vi var vant til. I år er det heldigvis anderledes. Vi har alle taget det sidste stik og kan med nogenlunde ro i sindet samles her i dette skønne lag og skue ud over nytårsbordets glæder. Skål for det.

På Trompeterager har vi som bekendt en tradition med at sætte rigtige stjerner i toppen af juletræet. Stjerner der har gjort eller afsluttet en uudslettelig gerning. Og der er plads til 2 stjerner i vores træ. Den ene side tilkom Saga. En dejlig ældre brun labradorhund vi kender, der fik sit første og eneste kuld unger, men derudover blev amme for 4 glubske dalmantinerhvalpe. En enestående bedrift som fortjente en titel som årets hundemoder og en topplacering i juletræet.

Men hvem skulle så på den anden side? Havde der været jul i januar, havde den unge afroamerikanske digter Amanda Gorman i sin gule jakke eller Bernie Sanders med sine strikkede luffer i forbindelse med præsidentindsættelsen været oplagte, men jul er som bekendt i december og nu havde Janni Petersen fra News, Kasper Hjulmand, Sofie Linde, Søren Brostrøm, Ole Ryborg og Angela Merkel spillet sig på banen. En afstemming i det Plougsgaardske juleselskab tildelte Angela Merkel æren. Kvinden der gennem 16 svære år styrede Tyskland og Europa gennem et oprørt hav. Man kan så med en vis ret sige, at det blev et ”Mutti” tema i toppen af vores juletræ.

Og nu hvor vi er inde på det storladne, kan vi jo ikke komme udenom sporten. 2021 blev et formidabelt år. Helt fra starten af året var vi udsat for en Gisseltagning, idet den purunge Mathias Gissel tryllebandt os foran tv-skærmene og Danmark blev verdensmestre i håndbold. Og sommerens fodbold-EM blev en massesuggestion på linje med sommeren 92. Eneste forskel var at vi ikke vandt, men det var også lidt lige meget. Og Rosas svigersøn, Jonas Vingegård, kørte sig til en andenplads i Tour de France, - en helt eksorbitant præstation som næsten druknede i fodboldfeberen.

Senere på sommeren vandt vi en masse medaljer til OL - hvem husker ikke den grædende Viktor og den overlykkelige Anne Marie Rindom. Og sidst fik håndbolddamerne en VM bronzemedalje med hjem fra Barcelona.

Temaet for vores sammenkomst her i aften er som bekendt ”Ri(g)sretter”. Det lille, i parentes omklamrede, g vidner om, at der udover den ret, der ofte nydes juleaften, tilsat en mandel også er tale om en ret i juridisk forstand. Madam Støjberg stod tiltalt for bevidst at have administreret i strid med loven og tvangsadskille alle 34 ægtepar hvor kvinden var under 18 uden individuel vurdering. Indenfor i retsalen hævdede Madam Støjberg at hun aldrig havde gjort noget ulovligt og udenfor hævdede hun at hun gjorde det ulovlige for pigernes skyld. 

For mig at set var intet af det hun gjorde for pigernes skyld, men kun for Madam Støjbergs egen skyld.

Vi blev udsat for politisk spin af værste skuffe og som stank værre end Dan Jørgensen i en klimadebat. Jeg vil ikke se børnebrude i Danmark hævder Madam Støjberg igen og igen, med tryk på vil og ikke. Det blev fremlagt som små piger der var blevet tvangsgiftet med gamle ulækre mænd. Men ingen af disse brudgomme var over 32 år og gennemsnitsalderen var kun lige godt 23. Fire af dem var endog selv under 18.

Madam Støjberg siger at det er de danske værdier der har tabt. Men intet kunne være mere forkert. Det er de danske værdier der har vundet. Ingen, selv ikke en minister står over loven. 

2021 har jo resulteret i mangt og meget på den politiske front i vores lille land. Mette Frederiksens slettede SMS-beskeder og afhøring i minkkommissionen blev der snakket meget om. Dansk folkeparti blev sendt på en ny nedadgående rutsjetur i forbindelse med kommunalvalget og nu skændes de om hvilken kriminel leder de helst vil have, der kan ikke være langt til bunden.

Og Søren Papes popularitet steg til nye højder. Så hvis den mand afholder sig fra at snakke politik men nøjes med at synge julesange på torvet i Viborg og fortælle om hvordan man tilbereder brunede kartofler, vil hans popularitet fortsætte med at gå opad, - han har fundet fidusen.

Hvor 2020 blev et år, hvor vi i vid udstrækning blev hjemme, eller i hvert fald i Danmark, kom vi i år igen ud i verden. Vores udsatte operatur blev gennemført i år sammen med vores gode værter her i aften. Vi drog på kombineret opera- og vin odyssé til Piedmonte med de bugnende vinmarker og videre til Milano og Scala operaen hvor vi mødte Barberen i Sevilla. Det var i sandhed en vidunderlig rejse. Og vi takker for det gode selskab.

Og hvordan står det så til i vores egen lille andedam. Jo-o, Solvejg planlægger at gå på fuld tid som leder af sit hjemmeservicefirma i løbet af forsommeren. Jeg selv, der jo indtil videre kun er deltidsansat i Solvejg-hjemmeservice, 8 timer hver fredag, uden løn, kan nok i løbet af året se frem til at få tilbudt en fuldtidsstilling. Nu må vi se.  

Nå, men det her skal jo også være en tale til damerne. Jeg tror at alle herrerne, der jo er her tilstede er enig med mig i, at vore damer, i år dog med undtagelse af Ann, har været meget trofaste, og er blevet ved med at hænge på år efter år. Og som tiden er gået har vi været nødt til at indse, at der er andre værdier ved kvinden, end dem vi først lagde mærke til. 

Vi har med Adam, der jo som bekendt var den første ungkarl, måttet sande, at livet er en jammerdal hvis der ikke er kvinder tilstede. Vi sætter derfor vore damer, symboliseret ved kvinden, op på en piedestal i tillid til at den vil kunne holde til det. De har så langt overgået deres stammoder, Eva, der som bekendt kun havde frugt at byde på.

Jeg vil gerne her på tærsklen til det man vel kan kalde vaccinens og det fjerde stiks år, 2022 udbyde en skål for vore vidunderlige kvinder - og deres mænd.

Skål.


Hørup, d. 30. december 2021


fredag den 19. november 2021

Påskeliljeløg og en hunds endeligt

Midt i november bliver jeg kontaktet af formanden for landsbylaget i hvor vores sommerhus ligger. Han vil gerne have mig til at sætte påskeliljeløg på begge sider langs vejen fra vores hus og helt op til Østkystvejen. Det har jeg tidligere lovet ham og jeg får 3 store kasser løg og kan gå i gang. Sætter lidt men erkender at det er bedst at være 2 til det, så jeg venter til dagen efter, hvor Solvejg kan hjælpe.



Mens vi går der og sætter løg, kommer vores genbo oppe fra toppen af bakken forbi. Han er ude at gå tur med en bekendt og sine to hunde, den store sorte og den meget store hvide. Vi falder i snak om løgene.  Og mens vi står der og snakker siger jeg, lidt i sjov, at jeg tror hans hund er død, for den meget store hvide ligger mærkeligt midt på vejen henne ved skiltene. 
Han går derhen og der er da også noget galt med den, den er helt slatten og vil ikke rejse sig. Da en bil skal forbi, må han slæbe den ind til siden. Vi går derover og kan se at det slet ikke er godt med hunden - den hyperventilerer og har det skidt. Vi tilbyder at hente bilen og køre hunden hjem. Det tager han imod. Tilbage ved bilen lægger vi sædet ned og finder et tæppe den kan ligge på.
Henne ved hunden igen er der ikke nogen udvikling. Den er stadigvæk helt apatisk. Vi løfter den op bag i bilen og manden sætter sig på det sæde der ikke er fældet ned for at holde øje.  Vi kører op mod hans hus på toppen af bakken overfor os. Mens vi kører siger han pludselig at ”nu døde den”.

Oppe på bakken, bakker vi ind på hans grund og stiger ud. Jeg lukker bagageklappen op og et skrækindjagende syn møder mig. Hunden ligger stendød, med vidt opspilede øjne og blottede tænder. 
Manden er rigtig ked af det og græder mens han bøjer sig ned over sin hund. Han sunder sig lidt og vi bærer hunden på tæppet over på et havebord der står inde under et halvtag. 

Solvejg kommer med den sorte hund i snoren. De er gået herop og hun siger, at den har fornemmet at der var noget galt, for den har vendt sig om flere gange for at se efter sin hvide ven.

Vi tager afsked med manden og kører lidt rystede tilbage og planter løg.