mandag den 1. januar 2024

Døde i årets løb - Anders' Nytårssang

Nytårssang ved årsskiftet 2023-24. Af Anders Søe Plougsgaard. 

Melodi: Go' nu nat. 


 1. Det er sent,
vi hæver vore glas
for de mange som i år løb tør for gas 
De fortalte om vort land,
eller satte jord i brand,
men i år de enden fandt
Er i klar?
Det her blir ingen spas! 


        ✝ 1/1 Lise Nørgaard 
2. Tænk engang! 
Hun blev kun hundredfem
hun var borgerskabets skrivende dissent 
Da hun slukked sin cerut
en epoke den var slut
hendes bæger var nu fuldt
Vi sir tak
for alt hun kaldte frem. 

        ✝ 28/2 Store Bededag 
3. "Må vi be' 
om varmet hvedebag
og en fridag så vi rigtig ka slå mav 
Vi har knoklet for Bakhmut
Mette har os meget budt,
men nu må det være slut!"
Men hun sagde
I rend' og hoppe ka'. 

        ✝ 23/8 Jevgenij Prigosjin 
4. Vladimir 
han er en usselryg,
så hans kok servered ham en bitter bryg. 
Wagner lagde kursen om,
timen den var skæbnetung.
Blev det Götterdämmerung?
Han faldt ned!
så Putin ku vær tryg. 


        ✝ 7/10 Freden i mellemøsten 
5. Vores håb 
sprængt bort og mejet ned
ingen vilje til forsoning eller fred. 
Begge parter rene var;
det var lutter selvforsvar. 
Konsekvensen den er klar:
Plan for fred,
man den på jorden smed. 

        30/11 Margrethe den 1.
Men det skal ikke vær den rene jammer-dal 
for et barn er født på Skejby Hospital
Det gir noget at håbe på
der er glæder nok at få,
se på himlen, den er blå!
livet går
imod endnu en vår. 

        ✝ 31/12 Det gamle år 
6. Det var det 
her ender vores sang
Har du noget, du ska nå, så kom i gang 
Når champagneproppen går
er vi i det nye år
Blodet ruller, hjertet slår.
Det blir stort,
vi starter med et bang! 





Nytårstalen 2023

2023 er snart ved at rinde ud. Et år, der på de indre linjer har været helt forrygende, men på de ydre, har det på mange stræk været ganske forfærdeligt. De store følelser har været i spil og på spil.

Først til det gode og fantastiske. Vi har for nøjagtig en måned siden fået vores første barnebarn. Thomas og Anne har fået den lille Margrethe og vi er blevet farmor og farfar. En stor og vidunderlig følelse er det at bliver bedsteforældre. 


     
Margrethe er, må vi sige, det yndigste barn der er set på disse breddegradere i mands minde og hun har naturligvis straks tiltvunget sig en plads i toppen af vores juletræ. Her har vi nemlig kun rigtige stjerner der betyder noget godt for os og for verden. Og hvem kom så på den anden side af træet. Det er jo ikke hvem som helst der vil være værdige til at dele pladsen med Margrethe. Efter en demokratisk afvejning blev det besluttet at temaet skulle være ”noget nyt kommer til familien”. Her passer Margrethe jo selvsagt. Men der er jo  også kommet 3 nye biler ind i familien. Anders’ blå Fabia, Christians sølvgrå Fabia og vores hvidgrønne Buzz pryder så den anden side af træet. Vi er svært godt tilfredse med vores valg.
Og af andre gode ting skal vi jo også huske vore operarejser. Både til Hamborg hvor vi så og hørte Bizet’s vidunderlige og farvestrålende opera Carmen.  Og til Firenze sammen med vore kære værter hvor vi skulle have været til bryllup. Men Figaros bryllup blev desværre aflyst. Den skulle have været afholdt i operaen med det helt store udtræk. I stedet for blev det til et mindre kirkebryllup i den Anglikanske St Mark kirke. Og vi var med til brylluppet på første parket. Det var fantastisk.
Og så har vi jo alle været på den store udflugt på Sydfyns rand med de 8 pitstop. Og oktoberfesten jo ikke at forglemme.

Og så også lidt fra den dårlige side som ikke skal være usagte. På de ydre linjer må vi jo græmmes over russernes fortsatte bølleagtige overfald på et naboland der bare vil leve i fred. Det må ikke lykkes for dem at undertvinge sig Ukraine.
Og Israels fremfærd i Gaza striben er også ubærlig at være vidner til. Hamas har gjort noget utilgiveligt, men at lade det gå ud over en hel palæstinensisk civilbefolkning er også utilgiveligt.

Og klimaet har jo også være forrykt i 2023. Både her og ude i verden. Her oplevede vi den varmeste januar nogensinde som også blev den vådeste nogensinde. Juni blev den mest solrige nogensinde og juli blev den mest regnfulde nogensinde. Vi oplevede den varmeste september nogensinde og endelig sluttede året af med at slå rekorden som det år hvor vi har fået mest nedbør. 6 nye rekorder i alt, - det er da lidt vildt og så oveni en oktober-stormflod der næsten udraderede Mommark Marina.

Hvert år ved nytårstide udpeger tidskriftet Science de 10 største videnskabelige gennembrud i verden. Og det kårer også DET største gennembrud. Og i år blev Wegovy, Novo Nordisks slankemedicin faktisk kåret til det største gennembrud. 
Se, det havde mine vibrerende næsebor faktisk færten af allerede midt på året hvor jeg indledte en test af dette vidunderprodukt der både kan slanke kroppen og tegnebogen. Efter en langsom og kontrolleret optrapning der var ganske uden virkning og min madglæde var usvækket kom virkningen just mens vi sad på Schanz tre-stjernede Michellin restaurant i Piesport ved Moselfloden. Og det var jo lidt træls. Efter hjemkomsten var mine levertal stukket helt af i opadgående retning så jeg har foreløbigt udskudt kuren på ubestemt tid til skade for min vægt men til glæde for tegnebogen.

Et andet stort gennembrud og landevinding er kunstig intelligens. Det kan vi vel også få glæde af. Jeg tænker at et tilskud af kunstig intelligens vil kunne opveje den tiltagende glemsomhed man oplever jo ældre vi bliver.

Et tredje stort gennembrug er at man har været i stand til at måle rystelserne fra støvletrampet fra dansende sorte huller. Man bruger lyset fra nogle stjerner miliarder af lysår borte til at måle disse vibrationer som opstår når to sorte huller danser og smelter sammen. Lige hvad vi kan bruge det til her til næste år ved jeg ikke, men der kan måske opstå noget. Man kan jo ikke se et sort hul, da tyngdekraften er så stærk at intet lys kan slippe ud. For at gøre det konkret, kan man måske forestille sig at der er et sort hul inde i hovedet af Troels Lund Poulsen, intet lys slipper ud, men han kan måske selv se det. 

Og nu da vi er ved politikere, kommer vi jo ikke udenom SVM regeringens meritter. For ligesom at sætte sig lidt i respekt startede de med at afskaffe Store Bededag. Og sjældent har den danske befolkning da stået så meget vagt omkring kirken som da den udmelding kom. Det er svært at forestille sig hvordan vi skal komme gennem det kommende forår nu da vi ikke har Store bededag. Og bagerne, hvem har tænkt på dem. Deres årsindkomst er for en stor dels vedkommende baseret på de varme hveder. 
Ellemand blev syg og kom frisk tilbage efter et halvt år, skiftede ministerpost og gik så af for helt at forlade politik.  Han overlod stafetten til den karismatiske traktorpolitiker Troels Lund Poulsen. Og med sig ind på den store scene trak han vores allesammens sønderjyske kriger Stephanie Lose, der besejrede både Falck og Bios og skabte vores helt eget ambulanceselskab. Hende kan vi godt lide.
Og Lars Løkke havde sit hyr med at holde styr på sin horde af uregerlige og lystne mænd der en efter en blev smidt ud af partiet. Men nu skal resten også holde sig på måtten ellers mister regeringen sit flertal.

Og sporten. Ved VM i håndbold i januar knuste håndboldherrerne al modstand og blev verdensmestre. 
Jonas Vingegård vandt touren for andet år i træk, men måtte tøjle sig selv for ikke også at vinde Vueltaen. Mon Rosa putter noget i de kager for han cykler da umanerlig hurtigt op ad bjergene.
Og vi slipper ikke for at komme ind på fodbolden, Danmarks nationalsport. Her formåede Danmark med nød og næppe at vinde over verdens ringeste landshold San Marino og det endda på hjemmebane i parken. Og man sluttede af med at tabe til undertippede Nordirland. Det var en traumatisk oplevelse.
Så fik vi dog lidt oprejsning med håndbolddamerne der næsten vandt VM guld.

Nå, men det her er jo egentlig en tale til damerne. Jeg tror at alle herrerne, der jo er her tilstede er enig med mig i, at vore damer har været meget trofaste, og er blevet ved med at hænge på år efter år. Og som tiden er gået har vi været nødt til at indse, at der er andre værdier ved kvinden, end dem vi først lagde mærke til. 

Vi har med Adam, der jo som bekendt var den første ungkarl, måttet sande, at livet er en jammerdal hvis der ikke er kvinder tilstede. Vi sætter derfor vore damer, symboliseret ved kvinden, op på en piedestal i tillid til at den vil kunne holde til det. De har så langt overgået deres stammoder, Eva, der som bekendt kun havde frugt at byde på.
Jeg vil gerne her på tærsklen til det 24. år i dette århundrede, udbyde en skål for vore vidunderlige kvinder - og deres mænd.
Skål

onsdag den 27. september 2023

Ristorante Artimide på toppen

Vi er på Operarejse med gode venner. Tilbringer eftermiddagen i Pontessieve hvor vi nyder folkelivet i aftenskumringen. Efterhånden er vi gået hen og er blevet sultne og vi går tilbage til bilen. Karen mener at have fået anbefalet et spisested lidt udenfor Pontessieve der har åbent (det har alle jo ikke for det er mandag). Ristorante Artemide. 
Vi kører mod spisestedet, der er ikke så langt og vi er jo i bil. Karen finder efterhånden stedet på Google maps og der bliver længere og længere dertil. 6-7 km og da vi næsten har kørt dem viser der sig at der stadigvæk er 8 km. 
Det er helt mørkt nu og vejene er meget dårlige, smalle og det går heftigt opad i hårnålesving. Nuvel vi giver ikke op og æder afstanden kilometer for kilometer. 6 km tilbage. Heldigvis møder vi ingen modgående.  Det er forhåbentlig et godt sted, 4 km tilbage, og forhåbentlig har de da åbent, 3 km tilbage. Nu er vejene så smalle at hvis vi møder en, må enten de eller vi bakke, 2 km tilbage. Heldigvis er det godt lys på Skodaen, men når man køre op over bakkerne kan man jo ikke se om der er sving på den anden side og det er der tit, 1 km tilbage. Der er jo heldigvis ikke noget der er så skidt at det ikke er godt for en god historie. Endelig når vi op til et sted hvor der er lys og det ser sandelig ud til at der er noget der ligner en restaurant. Vi kommer til at køre lidt for langt og må bakke tilbage inden vi kan forcere en voldsom ujævn indkørsel til parkeringspladsen. Slukker motoren, lader skuldrene falde ned og stiger ud. 

Nogle amerikanere kører ind ved siden af os og stiger også ud. Oh what a scary ride up here siger damerne mens mændene skal hen for at besigtige eventuelle skader på fælgen på højre forhjul på den monsterstore Audi A8 de er kommet i.

Vi går ind og bliver modtaget af 2 søde kattekillinger og en imødekommende tjener(inde). Vi får en plads indenfor i hjørnet. Her er hyggeligt, lunt og dejligt. Det må foreviges.


Spisekortet rummer mange specialiteter, men den søde tjener snakker godt for et måltid der ligger udenfor menukortet. Det tager vi og får det serveret på fade så vi kan dele det hele. Der er blandt andet flæskesteg med svær der ikke er helt sprødt. Solvejg er ikke vild med gorgonzola som den ene af retterne er baseret på så det er smart med delemenuen.
Det er et hyggeligt sted, men maden er ikke til Michelin stjerner.
Og nu da vi er kørt de 15 km helt herop ad strabadserende veje, må vi også have dessert. Igen en stor plade med små udsøgte ting på. Bl. a. en panacotta, der viser sig at være på højde med Solvejgs. 

Da vi gør klar til nedstigningen igen mener Poul Bent at have fundet en bedre vej hjem. I det mindste kortere vej. Han får nu tjansen at dirigere. Hjemme på I Veronis parkeringsplads kan vi konstatere at vi ”kun” har kørt knap 10 km for at komme ned fra spisestedet.

Sidder og får et glas rødvin og snakker af. Det har faktisk været en ganske god dag og nu kender vi jo stedet hvor vi er, ret godt.

lørdag den 8. juli 2023

På camping ved Plöner See

Vi har en enkelt overnatning på en campingplads ved Plöner See. Det er første gang vi skal sove i vores nye Buzz.

Vi putter os og låser bilen indefra. Efter nogle sekunder går alarmen i bilen og den tuder som en vanvittig. Febrilske finder vi nøglen og får trykket på låse-op-knappen. Alarmen stopper, men i stedet for tænder bilens frontlys på fuld styrke og lyser lige ind i nakken på dem der ligger foran os. Nuvel, det slukker efter 15 sekunder. Pyha, vi ånder lettede op, men ikke ret længe for nu låser bilen igen af sig selv og sekunder efter går alarmen. Og det samme gentager sig. Hvad fanden gør vi nu. Vi ligger nu helt stille for at alarmen ikke skal gå igen, for nu er bilen jo låst igen. Jeg kommer i tanke om at hvis man låser bilen og låser den op uden at åbne døren, så vil den opfatte det som om man ved en fejl har låst op og så selv låse igen. Det må være det der er sket. Jeg åbner døren og nu tænder alle lysene inde i bilen og vi ligger badet i lys til skue for hele campingpladsen. Og der er mange lamper som vi må slukke manuelt, for vi tør ikke slukke dem alle på en gang ved at låse bilen med nøglen, for så går alarmen nok igen og man kan hurtigt blive upopulær på sådan en plads hvis alarmen går i tide og utide.

Vi undlader at låse bilen og lægger os til at sove.


Dagen efter finder vi ud af en løsning man kan låse bilen indefra på en knap ved døren. Den aktiverer ikke alarmen som nøglen gør.

søndag den 28. maj 2023

Vi er begyndt at køre grønt

Vi har ganske overraskende fået vores grønne ID Buzz et halv år før planlagt, men vi er glade for det for så har vi den jo hele sommeren.

Vi får den udleveret tirsdag formiddag kl 9 og får en grundig indførelse i alle dens finesser og herligheder. Jeg har sikret mig at den er fuldt opladet for vi skal køre til Hamborg i den allerede ved middagstid. Vi skal i operaen og høre og se Carmen.

Kl 12:30 henter vi vore venner der skal med i operaen og kører sydover. Det er en sand fornøjelse og det går stille og roligt. Vi kører kun 110 km/time for kører man hurtigere æder den batteriet hurtigere end en rottweiler kan æde en hakkebøf.

Vi ankommer til Hamborg, stadigvæk med omkring 100 km tilbage på batteriet. Afleverer bussen i en parkeringskælder og indlogerer os. 
Operaen er forunderlig, farverig og fantastisk og vi fordøjer den på Ristorante Opera inden vi slutter aftenen af med et (par) glas rødvin på hotellet. 

 


Dagen efter byder på en havnerundfart. Vi parkerer nu bilen i Parkhaus Hafentor. Dejlig 2 timers havnerundfart med en meget (tysk)talende bådfører. 

Tilbage på land indtager vi en Currywurst mit Pommes inden vi skal vende næsen hjemad igen. Henter bilen i Hafentor. Men den pokkers betalingsautomat vil hverken tage imod mit Visa- eller mit Mastercard. Jeg ender med at låne en 20 Eur. seddel af vores gode ven. Den virker og vi får bilen med ud. 

Vi har planlagt at lade op på en Ionity ladestation omkring 50 km nord for Hamborg. Min gode ven fra Braue, der også kører grønt, ved alt om det og har anbefalet Ionity og deres betalings-app. 

På vej ud af Hamborg kan vi se på bilens store display at der er masser af lade muligheder, så vi beslutter os for at lade med det samme, så kan vi undgå rækkeviddeangst resten af vejen. Det er jo trods alt første gang vi skal prøve at oplade en elbil uden for Trompeterager.

Vi kører ind hos Shell og der er 2 lade standere.  Den ene er optaget af en ID4, - en taxi. Vi bakker bilen til rette så lade klappen kommer indenfor rækkevidden af de lidt korte lade kabler der sidder på disse lynladere. Taxamanden fortæller beredvilligt hvordan man gør med et kreditkort. Jeg fisker min kortholder frem og vil drage mit Masterkort op, men hvor fanden er den henne - jeg havde den da lige ved parkeringsautomaten i Hafentor. Roder alle mine lommer igennem men det er der ikke. Det er væk og jeg må erkende at den nok stadigvæk sidder i automaten i Hafentor. Jeg endte jo med at betale med en pengeseddel. Det stresser mig en anelse men får dog hurtigt spærret kortet og kan igen vende hele mit intellekt imod lade standeren, jeg har jo stadigvæk et Visakort og min kære hustrus kort er jo også i reserven - og vore venners på bagsædet. Men ligegyldig hvad, så vil bæstet ikke acceptere kortbetaling. Taxamanden forsøger forskellige tricks, men heller ikke det hjælper. Inde i butikken siger den unge pige, der tydeligt indikerer at hun ingenting ved, at vi skal prøve med den venstre stander, der hvor taxaen holder den er måske bedre. Det mener taxamanden dog ikke og han henviser os til en Aral station et par lyskryds henne, der har de kortbetaling hvor man kan dappe sin pinkode ind. Det lyder som noget vi bedre kender. Vi takker for det gode råd og skal nu have bussen frigjort fra stikket og også det kræver, at man ved hvordan. Det gør heldigvis taxamanden og vi kan køre til Aral. 

Det er en stor station med 2 store 300 kW standere som begge er optagne. Der holder en stor Mercedes som ser ud til snart af være færdig. Vi bakker igen Buzzen på plads. Manden i Merceren siger at han snart er færdig og kommer ud for at hjælpe. Tyskere er flinke og hjælpsomme folk, især når der er tale om enfoldige danskere. Kablerne her er endnu kortere og der må manøvreres en del for at komme indenfor rækkevidde af stikket. Den flinke mand i Merceren beder om nøglerne til bussen for at placere den korrekt. I et splitsekund slår det mig at nu stikker han af med bilen, men vi har jo Merceren i pant. Han er dog ikke spor bedre til at placere bilen men det lykkes dog efter nogle forsøg at få stikket i. Og hvad så nu. Kort frem, swipe forbi det kontaktløse felt, men intet sker. Mercermanden kan heller ikke få den til at tage imod vores digitale euro. Han får dog en god ide. Han har et abonnement og kan bare starte opladningen med sin brik, så får vi fyldt op med gratis strøm. Og det virker, vi kan se at den begynder at lade. Det er en flink mand og han får også et hjerteligt tak og et håndtryk inden han sætter sig ind i den sorte Mercedes og ræser afsted igen. 
Men næsten inden han er ude af syne stopper vores eventyr med gratis strøm igen. Vi må også opgive Aral og beslutter os for at kører til Brockenlande Ost hvor vi jo ved de har Ionity standere og hvor jeg har en App. 

Der er ca. 50 km derhen og vi kommer faretruende tæt på de 10 % strøm. Denne gang SKAL det virke. Der er rigtignok ikke mindre end 4 Ionity standere og også nogle E-on standere. Just som vi kører ind til stander nr. 2 ringer min ven fra Braue, han skal lige høre om vores oplevelse med at køre el-bil. Vi sætter stikket i og scanner QR koden på standeren. Og jeg kan se på min app at jeg bare skal starte ladning fra stander 2.  Det gør jeg så men der sker ikke noget. App'en er ikke aktiveret og forsynet med kortoplysninger. Nuvel, det gør jeg så og det kompliceres lidt af at min ven fra Braue kommer med gode og velmente råd i den samme telefon som har fat i ladestanderen og som jeg er i gang med at aktivere app'en på. Da jeg omsider er klar, står der at ladestander nr. 2 er un-available. Og det kan der ikke ændres på lige meget hvor mange ting jeg prøver. Og de 3 øvrige. standere er optagne. Vore gode venner på bagsædet er virkelig tålmodige tager det hele som en oplevelse.

Nå, der var jo også nogle E-on standere til den anden side, men virker de? for de er alle ledige. Vi må forsøge. Bakker bilen på plads og nu følger jeg slavisk den anvisning der står på standeren. Stikket sættes i bilen. Scan QR koden på standeren, vælg dit kreditkort, tast kortinformationerne ind og vælg stiktype og start opladning. OG NU VIRKER DET. Den lader med god effekt - 138 kw og det vil vel tage 40 minutter inden vi kan fortsætte op mod fædrelandet.

Vi køber en is som vi sidder og nyder i den sene eftermiddagssol. Det var måske lidt en snørklet vej, men nu ved vi alt om at lade i Tyskland. Intet kan længere komme bag på os.

Hjemme igen ved halv-8 tiden sætter vi vore gode og tålmodige venner af og kører hjem. Vi køber vi en pizza på vejen. 
Og vi har kørt grønt hele vejen.

fredag den 10. februar 2023

En lidt uventet date.


Det er søndag og min kone Solvejg er med ornitologisk forening ude for at se om de kan finde en mudderklire. Imens tuller jeg rundt derhjemme. 
Telefonen ringer, det er et nummer jeg ikke kender, men jeg tager den alligevel for jeg kan se at det er et Danfoss nummer. 
Det er en meget venlig dame, som ringer på vegne af Jørgen Clausen. Jørgen skal deltage i en middag i et lille selskab på tirsdag på Dyvig Badehotel og han er kommet på den ide at han gerne vil have at jeg også deltager. Jeg har ifølge damen haft stor betydning for redningen af ventilforretningen på et tidspunkt hvor det så sort ud. Og i dag er det jo en af de absolut mest succesfulde forretningsområder. Jeg bliver lidt rundt på gulvet men hun siger at jeg ikke behøver at give endelig tilsagn nu, men jeg må godt lige kikke på Dyvigs menukort for de vil gerne kende ønskerne på forhånd. Jeg kan bare ringe til hende i morgen og fortælle om jeg er med.
Senere søndag aften ringer min gamle chef og mentor Leif til mig, det viser sig at han også er inviteret med til denne middag, - det glæder mig for ham har jeg ikke snakket med i mange år. 

Det er jo ikke en date man siger nej til så jeg ringer til damen og giver mit tilsagn og hun mener at det vil Jørgen blive glad for.

Det viser sig at være et lille selskab på 9 personer. 5 fra joystick forretningens lederteam og 3 gamle koryfæer, hvor jeg er den ene, og så Jørgen Clausen. 


Vi starter i salonen hvor vi kan sidde i en hyggelig rundkreds. Jeg har selv for godt 30 år siden være leder af udviklingsafdelingen for joysticks så jeg kan jo en masse røverhistorier som den unge generation labber i sig. Og Jørgen kan naturligvis også fortæller en masse spændende historier. Han var jo direktør for Hydraulik forretningen hvor vi hører til inden han blev CEO for Danfoss og senere formand for bestyrelsen.

Vi sidder der en times tid og der er svært hyggeligt og der bliver hældt champagne i glassene med jævne mellemrum.

På et tidspunkt bryder vi op og går ind i restauranten og bliver bænket. Jeg er heldig at få pladsen lige overfor Jørgen. 


 Jørgen bliver bedt om at vælge vinen, for han er den der kender vinkortet bedst. Da det ikke er ham der betaler vælger han ikke den rødvin til 23.000 kr. der er på kortet. Det synes vi ellers at han skulle have gjort. Den vin han vælger er nu også virkelig god og maden er fortrinlig.  
Jørgen fortæller begejstret om et nyt firma han har skabt. SaltPower, der kan skabe grøn energi ved hjælp af osmose. Og de har sandelig et storskala anlæg oppe at køre ved Mariager hvor der jo som bekendt er masser af salt.

Det bliver en virkelig dejlig og minderig aften og joystick folkene er også glade for at vi er med. 


søndag den 1. januar 2023

Putin er en usselryg!

Putin er en usselryg!
Skrevet af Anders Søe Plougsgaard til nytårsaften 2022
Melodi: Funiculi funicula

1. Nu springer proppen og vi hæver glasset - det nye år, for døren står!
og to-ogtyve følger julestadset - Det får et spark. Farvel og tak!
Et år hvor prisen på et halvt pund Lurpak - mod himlen strøg, det var no'd møg
For samfundssind fik vi kun idel utak - og kolde tæer, ja det var svært!
Putin Putin er en usselryg!
Må han få no'n ukrainske stryg.
Det tror jeg på, det håber jeg, det tror jeg også at du gør -
Ukraine må befris så vi får råd til smør!

2. Der lugted slemt af prut ved Dueodde - Der steg en dunst, fra havets bund
Europa skuled rundt og rynked næsen - Zelensky sa' "Det' ikke mig".
Men hvem var det, som åbnede for tarmen? - Hvem slog den skid, det vil vi vid'!
Vi ved det allerede allesammen - har gåden løst, kig blot mod øst:
Putin han er fisens ejermand
Han har fyldt vor stue med metan
Åh fy åh føj - åh fy åh føj - det er på tid' at lufte ud!
siger hver en dansker mens hun holder for sin tud!



3. For Søren - Pape han ku gå på vandet - helt uden at, få håret vådt
Og vejen til Marienborg var banet - Så Mette ku, godt skrubbe u'.
"Hun har vist læst om Afrika i skolen - det har jeg set, i hend's CV
Så hun ka sendes op til eskimoen - for det ka vist, kom ud på ét!
Putin, Mette, det er hip som hap
Magtfuldkomne, de ska ha et spark,
det synes jeg, det synes Lars, det synes Jakob Ellemann
Morgendagen gryr for vores gamle fædreland!"

4. At fryse li'så længe krigen varer - det har vi lært, det' ik så svært.
Når termometret viser tyve grader - man føler sig som rød lakaj.
Men inden længe bliver kloden varmer' - har Greta sagt, og det er facts!
Måske går hele verden op i flammer - og smelter ned, så blir der fred!
Men en fest det kan vi sikkert nå,
dommedag tålmodigt vente må!
Vi spiser kål og siger skål og ønsker at vi alle får
smør og varme stuer i det nye Herrens år!