Blommesblog
lørdag den 1. januar 2022
Anklageskrift mod 2021
Nytårstalen 2021
2021 har igen været et helt usædvanligt år som har budt på både opture og nedture og hvor vi næsten har lært at leve med Corona. Vi navngiver nu de nye mutationer med græske bogstaver alpha, delta og omikron og der er bogstaver nok til mange nye varianter. Og det selvom der er nogle der er bandlyst som f.eks xi for det hedder præsidenten i Kina.
På Trompeterager har vi som bekendt en tradition med at sætte rigtige stjerner i toppen af juletræet. Stjerner der har gjort eller afsluttet en uudslettelig gerning. Og der er plads til 2 stjerner i vores træ. Den ene side tilkom Saga. En dejlig ældre brun labradorhund vi kender, der fik sit første og eneste kuld unger, men derudover blev amme for 4 glubske dalmantinerhvalpe. En enestående bedrift som fortjente en titel som årets hundemoder og en topplacering i juletræet.
Men hvem skulle så på den anden side? Havde der været jul i januar, havde den unge afroamerikanske digter Amanda Gorman i sin gule jakke eller Bernie Sanders med sine strikkede luffer i forbindelse med præsidentindsættelsen været oplagte, men jul er som bekendt i december og nu havde Janni Petersen fra News, Kasper Hjulmand, Sofie Linde, Søren Brostrøm, Ole Ryborg og Angela Merkel spillet sig på banen. En afstemming i det Plougsgaardske juleselskab tildelte Angela Merkel æren. Kvinden der gennem 16 svære år styrede Tyskland og Europa gennem et oprørt hav. Man kan så med en vis ret sige, at det blev et ”Mutti” tema i toppen af vores juletræ.
Og nu hvor vi er inde på det storladne, kan vi jo ikke komme udenom sporten. 2021 blev et formidabelt år. Helt fra starten af året var vi udsat for en Gisseltagning, idet den purunge Mathias Gissel tryllebandt os foran tv-skærmene og Danmark blev verdensmestre i håndbold. Og sommerens fodbold-EM blev en massesuggestion på linje med sommeren 92. Eneste forskel var at vi ikke vandt, men det var også lidt lige meget. Og Rosas svigersøn, Jonas Vingegård, kørte sig til en andenplads i Tour de France, - en helt eksorbitant præstation som næsten druknede i fodboldfeberen.
Senere på sommeren vandt vi en masse medaljer til OL - hvem husker ikke den grædende Viktor og den overlykkelige Anne Marie Rindom. Og sidst fik håndbolddamerne en VM bronzemedalje med hjem fra Barcelona.
Temaet for vores sammenkomst her i aften er som bekendt ”Ri(g)sretter”. Det lille, i parentes omklamrede, g vidner om, at der udover den ret, der ofte nydes juleaften, tilsat en mandel også er tale om en ret i juridisk forstand. Madam Støjberg stod tiltalt for bevidst at have administreret i strid med loven og tvangsadskille alle 34 ægtepar hvor kvinden var under 18 uden individuel vurdering. Indenfor i retsalen hævdede Madam Støjberg at hun aldrig havde gjort noget ulovligt og udenfor hævdede hun at hun gjorde det ulovlige for pigernes skyld.
For mig at set var intet af det hun gjorde for pigernes skyld, men kun for Madam Støjbergs egen skyld.
Vi blev udsat for politisk spin af værste skuffe og som stank værre end Dan Jørgensen i en klimadebat. Jeg vil ikke se børnebrude i Danmark hævder Madam Støjberg igen og igen, med tryk på vil og ikke. Det blev fremlagt som små piger der var blevet tvangsgiftet med gamle ulækre mænd. Men ingen af disse brudgomme var over 32 år og gennemsnitsalderen var kun lige godt 23. Fire af dem var endog selv under 18.
Madam Støjberg siger at det er de danske værdier der har tabt. Men intet kunne være mere forkert. Det er de danske værdier der har vundet. Ingen, selv ikke en minister står over loven.
2021 har jo resulteret i mangt og meget på den politiske front i vores lille land. Mette Frederiksens slettede SMS-beskeder og afhøring i minkkommissionen blev der snakket meget om. Dansk folkeparti blev sendt på en ny nedadgående rutsjetur i forbindelse med kommunalvalget og nu skændes de om hvilken kriminel leder de helst vil have, der kan ikke være langt til bunden.
Og Søren Papes popularitet steg til nye højder. Så hvis den mand afholder sig fra at snakke politik men nøjes med at synge julesange på torvet i Viborg og fortælle om hvordan man tilbereder brunede kartofler, vil hans popularitet fortsætte med at gå opad, - han har fundet fidusen.
Hvor 2020 blev et år, hvor vi i vid udstrækning blev hjemme, eller i hvert fald i Danmark, kom vi i år igen ud i verden. Vores udsatte operatur blev gennemført i år sammen med vores gode værter her i aften. Vi drog på kombineret opera- og vin odyssé til Piedmonte med de bugnende vinmarker og videre til Milano og Scala operaen hvor vi mødte Barberen i Sevilla. Det var i sandhed en vidunderlig rejse. Og vi takker for det gode selskab.
Og hvordan står det så til i vores egen lille andedam. Jo-o, Solvejg planlægger at gå på fuld tid som leder af sit hjemmeservicefirma i løbet af forsommeren. Jeg selv, der jo indtil videre kun er deltidsansat i Solvejg-hjemmeservice, 8 timer hver fredag, uden løn, kan nok i løbet af året se frem til at få tilbudt en fuldtidsstilling. Nu må vi se.
Nå, men det her skal jo også være en tale til damerne. Jeg tror at alle herrerne, der jo er her tilstede er enig med mig i, at vore damer, i år dog med undtagelse af Ann, har været meget trofaste, og er blevet ved med at hænge på år efter år. Og som tiden er gået har vi været nødt til at indse, at der er andre værdier ved kvinden, end dem vi først lagde mærke til.
Vi har med Adam, der jo som bekendt var den første ungkarl, måttet sande, at livet er en jammerdal hvis der ikke er kvinder tilstede. Vi sætter derfor vore damer, symboliseret ved kvinden, op på en piedestal i tillid til at den vil kunne holde til det. De har så langt overgået deres stammoder, Eva, der som bekendt kun havde frugt at byde på.
Jeg vil gerne her på tærsklen til det man vel kan kalde vaccinens og det fjerde stiks år, 2022 udbyde en skål for vore vidunderlige kvinder - og deres mænd.
Skål.
Hørup, d. 30. december 2021
fredag den 19. november 2021
Påskeliljeløg og en hunds endeligt
onsdag den 29. september 2021
Bil i grøften
mandag den 27. september 2021
Billeje hos Sicily by Car
torsdag den 22. juli 2021
Vi har fået et citrontræ.
torsdag den 6. maj 2021
Måren er i luften
I mange år er vi plaget af en mår i sommerhuset. Det er en plage for sådan en mår gør kun to ting, den æder og den skider og det sidste foregår i isoleringen på vores loft. På et tidspunkt indretter den, for at genere og maksimalt, et toilet i etageadskillelsen lige ovenover vores køkken. Og det lige oveni lampestedet så den fæle stank driver ned gennem hullet i lampeudtaget.
Vi prøver forskellige og aldeles uvirksomme metoder af for at skræmme bæstet væk, men uden held.
Efterhånden bliver stanken på loftet uudholdeligt og vi tænker at der måske ligger en død rotte eller fugl bag beklædningen på loftsetagen. Anders og Solvejg tager sig sammen og undersøger det mens jeg forsøger at fortrænge det, for jeg ved det bliver et kæmpearbejde inden vi er færdige med det.
De løsner et par brædder og konstaterer at isoleringen er væk. Det er væk, hvor pokker er det blevet af. Kikker man opad mod rygningen er der gabende tomt - ingen glasuld og nedad mod skunken, der ligger det hele nede. Og der stiger en græsselig stank ud fra åbningen.
Vi rykker alle væggene ned og kan fjerne al den lortebefængte isolering. Ikke en eneste glasuldsplade er hel, det hele er molesteret af den forbandede mår. En død rotte i isoleringen dufter heller ikke for godt. Vi fylder 28 kæmpesække med glasuld blandet med mårlort og til sidst er det hele tomt.
Men måren, er den der stadigvæk? Det finder vi ud af en af de følgende nætter. Vi vågner ved at der er en skrækkelig ballade på loftet og vi er ikke i tvivl - det er måren der nu har frit spillerum på hele loftet og det benytter den sig af.
Jeg låner beslutsomt en mårfælde af en kollega, sætter den op på loftet og lader den med et æg. Allerede den første nat sker der noget. Ægget er ædt, fælden er klappet, men måren er der ikke. Hvordan fanden kan det ske. Jo, man skal jo låse den lille låge i toppen af fælden når man har lagt ægget på plads. Ellers smutter måren igen.
Et par dage senere er der bid igen og denne gang kan den ikke komme ud af den lille låge. Den ligger i hjørnet af fælden men da vi begynder at pirke ved fælden kommer der liv i bæstet. Den farer rundt og skriger og hvæser og er virkelig aggressiv.
Vi bærer triumferende fælden ned og ud på terrassen her kan vi beundre dyret. Den er slet ikke tilfreds med at være fanget. Vi tager en film og slår den op på familiegruppen.
Og hvad pokker gør vi nu med den. Det er stadigvæk september og man må først skyde den i oktober. Og vi har jo heller ikke noget at skyde den med. Vi har ikke planlagt dens bortskaffelse godt nok og beslutter os for at køre den langt væk i Jylland. Man siger at sådan et bæst kan finde hjem igen fra lange afstande, så vi køre den helt ned til Fårhus krat ved grænsen. Vi kan vel stikke den gennem vildsvinehegnet til Tyskland.
På vej derned tikker der en SMS ind fra Anders, han har begået en ode til måren inspireret af Våren er i luften:
Det er en genial sang som den djævelske mår slet ikke har fortjent.
Vi ankommer til Fårhus krat efter at det er blevet mørkt. Triller forsigtigt ind på den mørke skovvej og parkerer hvor vi synes vi er godt væk. Stiger ud og bakser mårfælden med måren ud.
Men nu kommer der en kondiløber imod os, hvad skal han da også her. Han synes at vores forehavende ser noget suspekt ud. Vi siger at vi jo er langt ud her, han siger at han bor henne om hjørnet!!
Vi bærer fælden et godt stykke ind i skoven inden vi slipper den løs. Det sidste vi ser til den er at den suser afsted i retning af Tyskland,