Vi står nu på tærsklen til 2025. Den første fjerdedel af det 21. århundrede er gået og hvilken fjerdedel blev det, det vil jeg causere lidt over. Men først til de vigtige ting. Hvad var i toppen af juletræet. De fleste har en stjerne i toppen af juletræet men fra det Plougsgaardske juletræ stråler rigtige stjerner, som på den ene eller anden måde har haft betydning for os. Og i år er begrebet blevet udvidet en anelse.
På den ene side er der en 10 liters vanddunk - en prepperdunk. Der er delte meninger om prepping, som vores karismatiske forsvarsminister Troels Lund Poulsen opfordrer os til, det fremkalder stærke holdninger hos flere i familien, men vand skal vi da have, og så kom prepperdunken op som et godt kompromis.
Den anden side prydes af Border Line, Christian og Vivians sidste høne der indtil videre har undgået rævens skarpe tand. Den stolte hane og Border Lines 4 søskende er alle blevet ædt af ræven og Border Line er nu ene om at forsyne det unge par med æg. Jo, Border Line fortjener for sit mod og udholdenhed en plads i toppen at træet og den kan jo også spises hvis der skulle blive forsyningskrise.
Man kan måske få den tanke at vore valg af stjerner er i mangel af bedre, for der er jo ingen, som i INGEN, politikere og kendisser der, på nogen måde har gjort sig fortjent til denne ære, men sådan er det ikke. Prepperdunken er Border Line repræsenterer overlevelse, optimisme og gå-på-mod på bedste vis. Vi er svært godt tilfredse med vore valg.
2024, hvad blev det så for et år. På de indre linjer blev det jo faktisk et udmærket år, hvor vi også i denne kreds har haft fornøjelige sammenkomster. Ann, der jo har glædet denne forsamling med sit nærvær, er flyttet til nordjylland og er ikke længere at finde i vores kreds. Og velkomstdrinken var på grund af dette afbud en overgang i fare indtil vore gode og trofaste værter tog aktion og sikrede at vi kunne skåle for kongens tale.
Vores 4. operatur til Hamborg var igen en succes. Vi så og hørte Figaros Bryllup i en scenografi med noder på vægge gulv og lofter. Det var 3. gang på et halvt år vi var til det bryllup, dog i forskellige udgaver. Det var meget fornøjeligt og dagen efter var vi med til at fejre Hamborgs 853. års fødselsdag.
Oktoberfesten nåede nye højder med quiz og stærkmandskonkurrence. Vi er blevet lidt svagere til at drikke øl, I år tømte vi kun 2 tønder. Og det selv om indkøring dagen forinden blev ganske kort da Inge som jo er garant for udstyret og øllets kvalitet måtte haste hjem i seng med vaccinationsfeber.
Og på de ydre linjer fik vi jo en ny konge efter at Margrethe sendte chokbølger gennem vores nytårsfejring sidste år med sin selvpensionering. Den 14. januar blev kong Frederik X udråbt af fru Mette på balkonen på Christiansborg og København var på den anden ende. Det var en minderig dag og den fik ikke for lidt på alle Tv-kanaler.
Og næsten lige så populær var jo Søren Pape, men det slog først rigtig igennem da han pludselig døde. Og medierne gav ham en statsbegravelse.
Trods megen bekymring lykkedes det os alle at komme igennem hele foråret uden Store Bededag. Og bageren fandt ud af at selv om man ikke havde fri for arbejdet så kunne man godt klemme en varm hvede ned. Så der var ikke nogen bagere der måtte gå fra hus og hjem.
Og så var det også året, hvor de (for os at se) tåbelige amerikanere valgte at få Donald Trump tilbage. Og den gamle præsident Jimmy Carter valgte at dø inden han skulle opleve den gale forretningsmand blive genindsat. Jimmy Carter er allerede inden sin død blevet udråbt som den bedste ex-præsident USA har haft.
Og nu så til hvordan den første fjerdedel af det nye årtusinde har formet sig, eller rettere har misformet sig, for det er jo gået støt nedad bakke.
Ved indgangen til det nye årtusind var vi bange for at flyene ville flyve på hovedet og at momsen ville blive trukket fra i stedet for at blive lagt til. Ingen havde forudset hvad der ville ske når realtidsure i computere skulle skifte fra 1999 til 2000. Det gik dog ikke så galt og alt var ved det gamle den 1. januar 2000 - og så dog.
For fra nu af gik det ned af bakke med snart sagt alting. Terrorismen tog fart med angrebet på tvillingetårnene og de efterfølgende krige udviklede sig til katastrofer. Nu er de fleste af disse krige stoppet, men de har afstedkommet store flygtningestrømme. Og en ny krig mellem vesten og Rusland eskalerer hele tiden.
Immigration er et vilkår vi må forholde os til. Det er vel ikke så sært at mennesker i den fattige del af verden uden fremtidsudsigter ønsker sig et bedre liv for sig selv og deres familier og at de der har drivkraften forsøger sig.
Fake news er i den grad kommet på banen, hvor der er folk der konstruerer deres egne nyheder og konspirationsteorier og man ved ikke hvad der er sandt og hvad der er falsk. Det er fandeme uhyggeligt du.
Og Donald Trump er jo om nogen med til at puste til denne ild. Han holder sig på ingen måde tilbage. Han lyver for et godt ord og det så tykt at det er svært at forståat nogen kan tro på det. Men det gør omkring 200 millioner amerikanere.
Og så slås vi virkelig med konsekvensen af alle de dårlige valg vi gjorde i fortiden.
Global warming, iltsvind og forurening. Nu sner det jo aldrig mere og det er noget skidt. Vi investerede i et vildmarksbad i den tro at vi skulle sidde i det varme vand mellem jul og nytår og se sneen dale ned, for derpå at springe ud og rulle os i sneen. Det blev i en mudderpøl i stedet for.
Ja, nuvel, det er gået ned ad bakken, men vi holder modet oppe, tilpasser os de nye tider og dyrker det gode liv og det gode humør i vore gøremål sammen med familie og venner, sådan må det være. Og vi er jo privilegerede må vi sige.
Og der er jo også ting der trækker i den modsatte retning. Smartphonen er jo også kommet til i denne første fjerdedel. Og det er jo en fantastisk ting, især for os i den modne alder hvor hukommelsen ofte svigter. Der er det dejligt at vide at internettet kan alt, ved alt og at vi med vores iPhones har uhæmmet adgang til det.
Og til den personlige status. De fleste af os har en uforandret hverdag, men Pia skiller sig ud. Hun har langt om længe besluttet sig for, at universitetet må klare sig uden hende. Hun er simpelthen gået på pension - sådan må det være. Og tillykke med det.
Nå, men det her er jo egentlig en tale til alle damerne. Jeg tror at alle herrerne, der jo er her tilstede er enig med mig i, at vore damer også i år har været meget trofaste, og er blevet ved med at hænge på år efter år. Og som tiden er gået har vi været nødt til at indse, at der er andre værdier ved kvinden, end dem vi først lagde mærke til.
Vi har med Adam, der jo som bekendt var den første ungkarl i historien, måttet sande, at livet er en jammerdal hvis der ikke er kvinder tilstede. Vi sætter derfor vore damer, symboliseret ved kvinden, højt op på piedestalen i tillid til at den vil kunne holde til det. De har så langt overgået deres stammoder, Eva, der som bekendt kun havde frugt at byde på.
Jeg vil gerne her på tærsklen til det 25. år i dette århundrede, udgyde en skål for vore vidunderlige og smukke kvinder - og deres mænd.
Skål
