2023 er snart ved at rinde ud. Et år, der på de indre linjer har været helt forrygende, men på de ydre, har det på mange stræk været ganske forfærdeligt. De store følelser har været i spil og på spil.
Først til det gode og fantastiske. Vi har for nøjagtig en måned siden fået vores første barnebarn. Thomas og Anne har fået den lille Margrethe og vi er blevet farmor og farfar. En stor og vidunderlig følelse er det at bliver bedsteforældre.
Margrethe er, må vi sige, det yndigste barn der er set på disse breddegradere i mands minde og hun har naturligvis straks tiltvunget sig en plads i toppen af vores juletræ. Her har vi nemlig kun rigtige stjerner der betyder noget godt for os og for verden. Og hvem kom så på den anden side af træet. Det er jo ikke hvem som helst der vil være værdige til at dele pladsen med Margrethe. Efter en demokratisk afvejning blev det besluttet at temaet skulle være ”noget nyt kommer til familien”. Her passer Margrethe jo selvsagt. Men der er jo også kommet 3 nye biler ind i familien. Anders’ blå Fabia, Christians sølvgrå Fabia og vores hvidgrønne Buzz pryder så den anden side af træet. Vi er svært godt tilfredse med vores valg.
Og af andre gode ting skal vi jo også huske vore operarejser. Både til Hamborg hvor vi så og hørte Bizet’s vidunderlige og farvestrålende opera Carmen. Og til Firenze sammen med vore kære værter hvor vi skulle have været til bryllup. Men Figaros bryllup blev desværre aflyst. Den skulle have været afholdt i operaen med det helt store udtræk. I stedet for blev det til et mindre kirkebryllup i den Anglikanske St Mark kirke. Og vi var med til brylluppet på første parket. Det var fantastisk.
Og så har vi jo alle været på den store udflugt på Sydfyns rand med de 8 pitstop. Og oktoberfesten jo ikke at forglemme.
Og så også lidt fra den dårlige side som ikke skal være usagte. På de ydre linjer må vi jo græmmes over russernes fortsatte bølleagtige overfald på et naboland der bare vil leve i fred. Det må ikke lykkes for dem at undertvinge sig Ukraine.
Og Israels fremfærd i Gaza striben er også ubærlig at være vidner til. Hamas har gjort noget utilgiveligt, men at lade det gå ud over en hel palæstinensisk civilbefolkning er også utilgiveligt.
Og klimaet har jo også være forrykt i 2023. Både her og ude i verden. Her oplevede vi den varmeste januar nogensinde som også blev den vådeste nogensinde. Juni blev den mest solrige nogensinde og juli blev den mest regnfulde nogensinde. Vi oplevede den varmeste september nogensinde og endelig sluttede året af med at slå rekorden som det år hvor vi har fået mest nedbør. 6 nye rekorder i alt, - det er da lidt vildt og så oveni en oktober-stormflod der næsten udraderede Mommark Marina.
Hvert år ved nytårstide udpeger tidskriftet Science de 10 største videnskabelige gennembrud i verden. Og det kårer også DET største gennembrud. Og i år blev Wegovy, Novo Nordisks slankemedicin faktisk kåret til det største gennembrud.
Se, det havde mine vibrerende næsebor faktisk færten af allerede midt på året hvor jeg indledte en test af dette vidunderprodukt der både kan slanke kroppen og tegnebogen. Efter en langsom og kontrolleret optrapning der var ganske uden virkning og min madglæde var usvækket kom virkningen just mens vi sad på Schanz tre-stjernede Michellin restaurant i Piesport ved Moselfloden. Og det var jo lidt træls. Efter hjemkomsten var mine levertal stukket helt af i opadgående retning så jeg har foreløbigt udskudt kuren på ubestemt tid til skade for min vægt men til glæde for tegnebogen.
Et andet stort gennembrud og landevinding er kunstig intelligens. Det kan vi vel også få glæde af. Jeg tænker at et tilskud af kunstig intelligens vil kunne opveje den tiltagende glemsomhed man oplever jo ældre vi bliver.
Et tredje stort gennembrug er at man har været i stand til at måle rystelserne fra støvletrampet fra dansende sorte huller. Man bruger lyset fra nogle stjerner miliarder af lysår borte til at måle disse vibrationer som opstår når to sorte huller danser og smelter sammen. Lige hvad vi kan bruge det til her til næste år ved jeg ikke, men der kan måske opstå noget. Man kan jo ikke se et sort hul, da tyngdekraften er så stærk at intet lys kan slippe ud. For at gøre det konkret, kan man måske forestille sig at der er et sort hul inde i hovedet af Troels Lund Poulsen, intet lys slipper ud, men han kan måske selv se det.
Og nu da vi er ved politikere, kommer vi jo ikke udenom SVM regeringens meritter. For ligesom at sætte sig lidt i respekt startede de med at afskaffe Store Bededag. Og sjældent har den danske befolkning da stået så meget vagt omkring kirken som da den udmelding kom. Det er svært at forestille sig hvordan vi skal komme gennem det kommende forår nu da vi ikke har Store bededag. Og bagerne, hvem har tænkt på dem. Deres årsindkomst er for en stor dels vedkommende baseret på de varme hveder.
Ellemand blev syg og kom frisk tilbage efter et halvt år, skiftede ministerpost og gik så af for helt at forlade politik. Han overlod stafetten til den karismatiske traktorpolitiker Troels Lund Poulsen. Og med sig ind på den store scene trak han vores allesammens sønderjyske kriger Stephanie Lose, der besejrede både Falck og Bios og skabte vores helt eget ambulanceselskab. Hende kan vi godt lide.
Og Lars Løkke havde sit hyr med at holde styr på sin horde af uregerlige og lystne mænd der en efter en blev smidt ud af partiet. Men nu skal resten også holde sig på måtten ellers mister regeringen sit flertal.
Og sporten. Ved VM i håndbold i januar knuste håndboldherrerne al modstand og blev verdensmestre.
Jonas Vingegård vandt touren for andet år i træk, men måtte tøjle sig selv for ikke også at vinde Vueltaen. Mon Rosa putter noget i de kager for han cykler da umanerlig hurtigt op ad bjergene.
Og vi slipper ikke for at komme ind på fodbolden, Danmarks nationalsport. Her formåede Danmark med nød og næppe at vinde over verdens ringeste landshold San Marino og det endda på hjemmebane i parken. Og man sluttede af med at tabe til undertippede Nordirland. Det var en traumatisk oplevelse.
Så fik vi dog lidt oprejsning med håndbolddamerne der næsten vandt VM guld.
Nå, men det her er jo egentlig en tale til damerne. Jeg tror at alle herrerne, der jo er her tilstede er enig med mig i, at vore damer har været meget trofaste, og er blevet ved med at hænge på år efter år. Og som tiden er gået har vi været nødt til at indse, at der er andre værdier ved kvinden, end dem vi først lagde mærke til.
Vi har med Adam, der jo som bekendt var den første ungkarl, måttet sande, at livet er en jammerdal hvis der ikke er kvinder tilstede. Vi sætter derfor vore damer, symboliseret ved kvinden, op på en piedestal i tillid til at den vil kunne holde til det. De har så langt overgået deres stammoder, Eva, der som bekendt kun havde frugt at byde på.
Jeg vil gerne her på tærsklen til det 24. år i dette århundrede, udbyde en skål for vore vidunderlige kvinder - og deres mænd.
Skål
