torsdag den 6. maj 2021

Måren er i luften

I mange år er vi plaget af en mår i sommerhuset. Det er en plage for sådan en mår gør kun to ting, den æder og den skider og det sidste foregår i isoleringen på vores loft. På et tidspunkt indretter den, for at genere og maksimalt, et toilet i etageadskillelsen lige ovenover vores køkken. Og det lige oveni lampestedet så den fæle stank driver ned gennem hullet i lampeudtaget. 

Vi prøver forskellige og aldeles uvirksomme metoder af for at skræmme bæstet væk, men uden held. 

Efterhånden bliver stanken på loftet uudholdeligt og vi tænker at der måske ligger en død rotte eller fugl bag beklædningen på loftsetagen. Anders og Solvejg tager sig sammen og undersøger det mens jeg forsøger at fortrænge det, for jeg ved det bliver et kæmpearbejde inden vi er færdige med det. 

De løsner et par brædder og konstaterer at isoleringen er væk. Det er væk, hvor pokker er det blevet af. Kikker man opad mod rygningen er der gabende tomt - ingen glasuld og nedad mod skunken, der ligger det hele nede. Og der stiger en græsselig stank ud fra åbningen.

Vi rykker alle væggene ned og kan fjerne al den lortebefængte isolering. Ikke en eneste glasuldsplade er hel, det hele er molesteret af den forbandede mår. En død rotte i isoleringen dufter heller ikke for godt. Vi fylder 28 kæmpesække med glasuld blandet med mårlort og til sidst er det hele tomt.  

Men måren, er den der stadigvæk? Det finder vi ud af en af de følgende nætter. Vi vågner ved at der er en skrækkelig ballade på loftet og vi er ikke i tvivl - det er måren der nu har frit spillerum på hele loftet og det benytter den sig af. 

Jeg låner beslutsomt  en mårfælde af en kollega, sætter den op på loftet og lader den med et æg. Allerede den første nat sker der noget. Ægget er ædt, fælden er klappet, men måren er der ikke. Hvordan fanden kan det ske. Jo, man skal jo låse den lille låge i toppen af fælden når man har lagt ægget på plads.  Ellers smutter måren igen.

Et par dage senere er der bid igen og denne gang kan den ikke komme ud af den lille låge. Den ligger i hjørnet af fælden men da vi begynder at pirke ved fælden kommer der liv i bæstet. Den farer rundt og skriger og hvæser og er virkelig aggressiv. 


Vi bærer triumferende fælden ned og ud på terrassen her kan vi beundre dyret. Den er slet ikke tilfreds med at være fanget. Vi tager en film og slår den op på familiegruppen.


 Og hvad pokker gør vi nu med den. Det er stadigvæk september og man må først skyde den i oktober.  Og vi har jo heller ikke noget at skyde den med. Vi har ikke planlagt dens bortskaffelse godt nok og beslutter os for at køre den langt væk i Jylland. Man siger at sådan et bæst kan finde hjem igen fra lange afstande, så vi køre den helt ned til Fårhus krat ved grænsen. Vi kan vel stikke den gennem vildsvinehegnet til Tyskland.

På vej derned tikker der en SMS ind fra Anders, han har begået en ode til måren inspireret af Våren er i luften:

Måren er på loftet
sover i sin rockwoolseng
måren er på loftet
og i tagudhæng

Alt som dunsten stiger
fra sit skjul bag loftets træ,
ser man sorte driver.
Det er mårens bæ!

Måren er i fælden - 
aggressiv men silkeblød.
Køres nu til grænsen,
Den må gå mod syd!

Det er en genial sang som den djævelske mår slet ikke har fortjent.

Vi ankommer til Fårhus krat efter at det er blevet mørkt. Triller forsigtigt ind på den mørke skovvej og parkerer hvor vi synes vi er godt væk. Stiger ud og bakser mårfælden med måren ud. 

Men nu kommer der en kondiløber imod os, hvad skal han da også her. Han synes at vores forehavende ser noget suspekt ud. Vi siger at vi jo er langt ud her, han siger at han bor henne om hjørnet!!

Vi bærer fælden et godt stykke ind i skoven inden vi slipper den løs. Det sidste vi ser til den er at den suser afsted i retning af Tyskland,






  


mandag den 3. maj 2021

Om at bygge et orangeri i Blommeskobbel

Vores terrasse er mørk og vi bruger den ikke ret meget mere. Det må der gøres noget ved. Vi ihukommer Marie og Frejas byggeri med brugte vinduer og døre i haven i Lysabild og tænker, - det kan vi da også gøre. Ind på Gul og Gratis for at se efter vinduer. Her gør vi et scoop, en mand på Haderslevegnen har en masse ens vinduer til salg og de ser gode ud. Jeg kører derop og de er rigtignok fine. Køber 13 stk, det må være passende og jeg kører hjem med traileren fuld.

Klematissen bliver fjernet og vi graver ud til sokkel. Der findes ikke nogen tegning, vinduerne kommer til at bestemme dimensionerne på det orangeri som det hele skal munde ud i. Sætter soklen, så har vi godt begyndt.
Den gamle rustne stålskorsten skal væk, det kan kun gå for langsomt. Den fylder og den er grim. Jeg løsner stålgjordene og forsøger at løfte toppen af oppe fra stilladset. Men det er ikke muligt på sikker måde at få den forsigtigt ned og vi binder i stedet for en snor i skorstenen helt oppe og river den omkuld. Ned kommer den så i sikker stil og derefter på lossepladsen. Og taget over den gamle terrasse kommer også ned.

Man kan købe en ny skorsten i byggesæt og det har vi gjort. den er leveret til døren (ja faktisk foran døren) men vi skal selv sætte den op.

Det går også helt fint, selvom det er noget af et projekt. Trods et fint stillads og en del hårdt arbejde lykkes det på en weekend at få bæstet rejst og endda pudset så det bliver fint hvidt. Skorstensfejeren syner det senere og er svært tilfreds med arbejdet.

Den store tre-stammede tuja skal væk nu. Det er den som kattene suste op i og derfra op på taget. Men de er jo væk nu og det skal træet også. Det skygger alt for meget. Jeg forsøger at få et par lokale entreprenører til at give tilbud på opgaven. Den ene var alt for dyr og den anden lader ikke høre fra sig. I stedet for spørger jeg vores nabo, Uwe, og han vil gerne hjælpe. I løbet af en aften får vi hele kronen ned. Vi har jo stilladset til hjælp.
Vi lader de tre ikoniske stammer stå. De er flotte og så er der stadigvæk noget at sætte hængekøjen fast i.
Nu kan byggeriet tage fart. Vi laver et stort vinduesparti ud mod vejen og sætter en dør i som vi har købt i nærheden af Assens på Fyn.

Byggeriet er ved at ligne noget nu, næste skridt er væggen ud mod havene der skal bygges op af de resterende 9 vinduer.
6 fag med halvanden vindue -3 ruder i hver. Vi saver de 3 af vinduerne midt over så der bliver 6 halve ud af det. Så passer pengene.

Og et fint isolerende plast-tag kommer der på. Solvejg må op at kravle på taget da det viser sig at vi har glemt et par skruer inde midt på taget. Men det går fint og alle skruer bliver spændt.

Væggen bliver sat op og der bliver sat vinduer i, - først de halve i bunden.

Men sprossen, der skal være mellem den nederste og det næste vindue bliver noget klytværk. Det ser kluntet ud og det er skævt ad h.. til.

Det tåler ikke et nærbillede. Vi beslutter at det må laves om. Sprossen må fjernes.

Hvis man saver bund- og top-falsen af dobbeltvinduet, kan man vel lime den sammen med den halve og dermed få et 3-etagers vindue..

Som sagt så gjort. Ud i hobbyklubben og save top og bund af de 6 vinduer og tilbage og lime dem sammen. Det kunstfærdige lægtestativ er for at holde vinduerne i skak mens limen tørrer.

Og se, nu ser det jo straks meget bedre ud. Det ene vindue kan endog åbnes.

Det sidste stykke ind til muren lukkes med lærkebrædderne der før udgjorde terrassegulvet.

Og indenfor får vi detaljerne på plads med inddækninger og også her er det de gamle gulvbrædder der kommer til deres ret. 
Men der mangler et stykke af gulvet og der er en sokkel der stikker op gennem det gulv, der allerede er der. Vi lejer en slaghammer hos Delpin og så er den væk. Nu er det kun at støbe det restrende gulv hvilket bliver gjort i silende regnvejr. 

Efter regn kommer sol og nu ser det jo ganske færdigt ud. Her er der endog lagt flydespartel ud på gulvet så det får et mere jævnt udtryk.

Også udenfor skal der afsluttes. Disse blokke må vi dog have op en ekstra gang da vi ikke har pudset soklen og det duer jo ikke.

Og der skal tætnes i sammenføjningen mellem de to tage.

Indenfor skal bjælkerne males, der skal være hvidt så meget som muligt så de kommer til at få et rigtig præg af sommerhus og orangeri.

Gulvet skal males, egentlig vil vi have epoxygulv, men det fåes kun i grå og hvide nuancer og vi vil have farve på.
Det ender med polyuhrethan maling i en flot petroliumsgrøn farve. Flyggermanden siger at det er næsten lige så godt som epoxy.

Vi køber en flot gul gyngestol som i farve og stil passer perfekt til rummet.

Og vi får Helenes gamle køkkenbord, som hendes bror Lauritz i sin tid har lavet til hende. Han stod i lære i snedkeriet lige overfor os på Sdr Kettingskovvej, så den er jo næsten kommet hjem.

Og så her den 2. maj 2021 er vi færdige. Det sidste store tag er at male vinduerne hvide, det tager næsten hele weekenden, men det bliver rigtig flot. Vi inviterer et par gæster og indvier orangeriet. Nu vil vi nyde alle de tomater og agurker vi kan dyrke her mens vi slapper af.