Juleaftensdag og juleaften er hos os både præget af
traditioner og overraskelser. Sådan skal det være og i år er ingen undtagelse.
Juleaftensdag er vi jo som traditionen byder til morgenkaffe
hos vore venner i Rinkenæs. Leo er som Jesus født på denne dag, så der er
tradition for at samles der og mødes med vennerne. Vi har taget et passende
udsnit af vore børn med. Gæstebuddet hos Leo er som sædvanligt hyggeligt og jeg
når i år at smage alle 4 snapse.
Hjemme igen går eftermiddagen med gaveindpakning, madlavning
og hygge. Gåsen fra Rødekro blev allerede farseret i aftes, så den er lige til
at kyle i ovnen. Risalamanden er også godt forberedt og kartoflerne er
skrællede og pillede.
Vi har besluttet at tage i kirke i Sct. Marie i Sønderborg.
Dels synger Marie der og dels er stolene bedre. Vi kommer (for en gangs skyld)
i så tilpas god tid at vi får gode pladser helt oppe foran. Koret synger fint,
præsten afholder sig fra den helt lange prædiken, salmerne er kendte og Helge
Granum spiller et fantastisk postludium. Bedre kan det da ikke være – vi hilser
på organisten og sangerne og drager hjem til gåsen og de andre.
Vi får dækket på bordet og trukket den gode Balsion Crianza
2006 op. Gåsen kommer ud af ovnen. Den næsten 6 kg tunge gås er svundet noget
ind og fedtet ligger i bunden af bradepanden. Den bliver skåret ud i passende
stykker. Sovsen bliver lavet af den gode gåsesky og der tilsættes rigeligt med
fløde (det er jo kun jul en gang om året). Maden kommer på bordet og vi kan
begynde.
I løbet af den næste halve time forsvinder gåsen
fuldstændig. De hvide kartofler slipper op næsten samtidig med de brune.
Sovsen, der ellers var meget af, forsvinder som dug for solen ligesom rødkålen
bliver fortæret. Kun tyttebær syltetøjet bliver der noget tilovers af. Nuvel,
så skal vi jo ikke have besværet med at pakke rester væk.
Mens vi rydder ud efter gåsen kommer den skinbarlige
julemand. Se det er da en overraskelse, han har da aldrig vist sig før. Han har været på indkøb hos Wohlenberg og deler nu ud af dejlige
lakridser, karameller og chokoladeovertrukne mandler. Vi er ikke helt klar til
risalamanden endnu og giver os til at synge. Thomas sætter sig til klaveret og
vi synger de kønne julesalmer og også den Plougsgaardske julesang som Thomas
komponerede da han var 11 år. Den er stadigvæk rigtig god. Vi synger ”Her
kommer Jesus dine små” i en jazzet udgave der bringer os gennem alle
tonearterne og også gennem alle husets rum.
En historie hører sig også til juleaften. Moderen læser højt af Natbarn, en opbyggelig bog
med billeder. Da vi ikke allesammen kan sidde på skødet af moderen, transmitterer vi billederne via Ipad'ens kamera over airfoil, apple TV op på den store fladskærm. En ultimativ teknologisk løsning. Alt imens forsvinder også de gode lakridser og mandler som dug for solen.
En historie hører sig også til juleaften. Moderen læser højt af Natbarn, en opbyggelig bog
med billeder. Da vi ikke allesammen kan sidde på skødet af moderen, transmitterer vi billederne via Ipad'ens kamera over airfoil, apple TV op på den store fladskærm. En ultimativ teknologisk løsning. Alt imens forsvinder også de gode lakridser og mandler som dug for solen.
Nu er det tid til risalamanden. En stor portion kommer på
bordet sammen med den lune kirsebærsovs. I løbet af kort tid er den også
væk, det er da kolossalt så glubske den Plougsgaardske
familie er. Shahla vinder mandelgaven, der igen som i min barndom er en
marcipangris – denne har dog ikke rød tryne som min barndoms gris men er
betrukket med chokolade på bagsiden.
Vi rejser os fra bordet, rydder af og tænder juletræet. Vi
har jo allerede sunget en del, men vi skal da danse omkring juletræet og vi
finder nogle flere sange frem.
Gaveræset er med årene blevet langt mindre overvældende. Det går stille og roligt. Hver overrækker selv alle sine gaver og det
foregår efter alder, så Christian begynder. Han har skrevet små digte med en
gammeldags skrivemaskine bag på billeder af den kongelige familie. Så passer
det til stjernen der i år er erstattet af dronningen og prinsegemalens portræt.
Det er meget sødt og sjovt. Efterhånden bliver alle gaver givet og pakket ud,
alle er glade og kaffen og konfekten er nu det eneste der mangler. Det bliver der også tid for