søndag den 11. marts 2012

Vinsmagning i Tønder

Vi lader os overtale til at deltage i KLUC’s forårsvinsmagning. Da det foregår i Tønder er vi noget lunkne ved det, men gode venner – Gitte og Sekke tilbyder at køre, og så er der jo ikke noget at betænke på sig på. Der er ikke noget ved en vinsmagning hvis man selv skal køre.

Vi skal først tilmelde os klubben, hvilket koster os 100 kr. pr næse. Det gør vi, og så er der til gengæld gratis adgang til forårsvinsmagningen den 10. marts (og sikkert også den 11. hvis man stadigvæk har mod på at smage). Det hele foregår på den prægtige gamle marskgård Bjerremark ved Tønder.



Vi ankommer kl. 14 – just samtidig med Karen og Poul-Bent – så har vi jo haft flere muligheder for at komme hertil. Godt at vide til en anden gang. Men der er allerede så mange gæster, at vi ikke kan parkere inde på gårdens område -  det tegner til at blive en succes.

Nu kan vi gå i gang. Vi hænger overtøjet ind og ifører os et vinglas. Skal man tage et glas med stor åbning eller med lille åbning? Det giver lidt sig selv, da der kun er en med stor åbning og resten er med små  åbninger. De er nu ikke særlig store nogen af dem.  Således  bevæbnede med et glas kan vi gå i gang.

Vi sørger først for et gedigent overblik. Ved den ene ende serveres der ristet brød med olivenolie og fingersalt. I salens ene side er der først de hvide vine, som kortvarigt går over i rosé for at ende med dyre røde vine – den sidste er en Châteauneuf du Pape til 134 kr. flasken.
Den anden langside  er udelukkende røde vine og som det kan forstås, er der mest trængsel på denne side. På et stort bredt bord ned midt gennem rummet er der stillet ostehapser frem af forskellig slags, f.eks. en høost fra Naturmælk, som smager fremragende. Den indeholder ikke hø, men er lavet af mælk fra køer, som har spist hø. Desuden er der brød og en overdådig karaffel med vindruer.

Der er rigtig mange folk -  de fleste i en moden alder som os selv. Afslappet dress og en hyggelig stemning. På et tidspunkt stiller Klaus-Ulrik, der er formand for klubben, sig op på en stol og holder en tale, hvor han præsenterer gæsterne. Og gæsterne, det er ikke os, nej, det er originale repræsentanter for de franske, spanske og italienske vinproducenter. De står bag deres vine og skænker op.

Vi begynder med de hvide der starter med Alsace vinene. Vi bryder dog ind på midten ved nr. 34, en italiensk Fiano di Avellino 2011 fra Campania – den smager fortræffeligt. Vi går dog også lidt ned mod Alsace vinene der også er udmærkede. Nogle er musserende -  bl.a. Crémant de Bourgogne, men den kan jeg ikke lide. Solvejg heller ikke. Skumvin, og den er da ellers dyr nok  - 83kr. Vi prøver mange franske og italienske hvidvine – de spanske springer vi over - men finder ikke nogen bedre end den første Fiano.

Gitte og Sekke går rundt med kenderminer og diskuterer syreballancer og modningsgrad. Den stakkels Gitte, hun skal køre hjem, så hun må hælde det meste ud i skålene, der står til det samme. Jeg hælder ikke noget ud, det ville da være synd og skam.

Vi bevæger os nu over til den anden side med de røde vine. Vores favoritter er jo de italienske. Det er mere enkelt end de Franske med alle deres mange distrikter. Fra Italien er det efter min mening kun nødvendigt at kende Piemonte med Baroloen, Toskana med Brunelloen og Veneto med Amarone og Valpolicella.
Vi stiler straks mod Baroloen, den dyreste til 250 kr. flasken – ikke for at vi vil købe den, man må da smage den. Manden bag flasken er dog noget nærig med udskænkningen. Det er en Barolo dogc ”Manzoni” fra 2006. Vi får dog nok til at konstatere at den nok stadigvæk er lidt for ung til at drikke. 2007 udgaven er bedre og det til den halve pris.
Dvæler dog mest ved en Dugal 2009 fra Veneto distriket. Den smager herligt og er ikke overmåde dyr. Måske skulle vi bestille nogle flasker af den.
Vi smager mange italienske rødvine, enkelte franske og en enkelt spansk. Indimellem er vi nede ved bordet med olivenolien på det ristede brød -  det er næsten det bedste. Azienda Agriparadiso.  Sådan en flaske må vi også have bestilt.

Kl. 17 sætter jeg mig ind på bagsædet og vi kører tilbage mod Als med Gitte ved rattet. Det var dog en herlig eftermiddag.