”Kong Arthur og hans skøre riddere” - på herretur med Henri Purcell
I weekenden, hvor der også er 24 timers Le Mans har vi et 36 timers kulturrally. Det er en fødselsdagsgave til min hustru Solvejg (og hendes mand) og gode venner har arrangeret. Det bliver fantastisk.
1. pitstop. Morgenmøde med beværtning og indlagt korprøve.
Vi mødes ti mand høj i Helle og Carstens suiter hvor der er dækket op med kaffe, the og ostelækkerier. Mens vi sidder og nyder kaffen kommer der en eventyrlig regnskylle der trommer så kraftigt på taget så det er vanskeligt at tale sammen. Det skal blive et varsel.
Vi trækker sammen om klaveret til en lille korprøve hvor vi indøver en sats og en kanon.
Satsen er den med Vesaas, der er nordmand, og nynner Solvejgs sang. Det er jo Solvejg der har haft fødselsdag. Kanonen er Till havs med solfylda segel. Og vi er på vej til havs, - mod Vesterhavet. Vi synes hurtigt at vi kan stoffet og kan drage videre.
2. pitstop. Første koncert i Smøl
Vi gør holdt ved landets nok mindste koncertsal – transformatortårnet i Smøl.
Her skal vi give koncert og der er rekvireret to publikummer og med Jørgen giver det 3. Vi prøver akustikken af og instruerer Jørgen i at optage koncerten på video. Vi synger programmet og der lyder begejstrede klapsalver udenfor. Og Jørgen har fået det hele i kassen.
Efter koncerten tager vi afsked med Helle der har et egnsteaterspil hun skal tage sig af og Jørgen der har et studenterjubilæum han skal divertere.
3. pitstop. Anden koncert i Sikringsstilling Nord
Vi finder næsten samtidig Sikringstilling Nord lidt nordvest for Røde Kro og parkerer. Der er nu to muligheder for at finde de gamle 1. Verdenskrigs bunkere. Vi vælger først den forkerte og finder ikke noget, - jo måske noget der kunne være Vendersvold, men det er ikke så interessant, kun noget højt græs på en forhøjning. Vi prøver så den anden vej og finder efter lidt vandring to gamle bunkere fra den store krig. Det var åbenbart for at sikre Tyskland mod udfald fra Nord. Vi går ind i dem, nogle stykker og synger noget af programmet igen, det lyder fantastisk herinde. Man kan ikke se en hånd for dig men lyden er god.
4. pitstop. Frokost i Skibelund Krat.
Skibelund krat som vi kender fra grundlovsmøder er faktisk et stort anlæg med omkring 4000 siddepladser i et amfiteater lignende arrangement der vender mod syd. Skabt i årene efter 1864 hvor man så kunne sidder der og skue ned mod det tabte land og drømme om at flytte grænsen mod syd igen.
Vi skuer ned i madkurvene og hvad finder vi ikke der, - ene gode sager. Der bliver dækket op på 3 campingborde med dug og det hele. Rigtige vinglas og ægte fajance. Der er tærter og salater, der er hjemmebagt brød og også et der er bagt hjemme hos bageren, der er øl og der er vin. Alle hjælper til med at få frokosten op at stå, det er tydeligt at det er et selskab der er vant til at tage ansvar. Det er herligt.
Det begynder så småt at regne og snart bliver det til mere. Heldigvis er Lis spejder og har naturligvis en presenning med som hun og PB kaster op over en gren og så kan vi flytte i tørvejr. Den smule vand kan ikke ødelægge det gode humør og da slet ikke med den fantastiske frokost på bordet. Nu risikerer vi ikke længere at vinen bliver fortyndet.
5. pitstop. Vi besøger Vejen Kunstmuseeum
Vejen kunstmuseeum, ja der er faktisk et meget fint kunstmuseeum i Vejen, hvem skulle da have troet det. Men nogen ved det og vi kommer på besøg. Og det er gratis, faktisk også med en guide, der ved rigtig meget om museet og om egnen omkring.
Museet er oprettet af eller til bysbarnet og billedhuggeren Niels Hansen Jacobsen helt tilbage i starten af det forrige århundrede. Og det er fine ting han har lavet. Blandt andet verdens nok mest fantastiske køleanlæg til at afkøle det stedlige elværks turbiner. Det hedder Troldespringvandet med trolden i midten der holdes i skak af de 8 figurer rundt i kanten. Om vinteren når vandet er varmt damper det hele meget dramatisk og trolden er for stedse fangen.
Guiden fortæller levende om Niels Hansen Jacobsen og om hans kunst. Og også om den aktuelle udstilling med Niels Skovgårds kunst. Bl.a. om Magnusstenen der står i Skibelund krat. Og om kong Frederik d. 8. der på en hemmelig vandring besøgte stenen i 1907. Men her tager hun fejl for det var i 1908, hvor min salig oldefar IC Chistensen fulgte kongen rundt på en Danmarksturné. Nuvel det var en mindre fejl.
Magnusstenen er i øvrigt udstillet i museet. Også en udstilling af Ingrid Vang Nyman som var illustrator af Pippi bøgerne. Det er da en forunderlig ting at der her langt ude på landet findes et så spændende museum.
Vi går ud gennem en låge til bilerne. Selv lågerne er kunstværker lavet af forskellige kunstnere.
6. pitstop. Kaffe på rastepladsen – i regnvejr.
Det er tid for en kaffe pause. Vi holder ind på rastepladsen hvor vejdirektoratet har lavet en særegen beplantning med mange forskellige træer. Dem ser vi dog ikke for det småregner og det er ikke tid for botaniske undersøgelser.
3 bulgarer holder fest i en sættevogn. De har taget bestik af den danske sommer. Vi finder et bord og pakker ud.
Helene har bagt denne fantastiske nøddebund med choklade overtræk. Opera Minor står skrevet med ribs hen over den perfekt tempererede chokolade, der har det helt rigtige knæk. Og den serveres på dekoreret porcelæn og med kagegafler i sølv. Vi går ikke ned på udstyret.
Snart styrter det ned igen og vi pakker skyndsomst sammen igen.
7. pitstop. Omklædning ved musikhuset i Esbjerg
Vi er nået til Esbjerg og parkerer i nærheden af musikhuset. Vi klæder om til operaen, man skal jo se ordentlig ud. Det er dog lidt græseoverskridende for vore ældre venner at skulle klæde om til festtøj i en bil. Men det skal man jo også prøve.
Snart ser vi særdeles præsentable ud og kan gå i operaen.
8. – og det store pitstop. Opera Minor
Kl. 18 er vi på plads ved vore 2 borde. Vi har købt øl og vin og forretten er serveret. Det bliver fantastisk, jeg kan mærke det. Operaen bliver annonceret, men vi får lige lov til at spise forretten færdig – en grøn salatsag med noget kød i. Lyset er noget dæmpet så bestemmelsen af kødet er ikke så let. Godt smager det i hvert fald.
Opera Minor begynder. Der er omkring 10 musikere på scenen og nok lige så mange skuespillere/sangere. Det bliver en helt forrygende forestilling. Purcell’s musik er orginal, sangerne synger fantastisk og det hele er bundet op i et multimedie stunt, hvor der fortælles en vanvittig historie hvor nutid og fortid blandes sammen, hvor guldhorn og Hjemis er vigtige ledetråde, hvor Knud den store og Kong Arthur mikses i en skør og meget vittig cocktail. Kong Arthur er en stor bas og Lancelot en tenor der synger formidabelt. Og en flot petroleumsblå Morris Minor er en del af sceneriet.
Pludselig sætter alle riderne sig omkring det runde bord for at spise og der gøres tegn til at man godt må bære maden ind til os også.
Vi får en dejlig hovedret hvor især kødet bliver genstand for megen diskussion, for hvad er det vi spiser. En stor klump kød med et ben der stikker ud. Det ligner mest låret på et stykke fjerkræ, men hvilket fjerkræ. Det er ikke helt til at greje. Vi spørger den søde serveringsdame, og hun mener at det er gris. Det har vi svært ved at tro på for det smager da lidt af fjerkræ. Karen mener ikke at hendes lægefaglige viden kan knække denne anatomiske gåde og googler et griseskelet. Hun mener at kunne finde en tilsvarende knogle. Helene er stadigvæk meget skeptisk. Hun kender en ”dye dowte” og hun beder om lov til tage knoglen med for en DNA analyse. Serveringsdamen har været i køkkenet og fået sit svar bekræftet, det er gris, men den har ligget i en marinade af noget hønsefond, så det er da også lidt at udfordre os.
Da vi og skuespillere og musikere er mætte kan forestillingen fortsætte frem til desserten, der naturligvis er Hjemis.
Operaen slutter, men musikerne fortsætter med en jam-session. I mere end en halv time diverterer de os med engelsk folkemusik af den fineste slags, og flere af musikerne er briter og måske efterkommere af Arthur eller Lancelot
Det var da en forrygende aften.
9. pitstop. De 4 hvide mænd
Klokken er hen ved 22 og det er stadigvæk lyst. Vi kan lige nå et pitstop ved Svend Viig Hansens 4 hvide mænd. De er imponerende store og den ene af dem har faktisk 6 tæer på sin venstre fod, det er da også imponerende. Der sidder de og skuer ud over havet og måske også ind i fremtiden. Hvad mon de ser.
10. pitstop. Hygge i Blåvand
Vi finder til Blåvand og til Karen og PB’s sommerresidens. Vi hygger os med Mors Memory, et vendespil af den mere kuriøse slags. Der er rødvin og Irish coffee på bordet og det er svært hyggeligt.
11. pitstop. Morgenbadning i Vesterhavet
Vi står op ved 8 tiden fast besluttede på en badetur i havet. Der blæser en heftig og kold vind og det trækker op til regn. Men vi har truffet en beslutning og drager iført badetøj, sandaler og et håndklæde af sted. Selvom himlen åbner sine sluser på vejen til havet fortsætter vi og tænker at hvis man skal bade bliver man jo alligevel våd. Dog er der frafald og vi er kun 4 der når helt ud til grenen hvor vi bader. Fordelen ved kulden og regnen er at det faktisk er en lise at kommer under.
Hjemme igen er der kaffe og morgenbrød og mens vi spiser bryder solen igennem og solen stråler resten af dagen.
12. pitstop. Vandretur rundt om fyret
Der er også vandretur på programmet. Efter det overdådige morgenmåltid rydder vi op og ifører os de endnu våde sandler og går en tur op over klitterne, forbi fyret og ned på stranden mod vest og går mod syd-øst. Vi betræder det vestligste sand i Danmark.
Der blæser stadigvæk en vældig vind og kite-surferne har kronede dage. Vi pakker og kører videre til det næstsidste pitstop.
13. pitstop. Otto Frello på Varde kunstmuseum
I Varde er der et museum. Ankomsten dertil varsler at det er et specielt sted. To gavle på nabobygningen er dekorerede i en noget alternativ stil.
Vi går ind på Varde Kunstmuseeum som også er Otto Frellos museeum. Det er et orgie i fantasifulde, skøre og fantastiske værker. Vi går længe rundt og nyder det. Det er en stor samling og det er store og flotte malerier. Undersøger lidt på nettet omkring denne Frello som jeg intet kendte til i forvejen. Aah, man kan faktisk købe et maleri - faktisk en af dem der hænger herinde. 38.000. Det er da egentlig ikke så slemt, størrelsen og kunstneren taget i betragtning. Måske en god investering? Inden jeg kommer helt galt af sted i mine drømmerier kommer jeg til at se at der er tale om en håndmalet kopi af billedet, og det er denne kopi, der koster 38.000 kr. Jeg vil sgu ikke have en kopi.
14. pitstop. Hjem til Als
Vi kører hjem til Als. Det har da været en hel fantastisk udflugt, hvor vi sandelig ikke har spildt tiden. Vejret var med os hele vejen.
Katten tager imod.