Vi har et kæmpemæssigt asketræ på køkkenterrassen. Men den er til stigende bekymring for os for der dratter sommetider visne grene ned og vi er jo lige nedenunder og huset også. Sidst der var blæsevejr knækkede en større gren af og lavede ikke mindre end to huller i taget. Noget må gøres!
Vi overvejer forskellige løsninger. En lift, men den skal ud i marken hvor der er korn. En savkæde med snore i kastet op over grenen, men findes sådan en overhovedet. Vi lægger os fast på at kaste en snor op over de visne grene og trække dem ned og håbe på at de knækker længst muligt inde mod stammen.
Men hvordan får vi snoren op over grenen. Vi allierer os med vores sportstrænede svigerdatter Freja. Hun er fodboldspiller og har et godt kast. Jeg selv er utrolig dårlig til at kaste, - jeg kan ikke kaste en pind 3 meter uden at ramme mig selv i nakken.
Vi lægger en plan. Først en murersnor som vi så kan trække en lidt tykkere snor op over med for til sidst at trække rebet op. Murersnoren skal bindes fast i noget der er godt at kaste med. Vi overvejer en tennisbold, men lægger os til sidst fast på en Danfoss radiatortermostat. Den ligger godt i hånden og har den helt rigtige vægt.
Og Freja svigter ikke, - første kast og snoren er oppe over den første frønnede gren. Op med den først røde snor og derefter det blå reb. Så kan vi trække. Men grenen giver sig ikke lige med det samme. Vi afprøver trækkemetoder og til sidst må grenen give sig og styrter ned. Stor succes.
Næste gren. Freja kaster igen termostaten, men murersnoren snurrer sig rundt om en gren der ikke skal ned. Freja trækker i snoren for at få termostaten tilbage, men den er genstridig og snoren bliver strammere og strammere. Til sidst giver den sig og termostaten flyvere nu som et projektil vandret gennem luften i retning af Freja. Heldigvis rammer den ved siden af og det ville jo også være pinligt at blive skudt ned med en radiatortermostat. Allerede ved næste forsøg er snoren perfekt over genen og den kan også trækkes ned.
Den sidste gren er noget længere væk og en større udfordring for kasteren. Der må flere forsøg til og 4 gange falder termostaten ned på fliserne, men den holder til det. Ved 5. kast er der bid og det er en tyk gren, hvor der skal mere træk i snoren. Her er det ikke nok med mine forholdsvis mange kilo. Vi må. have både Freja og Marie til at trække. Jeg styrter om i kornmarken da grenen giver sig til sidst.
Se det var da en succes. Vi har potentielt sparet os selv for adskillige huller i taget og måske også i hovedet.
Vi sætter os om i haven med en weisbier, tænder bål og brænder nedfaldstræet af. Og termostaten, - jeg tror sgu stadigvæk at den virker.
