søndag den 1. januar 2017

Nytårstalen 2016

Min nytårstale i år er jo som altid tilegnet til damerne, vore koner som vi sætter umådelig stor pris på og elsker meget højt. Og ikke mindst fordi de til stadighed roser os og holder mine til at de mener det.

2016 har været et skelsættende år, - på de ydre linjer har det været et annus horibilus mens det på de indre har bibragt os mange glæder og gode oplevelser.

Lad os starte med det græsselige for så at kunne slutte med det glædelige.

2016 var året hvor det utænkelige skulle ske. Valget i England endte  i et Brexit og at valget i USA endte helt udenfor kategori. Det kan dog vise sig at vore kvinder redder situationen for det meste.

I det ellers så tolerante England var man skrækslagne for at Polakkerne skulle komme og overtage alt. ”What about our british culture”.  Men hvad har den engelske kultur været uden resten af Europa. Beatles spillede de første år i Hamborg inden der var nogen i England der gad høre på dem. Og Shakespeare brugte det meste af Europa som kulisser – Kronborg til Hamlet, Verona til Romeo og Julie og Købmanden fra Venedig
Men så i al ulykken, som de selv havde nedkaldt sig, valgte de en kvinde som premierminister. Den statelige Teresa May.
Det har de gjort før og nu prøver de igen.

I USA gik det helt galt med den sunde fornuft. At verdens førende nation kan vælge Donald Trump til præsident, en mand der mest af alt minder om en utilpasset teenager med hovedet i telefon og tweeter om alt og alle, det havde vi dog ikke forstillet os.  Men der er måske et håb. Dels er der jo ingen der i virkeligheden aner hvad den mand mener og dels er det lykkedes for os at få stationeret vores kære niece tæt på Donald så vi kan holde ham i ørerne.

Af årets helt store græsseligheder kan den Syriske borgerkrig ikke være unævnt.  At forholdene for disse stakkels mennesker er helt hjerteskærende forfærdelige er alle enige om, men når de så står her og beder om hjælp er det lige pludselig ikke synd for dem mere. Så er de potentielle terrorister.
Og det er næsten lige så hjerteskærende at erfare at vores så højt besungne tolerance og godhed er forsvunden som dug for solen. Vi har vel aldrig haft det så godt som vi har det nu og været så økonomisk velpostrede. Og alligevel diskuterer vi om vi har råd til at hjælpe mennesker i nød og udviser uanet kreativitet i hvordan man kan afvise dem og holde dem væk.

Nå, nu må det være nok med græsselighederne, det er jo nytår og 2016 har også budt på glædelige  begivenheder.

Runde fødselsdage, barnefødsler, musicals og operaer har stået i kø for at forsøde vore tilværelser.

Min egen runde fødselsdag blev en stor succes  vi sent vil glemme. Langt ude i Nørreskoven ligger en gammel kro, og den dannede rammen om en skøn fest der efter sigende dog endte alt for tidligt. En betænksom gæst havde hyret en stor bus som afhentede selskabet allerede kl 01, men da var festen ingenlunde forbi.  Vi havde end ikke fået jukeboksen til at virke rigtigt. Nuvel vi nåede da at få kylet noget natmad i hovedet inden bussen afgik.

Og så er vore kære værtsfolk blevet belønnet med ikke mindre end 2 børnebørn -  de to første endda. Det havde vist ingen forudset i quizzen, men det må vi jo se på senere. Vi kan se at det er en stor lykke at få børnebørn, det er noget vi stadigvæk har til gode.

Vi har naturligvis også været til Musical i Fredericia som snart sagt alle andre.  Men vi var der som nogle af de første og ved et tilfælde kom vi til at sidde på scenen. Vi skulle jo høre og lægge mærke til vore kære værtspars søn der fører an i orkestret. Men han var der ikke, for det var netop denne aften det ene af  de før omtalte  børnebørn kom til verden.


2016 blev også et opera år. Vores operarejse til Verona sammen med vores værtspar og et tredje vennepar blev en solid succes. 2 store Verdi operaer nåede vi at indtage i den store gamle Arena di Verona på den tur.  Og det var en tur der var særdeles godt forberedt. Således gik der 3 møder forud for rejsen hvor vi øvede os i den italienske madkultur, vinkultur, vi lærte os arierne fra operaerne, terpede geografien og historien. Og 3 af deltagerne tog endog et aftenskolekursus i italiensk for begyndere. Det skulle vise sig at være til stor hjælp, idet de som beskæftigelse på længere køreture kunne øve sig i de italienske verber og således forhindre for megen utidig indblanding i kørselen, hvilket der af og til var optræk til.

Til slut vil jeg som en kærkommen hyldest til vore koner udbringe en skål og med ønsket om flere glædeligheder i 2017 og måske færre græsseligheder.


Godt Nytår, Skål