onsdag den 1. januar 2014

Tale til Damerne ved nytårsaftensmiddagen 2013

Mine damer


Jeg har  pålagt mig at sige et par ord om det såkaldt smukke køn, som jo i så stort omfavn er præsenteret her i aften, i alle dets former og affarvninger.
Og jeg skal straks meddele, at kvinden, som sådan, er et hovedløst emne at indlade sig med, og at flere jo også er kommet galt af sted, af samme grund. 
Sagen er jo, at den kvindelige natur i al dens hyppighed, har værket dragende på os mænd siden Arvids tid.

Da vi må erkende at fruentimmeret i alt dets pragt og vælde ikke er til at komme udenom, hverken i direkte eller afledt betydning, skal temaet for denne tale til damerne skal være ligestilling, pigerne efter drengene eller tre mand bagved en enke.
Eller med andre ord Der står kvinder bag alt.

Jeg vil nu fremdrage et par eksempler der underbygger denne tese.

Ved den seneste afstemning om hvem der skal lede vort lille kongerige blev de styrende taburetter besat af kvinder. De blå mænd blev skiftet ud med de røde matroner. Dog var der mislyde i denne farvesymfoni.
Der var, til eksempel, en lille lyshåret kone, Pia, der hverken havde det rette køn eller den hel rette blå farve til at være med i legen drengene efter pigerne der er blevet en så yndet forlystelse.
Og på kvindesiden var der en mand der både kunne ryge pibe og fortælle morsomheder. Men han var jo en mand og måske havde han taget vel meget farve af det Blåtårn han var lukket inde i, i flere uger efter afstemningen.
Nu er der imidlertid bragt orden i tingene. Den lille kone er skiftet ud med en blå mand og den morsomme mand er skiftet ud med en meget rutineret og rød kvinde. Og hvor klogt var det ikke, at den morsomme mand stoppede inden han blev hel blå i hovedet!
Så nu kan de rigtig lege pigerne efter drengene. Men som det jo ofte sker, de store piger rotter sig sammen mod den lille Johanne. De snyder hende og løber over i drengenes omklædningsrum og laver aftaler.
Der står kvinder bag alt.

Et andet eksempel er fra de indre linier. Fruen på Trompeterager fylder dobbeltrundt og lidt kantet. Der inviteres til fødselsedags party med tema:  Kvinderne ud af køkkenet med indbagt vinsmagning. Askeonsdag myldrer en masse gæster ind og der skåles i en musikalsk velkomstdrink. Stor er overraskelsen, da selskabet erfarer at den i indbydelsen kryptiske formulering står ved magt. Der er ikke lavet noget mad! Den mandlige fraktion må iføre sig forklæder og briller og begynde at læse opskrifter mens kvinderne sætter sig i de bløde sofaer og ser franske film alt imens de uafladeligt snakker. Sådan noget kan kvinder.
Succesen udebliver ikke. 7 mænd i et køkken er både effektivt og meget morsomt.
Således fejrede fruen på Trompeterager sin 55 års fødselsdag i pomp og pragt. Og det uden at røre en finger i køkkenet og så havde gæsterne oven i købet selv bragt vinen med.
Der står en kvinde bag alt!

Jeg tror at alle herrerne, der er her tilstede er enig med mig om, at vore koner har været meget trofaste,  og er blevet ved med at hænge på år efter år.
Og som tiden er gået har vi været nødt til at indse, at der er andre værdier ved kvinden, end at dem vi først lå mærke til.
Adam var den første ungka’l, men det er der ikke meget ved, når at der ikke er kvinder med. Og det har vi andre også måttet sande og derfor sætter vi i aften vore koner, symboliseret ved kvinden, op på en piedestal, i tillid til, at den må ku holde til det.
Jeg vil adressere disse bemærkninger til vor værtinde Karen, som langt har overgået sin stammoder Eva, der som bekendt kun havde frugt at byde på. Og ikke som i aften grønlangskål, med skålpølser men dog uden pommes fritter. Og ser i hendes, i Karens ranke skikkelse alle kvinder på én gang.