lørdag den 24. november 2012

En lille præcisering omkring wienerbal og kjolesæt

Det fremgår af flere af de tilbagemeldinger jeg har fået omkring mine seneste blogindlæg, at der er opstået lidt forvirring omkring både wienerballer og kjolesæt. Der er nemlig tale om ikke mindre end to wienerballer og to forskellige kjolesæt. Lad mig forklare.

I sommers var vi inviterede til vor gode ven Helles runde fødselsdag. Festen skulle stå på Dyvig Badehotel og der var inviteret til fødselsdag med wienervals og tango for to eller flere.
Det var her at Poul Bent og jeg besluttede os for at klæde os standsmæssigt på og jeg lejede det meste af et kjolesæt hos byens bedste manufakturhandel Vojens.

Fødselsdagen, der var i de lyse nætters tid i slutningen af juni, forløb fantastisk og der blev danset både vals, polka, lancier og tango.  

Det lejede kjolesæt blev herefter sendt tilbage til Vojens med en lille klage over ærmernes længde og op-syning som jeg ikke var tilfreds med.

Senere på sommeren fandt Solvejg og Marie et kjolesæt på et loppemarked. Kjole og bukser men uden skjorte og vest. Sættet var nydeligt, og slet ikke slidt. Bukserne var med blank stribe på siden og kjolen havde anordninger til at fastgøre ordener og medaljer.
Ud fra størrelsen har jeg sluttet at det absolut må have tilhørt Kurt Thorsen. Bukserne var meget vide og meget korte og kjolen var også tilpas vid omkring maven og med lidt korte ærmer. Og Kurt har jo ikke brug for et kjolesæt i fængslet så han har nok afhændet det.

Dette nye kjolesæt blev første gang benyttet til Anders fødselsdagsfest med film-tema. Jeg havde iklædt mig et Chaplin kostume, men det var der ingen der kunne se. Alle troede at jeg var den ene halvdel af Fyrtårnet og Bivognen.

Nu kommer så det næste Wienerbal. Det var i oktober. Dyvig Badehotel arrangerer en sådan wieneraften hvert efterår og Helle og Carsten er instruktører.  Til dette bal tilkøbte jeg skjorte med knækflip, skærf, butterfly og manchetknapper.  Således var jeg nu ejer af et komplet kjolesæt, dog med skærf og ikke vest.
Det var som beskrevet også et fantastisk arrangement og hvor lancieren var skiftet ud med en francaise.

Og så lige en opsummering på kjolefronten.
Fødselsdag i juni        Anders' fødselsdag i sept*         Bal i oktober

* her, lidt senere på aftenen, har jeg lånt hatten til Solvejgs Mrs McGonagall outfit.

Så skulle det vist være præciseret. 




onsdag den 7. november 2012

Noget om kjolesæt

Vi er inviteret til rund fødselsdag hos vores gode ven Helle.  Helle inviterer til Wienerbal på Dyvig badehotel. Det var i sommers og har udover sted og indhold ikke noget at gøre med de seneste eskapader der er beskrevet på denne blog. Og denne lille beretning skal heller ikke handle om fødselsdagen, ej heller wienerballet men om det at leje et kjolesæt.

Vores gode ven Poul Bent og jeg beslutter os for at klæde os standsmæssigt på til ballet, og hvad vil være mere standsmæssigt end at komme i kjole og hvidt. Poul Bent mener at have et liggende på loftet. Jeg mener at det kan vel ikke være så svært at finde et godt kjolesæt på Gul og Gratis. De fleste mænd der går i kjolesæt er vel på min størrelse.

Jeg kikker på Gul og Gratis i Sønderjylland, der er 3 sæt men det er alle til pygmæer. Så hele landet da, - ikke bedre. Så Den blå Avis – ingen. Det skal vise sig at det ikke er så let endda.
Der er dog nogle der sælger nye kjolesæt, men de koster 3-4000 kr. Det er vel lige i overkanten. Man kan også leje. 1200 for et helt sæt. Det er manufakturhandleren i Vojens der har dette glimrende tilbud.

Jeg sender en mail og forespørger om man har et i  min størrelse. Det mener man bestemt at man har. Jeg tænker at jeg måske kan spare lidt og kun leje selve kjolen. Skjorte og bukser kan jeg vel selv finde eller måske bruge noget jeg har. Jeg spørger om det kan lade sig gøre. Det kan det godt og så bliver det kun 400 kr. Nu ligner det jo noget. Manufakturhandleren mener dog at jeg bør komme derop og prøve kjolen på. Jeg aftaler at komme en lørdag formiddag.

Dagen oprinder og jeg kører til Vojens. Finder straks, på byens fornemmeste adresse, manufakturhandelen, der forhandler både herre- og dametøj.

Jeg gør min entre og møder op ved disken. En lidt feminin mandlig ekspedient møder mig og spørger hvad skulle det være? ”Jeg vil gerne se på en kjole….”.   Ekspedienten får et lidt overrasket udtryk i ansigtet og rømmer sig lidt.  - ”Ja, et kjolesæt”, skynder jeg mig at sige da jeg fornemmer at han er ved at lave forkerte slutninger –”det er jo mig der har mailet omkring et kjolesæt”.

Ekspedienten, der bærer røde bukser og har åbenstående skjorte, minder mig lidt om Dennis Knudsen.

Vi går over i afdelingen med kjolesæt. Skal du i Logen spørger han. ”Nej for fanden da, jeg skal til Wienerbal” siger jeg lidt kort for hovedet. Han måler mig op og vi bliver enige om at jeg skal have en størrelse 62 eller 64, men dem har han ikke. Kun en størrelse 66. Den kan jeg nemt være i men ærmerne når nærmest helt ned til jorden. Jeg bliver belært om at spidserne på kjolens forstykke skal kunne nå sammen over maven og det kan de nemt og lidt mere til. Vi bliver dog enige om at den nok kan gå hvis ærmerne bliver syet op. Ja, vi ender faktisk med at konkluder at det jo er den helt rette størrelse.
Jeg får et længere foredrag omkring ærmelængder. Man skal kunne se manchetterne, og de må endelig ikke være for lange.

Hvad med skjorten spørger ”Dennis”. Skjorte, jeg havde jo tænkt mig at bruge en almindelig skorte. Det kommer jeg ikke langt med kan jeg godt fornemme. En skjorte til et kjolesæt skal være med knækflip. Han kan ikke finde en skjorte i den rette størrelse i sit udlejningsudvalg.  Han finder en ny i stedet for, det er samme pris.

Vest eller skærf? Det er nu jeg erkender, at jeg ikke ved noget om kjolesæt. Det er en videnskab helt for sig.  Han viser mig et billede af en mand der har været på besøg hos dronningen og han har vest på. Det må jeg nok heller få så. Skærf er måske lidt mere simpel. Jeg bliver nu belært om at vesten skal stikke ca. 10 cm nedenfor for-stykkerne på kjolen. Javel så.

Hvad med knapper, spørger han. Ja, hvad med knapper spørger jeg. Han finder knapper der åbenbart skal være med perlemor indfattet i en metalclips der kan gå gennem skjorten og foldes ud på bagsiden. Og knapperne i vesten skal være de samme som de øverste to knapper i skjorten.

Butterflyen finder han selv, nu spørger han ikke mere. Dog skal jeg selv tage stilling til manchetknapperne. Har man guldur skal de naturligvis være i guld, men mit er mere simpelt i stål, så jeg nøjes med sølv manchetter.

Uha, jeg frygter at dette bliver mig et dyrt bekendtskab, men man kan jo ikke komme og føre sig frem og vil leje et kjolesæt og så spørge til prisen hele tiden. Så jeg holder masken og spiller cool.

Hvad med bukser, der hører jo bukser til med blank stribe på siden. Skal du have det med? Han forsvinder hurtigt ud i bagbutikken og bliver væk i lang tid. Endelig kommer han tilbage. Han har ikke et par bukser i den rette størrelse, men han kan nå at skaffe dem. Jeg siger  hurtigt at jeg selv har bukser, jeg kan godt klare mig uden blank stribe. Og hvis ikke kan jeg selv sy en stribe på mine egne bukser.

Han giver efter og vi går til kassen. Han skal have 800 kr. for skidtet, men så skal han også sy ærmerne op, hvilket han indvilger i.

Jeg betaler og skynder mig lettet ud af butikken. Det kunne da være gået meget værre. Et par dage senere kommer kjolen med lidt kortere ærmer, dog stadigvæk for lange så man ikke kan se de fine manchetter.
                                                                                                                                     
Dagen for festen oprinder og jeg ifører mig udstyret. Det er noget stift at bevæge sig rundt i, men Poul-Bent og jeg er uden sidestykke de bedst klædte herrer blandt gæsterne ved den fest.

tirsdag den 6. november 2012

Til wienerbal på Dyvig Badehotel


Vores gode ven Helle har annonceret wienerbal på Dyvig Badehotel. Det skal vi da med til , men vi afventer at mit udbrud af podegra fortager sig. Podegra er jo ikke befordrende for vals og da slet ikke for polka.
Vi melder os til i håbet om at det da nok skal gå. Badehotellet har arrangeret og Helle og Carsten er engageret som instruktører. Der er workshop kl 16, middag kl 19, indmarch kl 21 og herefter er der bal.
Vi har en lille for-workshop et par dage i forvejen, dels for selv at snuse til Francaisen og dels for at de kære instruktører kan øve sig lidt. Det går helt godt. Francaisen er en turdans på 5 ture baseret på musik fra Flagermusen. Derfra også tilnavnet Fledermaus Quadrille.  I stedet for at stå i firkantede kvadriller står man på lange rækker. Det må se meget spektakulært ud når man kan det og har det store skrud på.
Dagen den 13. oktober oprinder og vi pakker det fine tøj. Solvejg har et langt skrud og jeg har fikset et kjolesæt. Kjolen fra et loppemarket hvor jeg har givet 150 for kjole og bukser. Kjolen passer fint og der er bånd til at hænge medaljer og ordner i. Bukserne er (tro det eller lad være) lidt for store så her bruger jeg mine sædvanlige sorte bukser. Og så har jeg købt ny skjorte, skærf og butterfly. Og mancetknapper ikke at forglemme. Vi klæder os dog i noget mere almindeligt til workshoppen, så kan vi klæde om til middagen, - fint skal det jo være.
Vi ankommer til badehotellet og bliver vist op i Dyvigstuen hvor workshoppen skal være. Helle og Carsten er der og er parate til at fange an. Der er vel omkring 20 par. Vi kender kun et par af dem hvoraf Peter, vores gode gamle ven, er en af dem. Hans normale mage Birgit er indisponibel  da hun har brækket skulderen -  i stedet for har Peter fået en noget yngre model som dansepartner. Noreen er trådt til.

Workshoppen forløber ganske fornøjeligt – vi får lært både polka og vals og 4 af de 5 ture i Francaisen. Casten har dog lidt problemer med musikken der skal komme fra hans computer. Det vil ikke hele tiden som han vil, og imens kan vi hvile lidt og snakke med de andre.  Vi får snakket meget og hvilet en del. Men endelig finder Carsten fejlen, han har skruet ned for lyden. Bortset fra det er Carsten og Helle glimrende instruktører og vi får lært en masse på den korte tid. Polka er i 4/4 dels takt og i valsen skal man kun tælle til 3. I Francaisen skal vi tælle til 8. For en ingeniør bør det jo ikke være noget problem.
Vi har en times pause inden vi skal til middagen. Vi henter det fine tøj og klæder om på handikaptoilettet. Jeg er rimelig hurtig om at få kjolen på selvom manchetterne volder mig nogle problemer. Solvejg derimod tager en skrækkelig tid om omklædningsforehavenet. Jeg går hvileløs rundt udenfor døren og føler mig ikke helt naturlig afslappet i dette fornemme antræk. Endelig er fruen klar og vi kan skride ned ad trappen og mødes med de andre til en lille drink inden det gør løs.
Orkestret er kommet. Eller den halvdel der også skal spille under middagen. Johan, vores gode korven, er der naturligvis med sin bratch, han er kapelmester.  Christian Balslev på violinen, Lars på klaveret og så 3 mere, er 6 ialt. Det tegner godt.
Klokken 19 stiller vi op til indmarch. Jeg kan se at jeg er den eneste der har kjolesæt på, udover orkestret naturligvis. Men er vi kommet til Wienerbal eller er vi ikke. Det er de andre der er under-dressed. Vi marcherer ind og tager en runde i salen inden vi indtager vore pladser. Vi sidder godt sammen med Peter og Birgit med den brækkede skulder og Noreen. Helle og Carsten er der også.
Vi nyder en dejlig 3 retters menu med god mad og gode vine. Jeg må gå forsigtig til værks. Dels har jeg jo lagt mit madindtag om til stenalderkost og dels skal jeg passe på ikke at tirre min podegra alt for meget. Det går nu meget godt. Maden er rimelig stenalderagtig, jeg går udenom brødet og det med vinen, … her beslutter jeg mig for, at man kan jo ikke komme til wienerbal og så sidde og nippe til vinen. Vi skåler med vennerne og med musikken og vi har det da så hyggeligt.
Vi sidder overfor Helles gamle veninde og hendes mand. De er både hyggelige og fornøjelige mennesker.
Da desserten er ved at være spist ankommer resten af orkestret. Ulkebøl Salonorkester tæller vel 10-12 mand. Et prægtigt orkester og i aften også med sangerinde. Christina Ana, der er uddannet operasangerinde er med.
Helle og Carsten skal nu træde i karakter. Vi bliver alle gennet ud mens gulvet ryddes så der kan danses. Vi stiller op til Polenaisen og orkestret spiller op. Vi går ind, par efter par i en lang kolonne. Helle går forrest og dirigerer polonaisen med lange rækker og med slange og det hele. Det er fornemt og spektakuært.
Nu er der vals og polka på programmet. Musikken spiller og vi træder vore just annammede dansetrin og ikke uden ynde. Efterhånden går valsen så godt at vi ikke længere træder hinanden over tæerne. Polkaen derimod er lidt hårdere ved mit podegrabefængte knæ.

Birgit, der jo ikke kan danse på grund af sin brækkede skulder, fotograferer med sit en-hånds betjente kamera. Hun har for det meste held til at tage skarpe billeder med kunstneriske vinkler og hældninger.
Hen på aftenen er det Fancaicen det gælder. Vi stiller op i lange rækker og Carsten annoncerer hvad vi skal. Orkestret spiller op og det går fantastisk. Det er sjovt og højtideligt på samme tid. Vi når 4 af de 5 ture, så holder koncentrationen ikke længere.

Vi må sætte os for at hvile lidt og imens synger Christina en duet med Johan og senere et par arier. Det er forrygende.
Ved midnatstid pakker orkestret sammen. De har spillet alle deres numre og vil ikke begynde forfra.
Vi sidder og nyder det lidt, drikker en ekstra kop kaffe inden vi bryder op. Går ud og betaler for denne fantastiske aften. 950kr for 2 inkl workshop, middag og bal, det er da billigt.
På vej ud til vores bil møder vi Johan der sidder og slapper af i sin bil mens han ryger en cigaret. Han er træt, men han har jo også spillet næsten uafbrudt siden kl 19. Vi tager afsked med ham og kører hjem i nattemørket. Det var da en rigtig fornøjelig aften.