Til wienerbal på Dyvig Badehotel

Vores gode ven Helle har annonceret wienerbal på Dyvig Badehotel. Det skal vi da med til , men vi afventer at mit udbrud af podegra fortager sig. Podegra er jo ikke befordrende for vals og da slet ikke for polka.

Vi melder os til i håbet om at det da nok skal gå. Badehotellet har arrangeret og Helle og Carsten er engageret som instruktører. Der er workshop kl 16, middag kl 19, indmarch kl 21 og herefter er der bal.

Vi har en lille for-workshop et par dage i forvejen, dels for selv at snuse til Francaisen og dels for at de kære instruktører kan øve sig lidt. Det går helt godt. Francaisen er en turdans på 5 ture baseret på musik fra Flagermusen. Derfra også tilnavnet Fledermaus Quadrille.  I stedet for at stå i firkantede kvadriller står man på lange rækker. Det må se meget spektakulært ud når man kan det og har det store skrud på.

Dagen den 13. oktober oprinder og vi pakker det fine tøj. Solvejg har et langt skrud og jeg har fikset et kjolesæt. Kjolen fra et loppemarket hvor jeg har givet 150 for kjole og bukser. Kjolen passer fint og der er bånd til at hænge medaljer og ordner i. Bukserne er (tro det eller lad være) lidt for store så her bruger jeg mine sædvanlige sorte bukser. Og så har jeg købt ny skjorte, skærf og butterfly. Og mancetknapper ikke at forglemme. Vi klæder os dog i noget mere almindeligt til workshoppen, så kan vi klæde om til middagen, - fint skal det jo være.

Vi ankommer til badehotellet og bliver vist op i Dyvigstuen hvor workshoppen skal være. Helle og Carsten er der og er parate til at fange an. Der er vel omkring 20 par. Vi kender kun et par af dem hvoraf Peter, vores gode gamle ven, er en af dem. Hans normale mage Birgit er indisponibel  da hun har brækket skulderen -  i stedet for har Peter fået en noget yngre model som dansepartner. Noreen er trådt til.

Workshoppen forløber ganske fornøjeligt – vi får lært både polka og vals og 4 af de 5 ture i Francaisen. Casten har dog lidt problemer med musikken der skal komme fra hans computer. Det vil ikke hele tiden som han vil, og imens kan vi hvile lidt og snakke med de andre.  Vi får snakket meget og hvilet en del. Men endelig finder Carsten fejlen, han har skruet ned for lyden. Bortset fra det er Carsten og Helle glimrende instruktører og vi får lært en masse på den korte tid. Polka er i 4/4 dels takt og i valsen skal man kun tælle til 3. I Francaisen skal vi tælle til 8. For en ingeniør bør det jo ikke være noget problem.

Vi har en times pause inden vi skal til middagen. Vi henter det fine tøj og klæder om på handikaptoilettet. Jeg er rimelig hurtig om at få kjolen på selvom manchetterne volder mig nogle problemer. Solvejg derimod tager en skrækkelig tid om omklædningsforehavenet. Jeg går hvileløs rundt udenfor døren og føler mig ikke helt naturlig afslappet i dette fornemme antræk. Endelig er fruen klar og vi kan skride ned ad trappen og mødes med de andre til en lille drink inden det gør løs.

Orkestret er kommet. Eller den halvdel der også skal spille under middagen. Johan, vores gode korven, er der naturligvis med sin bratch, han er kapelmester.  Christian Balslev på violinen, Lars på klaveret og så 3 mere, er 6 ialt. Det tegner godt.

Klokken 19 stiller vi op til indmarch. Jeg kan se at jeg er den eneste der har kjolesæt på, udover orkestret naturligvis. Men er vi kommet til Wienerbal eller er vi ikke. Det er de andre der er under-dressed. Vi marcherer ind og tager en runde i salen inden vi indtager vore pladser. Vi sidder godt sammen med Peter og Birgit med den brækkede skulder og Noreen. Helle og Carsten er der også.

Vi nyder en dejlig 3 retters menu med god mad og gode vine. Jeg må gå forsigtig til værks. Dels har jeg jo lagt mit madindtag om til stenalderkost og dels skal jeg passe på ikke at tirre min podegra alt for meget. Det går nu meget godt. Maden er rimelig stenalderagtig, jeg går udenom brødet og det med vinen, … her beslutter jeg mig for, at man kan jo ikke komme til wienerbal og så sidde og nippe til vinen. Vi skåler med vennerne og med musikken og vi har det da så hyggeligt.

Vi sidder overfor Helles gamle veninde og hendes mand. De er både hyggelige og fornøjelige mennesker.

Da desserten er ved at være spist ankommer resten af orkestret. Ulkebøl Salonorkester tæller vel 10-12 mand. Et prægtigt orkester og i aften også med sangerinde. Christina Ana, der er uddannet operasangerinde er med.

Helle og Carsten skal nu træde i karakter. Vi bliver alle gennet ud mens gulvet ryddes så der kan danses. Vi stiller op til Polenaisen og orkestret spiller op. Vi går ind, par efter par i en lang kolonne. Helle går forrest og dirigerer polonaisen med lange rækker og med slange og det hele. Det er fornemt og spektakuært.

Nu er der vals og polka på programmet. Musikken spiller og vi træder vore just annammede dansetrin og ikke uden ynde. Efterhånden går valsen så godt at vi ikke længere træder hinanden over tæerne. Polkaen derimod er lidt hårdere ved mit podegrabefængte knæ.

Birgit, der jo ikke kan danse på grund af sin brækkede skulder, fotograferer med sit en-hånds betjente kamera. Hun har for det meste held til at tage skarpe billeder med kunstneriske vinkler og hældninger.

Hen på aftenen er det Fancaicen det gælder. Vi stiller op i lange rækker og Carsten annoncerer hvad vi skal. Orkestret spiller op og det går fantastisk. Det er sjovt og højtideligt på samme tid. Vi når 4 af de 5 ture, så holder koncentrationen ikke længere.

Vi må sætte os for at hvile lidt og imens synger Christina en duet med Johan og senere et par arier. Det er forrygende.

Ved midnatstid pakker orkestret sammen. De har spillet alle deres numre og vil ikke begynde forfra.

Vi sidder og nyder det lidt, drikker en ekstra kop kaffe inden vi bryder op. Går ud og betaler for denne fantastiske aften. 950kr for 2 inkl workshop, middag og bal, det er da billigt.

På vej ud til vores bil møder vi Johan der sidder og slapper af i sin bil mens han ryger en cigaret. Han er træt, men han har jo også spillet næsten uafbrudt siden kl 19. Vi tager afsked med ham og kører hjem i nattemørket. Det var da en rigtig fornøjelig aften.