Vi tager til Bridge Walking på Lillebæltsbroen, det er en
spændende oplevelse. At gå helt deroppe 60 m over havet i gåsegang 20 mand
efter hinanden, tøjret i et seletøj til en skinne så man ikke kan andet, end at
holde sin plads er specielt, men spændende. Vi kan se marsvin der boltrer sig i
vandet og Fulton sejler under os og hvalpene vinker. Vi vinker igen.
De kan åbenbart se os selv om vi er i camouflagedragter, så
vi går i et med broens grå bemaling. Da vi er allerlængst ude, næsten helt ovre
på jyllandssiden, begynder det at regne, ikke voldsomt, men alligevel så vi
bliver lidt våde. Guiden, der går i spidsen, har eneretten til at tage
billeder. Vi andre har måttet tømme alle lommer inden vi går op. Det duer jo
ikke at tabe telefonen ned på vejbanen eller i hovedet på en cyklist.
På vejen hjem hører vi P2. De fortæller om Langgaard
koncerten i aften med bl.a. Sønderjyllands
symfoniorkester. De skal spille Langgaards Sfæriske musik i en lidt
utraditionel surround agtig orkesteropstilling. Det lyder spændende og jeg
tager motorvejsafkørslen mod Esbjerg, mens Solvejg undersøger om der er
billetter at få på sin telefon. Det er der, og vi fortsætter mod Ribe.
Ankommer der lidt før kl. 19. Parkerer bilen og går ned
gennem den gamle købstad. Nu får vi et dilemma, for det viser sig at der udover
at være Langgaard festival også er vinfestival i Ribe netop denne weekend. Det
ser meget fristende ud. Man køber et glas for 150 kr. og så kan man gå rundt
til utallige boder og få den fyldt op. Det lyder da som en god ordning, men vi
har jo besluttet os for Langgaard så vi nøjes med en pizza slice.
Ved domkirken er der allerede en lang kø, men vi fornemmer
at vi kommer i fin tid til at få en god plads. Vi håber at de vil acceptere
vores billetter på telefonen. Vi kunne dog have sparet vore bekymringer, da det
viser sig at ingen vil se noget, vi får derimod et program udleveret sammen med
et smil.
Finder ind på en plads lige midt i kirken. Det må være det
rigtige sted – vi har jo hørt om den særegne orkesteropstilling og vi kan da
også se at dirigentpodiet er lige udfor der hvor vi sidder, så kan man vel ikke
sidde mere centralt.
Lederen af festivalen byder velkommen og koncerten kan
begynde, eller det vil sige det kan den ikke alligevel, for der mangles lys til
solisterne. En detalje der må bringes i orden.
Første stykke er ikke mindre end en uropførelse af
Langgaards Søndagssonate i 4 satser. De første to satser med violin og klaver,
så en orgelsats med en enkelt lynudladning for orkestret og til sidst en kort
men fyndig orkestersats. I programmet står der ”præcist og eftertrykkeligt” og
det skal jeg da lige love for at det er. Jeg kan slet ikke forstå at dette
stykke ikke har være spillet før nu, 65 år efter at det er komponeret. Det er
smukt og har endog melodiske og lyriske passager. Vi har genhørt den her dagen
efter på nettet og har følt genkendelsens glæde ved det.
Andet værk er Rued Langgaards Symfoni nr. 4, som også hedder
Løvfald. Der er kun en sats, men den er alligevel delt op i passager og der er
overskrifter projiceret op på væggen over Carl Henning Pedersens fantastiske mosaikker.
Det hjælper faktisk for forståelsen af musikken for novicer som os. Symfonien
slutter af med en helt fantastisk kirkeklokkebimlen frembragt af orkestrets
instrumenter.
I pausen giver vi 30 kr. for et lille glas middelmådig hvidvin
i et plastik bæger – her kunne de nu godt tage lidt ved lære af vinfestivalen
udenfor.
Efter pausen er der endnu en uropførelse. Denne gang af
Rumrejsen 2016 til Sfærernes Musik som er en bearbejdning af Langgaards
Sfærernes Musik for soli, kor, orkester og fjernorkester til rumlig opførelse i
katedral. Dirigenten Thomas Dausgaard står midt i kirkerummet og dirigerer.
Musikerne er placeret hele vej rundt om publikum – i midtergangen, foran og
bagved. Ved siderne sidder horn, trompeter og basuner. Det bliver en unik
oplevelse og vi sidder jo som sagt lige midt i det. Koret, der til denne
lejlighed er samlet af 3 kor bl.a. DR’s voksen ensemble, kommer ind med en
voldsom kraft. Fjernorkestret finder vi
aldrig ud af hvor var.
Det er en totaloplevelse og dirigenten ser ud til at være
svær godt tilfreds med resultatet og det har han jo også rigtig god grund til.
Der er stående og meget langvarige ovationer da det er slut.
Vi går opløftede ud i septembernatten og finder vores bil. Det
blev da en fantastisk og uventet afslutning på vores sommerferie.