Ferieoplevelser i Danmark - Lillebælt og Langgaard

Vi tager til Bridge Walking på Lillebæltsbroen, det er en spændende oplevelse. At gå helt deroppe 60 m over havet i gåsegang 20 mand efter hinanden, tøjret i et seletøj til en skinne så man ikke kan andet, end at holde sin plads er specielt, men spændende. Vi kan se marsvin der boltrer sig i vandet og Fulton sejler under os og hvalpene vinker. Vi vinker igen.

De kan åbenbart se os selv om vi er i camouflagedragter, så vi går i et med broens grå bemaling. Da vi er allerlængst ude, næsten helt ovre på jyllandssiden, begynder det at regne, ikke voldsomt, men alligevel så vi bliver lidt våde. Guiden, der går i spidsen, har eneretten til at tage billeder. Vi andre har måttet tømme alle lommer inden vi går op. Det duer jo ikke at tabe telefonen ned på vejbanen eller i hovedet på en cyklist.

  

På vejen hjem hører vi P2. De fortæller om Langgaard koncerten i aften med bl.a.  Sønderjyllands symfoniorkester. De skal spille Langgaards Sfæriske musik i en lidt utraditionel surround agtig orkesteropstilling. Det lyder spændende og jeg tager motorvejsafkørslen mod Esbjerg, mens Solvejg undersøger om der er billetter at få på sin telefon. Det er der, og vi fortsætter mod Ribe.

Ankommer der lidt før kl. 19. Parkerer bilen og går ned gennem den gamle købstad. Nu får vi et dilemma, for det viser sig at der udover at være Langgaard festival også er vinfestival i Ribe netop denne weekend. Det ser meget fristende ud. Man køber et glas for 150 kr. og så kan man gå rundt til utallige boder og få den fyldt op. Det lyder da som en god ordning, men vi har jo besluttet os for Langgaard så vi nøjes med en pizza slice.

Ved domkirken er der allerede en lang kø, men vi fornemmer at vi kommer i fin tid til at få en god plads. Vi håber at de vil acceptere vores billetter på telefonen. Vi kunne dog have sparet vore bekymringer, da det viser sig at ingen vil se noget, vi får derimod et program udleveret sammen med et smil.

Finder ind på en plads lige midt i kirken. Det må være det rigtige sted – vi har jo hørt om den særegne orkesteropstilling og vi kan da også se at dirigentpodiet er lige udfor der hvor vi sidder, så kan man vel ikke sidde mere centralt.

Lederen af festivalen byder velkommen og koncerten kan begynde, eller det vil sige det kan den ikke alligevel, for der mangles lys til solisterne. En detalje der må bringes i orden.

Første stykke er ikke mindre end en uropførelse af Langgaards Søndagssonate i 4 satser. De første to satser med violin og klaver, så en orgelsats med en enkelt lynudladning for orkestret og til sidst en kort men fyndig orkestersats. I programmet står der ”præcist og eftertrykkeligt” og det skal jeg da lige love for at det er. Jeg kan slet ikke forstå at dette stykke ikke har være spillet før nu, 65 år efter at det er komponeret. Det er smukt og har endog melodiske og lyriske passager. Vi har genhørt den her dagen efter på nettet og har følt genkendelsens glæde ved det.

Andet værk er Rued Langgaards Symfoni nr. 4, som også hedder Løvfald. Der er kun en sats, men den er alligevel delt op i passager og der er overskrifter projiceret op på væggen over Carl Henning Pedersens fantastiske mosaikker. Det hjælper faktisk for forståelsen af musikken for novicer som os. Symfonien slutter af med en helt fantastisk kirkeklokkebimlen frembragt af orkestrets instrumenter.

I pausen giver vi 30 kr. for et lille glas middelmådig hvidvin i et plastik bæger – her kunne de nu godt tage lidt ved lære af vinfestivalen udenfor.

Efter pausen er der endnu en uropførelse. Denne gang af Rumrejsen 2016 til Sfærernes Musik som er en bearbejdning af Langgaards Sfærernes Musik for soli, kor, orkester og fjernorkester til rumlig opførelse i katedral. Dirigenten Thomas Dausgaard står midt i kirkerummet og dirigerer. Musikerne er placeret hele vej rundt om publikum – i midtergangen, foran og bagved. Ved siderne sidder horn, trompeter og basuner. Det bliver en unik oplevelse og vi sidder jo som sagt lige midt i det. Koret, der til denne lejlighed er samlet af 3 kor bl.a. DR’s voksen ensemble, kommer ind med en voldsom kraft.  Fjernorkestret finder vi aldrig ud af hvor var.

Det er en totaloplevelse og dirigenten ser ud til at være svær godt tilfreds med resultatet og det har han jo også rigtig god grund til. Der er stående og meget langvarige ovationer da det er slut.

Vi går opløftede ud i septembernatten og finder vores bil. Det blev da en fantastisk og uventet afslutning på vores sommerferie.