Kunsten at finde noget at spise i Modena

Vi er havnet i Modena efter besøg hos både Ferarri og Pavarotti. Nu er vi sultne og skal have noget at spise. Det skal vise sig ikke at være helt uden problemer.

PB har gået til italiensk i vinter og kan sproget. Han sætter sig og konverserer med en ældre mand som godt ved hvor det er godt. Han gestikulerer og viser vej. En gammel sød dame kommer til og nu går snakken rigtig. Måske også lidt hen over hovedet på PB. Nuvel vi har fået så meget med at vi skal ned ad Corso Canalchiaro og så finder vi det nok.

Men der er ikke noget. Der er kun et filmhold der spærrer næsten hele gaden. Og de restauranter der er, har ikke åbent. Det var dog fandens. Karen, der også har lært italiensk denne vinter, indlader sig i snak med to betjente der står på et gadehjørne.

De viser os vej ned til via Stella der ligger lige tæt på. Det er dog lidt dyrt mener de, et par hundrede euro og de snakker lidt om Michellin. Nuvel, hvad forstand har sådan et par strømere på spisekort. Vi går derned, vi er sultne og det kan være de har noget der er lidt billigere.

Da vi kommer frem, kan vi se at der ikke er åbent endnu. En mand kommer ud for at hente sin cykel og spørger om vi ikke har fået en bekræftelse pr mail. Nej, vi har jo ikke bestilt bord. Han er nu meget venlig og fortæller at han på mandag åbner en ny restaurant i byen, men det er jo nu vi er sultne og på mandag er vi hjemme i Hørup.

Et par unge piger kommer forbi og bliver helt elektriske da de ser manden. De vil tage selfis med manden og det er han med på. Han vinker til dem mens de fotograferer og vender sig igen til os. Pigerne fniser og går igen mens de studerer deres billeder. Manden tager sin cykel, men vi kan se at han har en dybsort Maserati stående. En af tjenerne bliver beordret til at finde noget i Maseratien til ham. Han roder noget rundt inden han finder det og at hans chef på cyklen er tilfreds.

Karen spørger ham om han kender NOMA, han skal jo heller ikke komme for godt i gang.

Jeg tager et billede af hans dørskilt og kan senere se, at det faktisk er den 3-stjernde Michellin  restaurant Osteria Francescana vi har forsøgt at frekventere. Og at det er manden maistro Massimo Bottura selv vi har snakket med.

Og en menu her koster i underkanten af 300 euro pr kuvert. Nuvel vi var sultne, men der var jo ikke plads. Og vi havde ikke reserveret.

Vi finder i stedet et lidt mere ydmygt sted, her slipper vi for 100 euro for os alle 6.