Nytårstalen 2015

2015 er ved at rinde ud, og hvilket år var det. Det var året hvor vi kunne fejre flere vigtige jubilæer. Heriblandt 100 året for kvindernes valgret. Så denne tale er specielt rettet til jer, gode kvinder i dette sluttede selskab. Og jeg vil i den forbindelse sætte denne skelsættende begivenhed ind i et historisk perspektiv og fabulere over disse 100 år som I jo, trods jeres unge alder, har oplevet de flest af.

Vi fik jo, som bekendt, grundloven allerede i 1849, men da var der ingen der tænkte på at kvinderne skulle blande sig i hvem der skulle regerede landet. Det var da så rigeligt når de regerede indenfor husets 4 vægge. Vi skal helt frem til 1901 og systemskiftet før der begynder at ske noget.  Det var her at Venstrereformpartiet, med min salig oldefar, I. C. Christensen i spidsen fik vristet magten fra kongen og godsejerne. Og allerede i 1903 fik kvinderne så valgret til menighedsrådene (og det var faktisk I.Cs lov) og i 1907 til at kunne vælges til de råd der bestyrede de nye hjælpekasser som vel var en tidlig forløber for kontanthjælpen.

Og så endelig i 1915 blev grundloven lavet om og I fik med denne, retten til at stemme til landets folketing og også blive valgt dertil. Og det var under en Zahles radikale regering.

Og så kom de brølende 20-ere og der skal jeg da love for at I kvinder skulle slå jer løs. Og det har I så gjort lige siden.

I halvfjerdserne, som er temaet for denne nytårsfest, var kvindefrigørelsen på sit højeste. Alt blev sat frit, selv kvindens højt besungne attributter slap ud af den snærende BH, og endog ofte sluppet helt ud i det fri. Det var tider dengang.

Og TV-seriernes helte er nu næsten uden undtagelse kvinder, det være sig statsministre og detektiver i stribede strikketrøjer og skidengrønne Porscher. Hvad var der nu i vejen med Sherlock Holmes.

På de officielle linjer fik vi en kvindelig dronning vi fik en kvindelig statsminister og senest har det grebet så meget om sig at vi også har fået en kvindelig formand for folketinget. Uha uha uha

Man kan vel med Thomas Nielsens ord sig at I har sejret ad helvede til.

Men hvad ville der være sket hvis Kvinderne ikke havde fået valgret i 1915, lad os lave et par kontrafaktiske eksperimenter.

Grundloven i 1915 blev således nedstemt. Tyverne ville nok have brølet lige så meget, for kvinderne havde jo alligevel magten på de indre linjer.

Men på de ydre linjer. Thit Jensen ville have være mere højrøstet end nogensinde. Folketinget ville være befolket med udelukkende ældre grå herrer. Nina Bang var blevet hjemme hos sin mand, han var også en knallert. Og hun var således ikke blevet den første kvindelige minister i Danmark og en af de første i Verden.

Vi ville ikke have tænkt på at lave grundloven om i 1953 og som sådan ville vi i dag ikke have haft en dronning Magrethe men en kong Ingolf. Og så havde Inger Støjberg ikke have haft brug for at indrykke annoncer for at skræmme folk væk.

Glistrup, der slog sig op på ikke at betale skat og hakke ned på muhamedanerne havde ikke fået den lille irriterende Pia som sekundant. Han havde egenhændigt kørt fremskridtspartiet ud over kanten og partiet var stille døet bort i glemslens tåger. Dansk Folkeparti ville slet ikke være opstået og det ville ikke gradvis været blevet legitimt at tale så grimt om hinanden som det jo desværre er blevet. Se det ville jo have været en god sideeffekt af kvindernes manglende valgret.

Vi ville ikke have kendt ord som løftebrudsdebat og dumsmart og vi ville ikke have været så bevidste om, at formanden for folketinget bestyrer landets næsthøjeste embede.

Men det var nok alligevel godt at vore forfædre besluttede sig for at der skulle være ligeret også på de ydre linjer. Man kan vel sige at jo mere travlt kvinden har med at deltage i den offentlige dagsorden, jo mere ligestilling har vi vel også fået på de indre linjer.

Til slut vil jeg udbringe en skål for vore dejlige kvinder her, som heldet jo har tilsmilet i så rigt mål, ikke mindst med jeres valg af mage. Og jeg vil gøre det med Roland Dorgéles malende ord:

Som ung lærer man kvinden at kende gennem kærligheden, men som ældre lærer man kærligheden at kende gennem kvinden.

Skål