Missa Choralis i Salzburg

Det er søndag den 22 Februar. Christköenig Sonntag

Går til domkirken allerede ved 9-tiden. Messen begynder kl. 10.  Kl. 9.15 begynder folk fra den helt tidlige gudstjeneste at forlade kirken og vi kan gå ind som de første og udvælge os de bedste pladser. Vi tror at koret skal stå oppe foran – der er et podie så vi sætter os i forhold til det. Den følgende halve time fyldes kirken. De fleste nejer for jomfruen.

Vi skal høre Franz Liszt’s Missa Choralis. Det er det vi er kommet for, men bortset fra det , ved vi ikke rigtig hvordan det kommer til at forløbe. Vi har selv sunget masser af Messer i Motetkoret og kender derfor teksterne, men vi er spændte på hvorledes dette kommer til at forløbe som en del af den katolske gudstjeneste. Vi kender ikke den katolske højmesseliturgi. I tillæg til Liszt er der en lille ting af Cesar Frank, Psalm 150.

Kl. 10 ringer en lille klokke og en procession bestående af en bisp, en præst og 6 diakoner, heraf 2 kvindelige, skrider værdigt hen over gulvet og op til alteret svingende med røgelseskar. Det river faktisk lidt i halsen den røg. Her er det åbenbart ikke, som andre offentlige steder, forbudt at ryge.

Det begynder godt, med en fællessalme, - Lobe den Herrn, den kender vi. Fællessangen er dog ikke så stærk som man kunne ønske sig. Der foregår forskellige ritualer oppe i koret. De gode folk vandrer rundt med kors og lysestager. Biblen bliver højtideligt båret op og sat på alteret. Efterhånden falder der ro over dem og koret begynder med Kyrien, den første sats i Missa Choralis

  

Til vores forbavselse står de oppe ved orglet bagest i kirken og ikke oppe foran, som vores placering ellers var planlagt efter. Nuvel, placeringen er også god nok til korsang bagfra.

Det er virkelig et fantastisk godt kor og et stort kor, på vel 40-50 sangere.

Efter kyrien er der igen noget aktivitet oppe foran, nogen læser og det slutter af med at manden i det fineste tøj synger Gloria in excelsis deo (det er det Johan plejer at synge i vores kor). Han er noget forkølet og får en tudse i halsen så det bliver et noget halvkvalt Gloria. Uanset det stemmer koret i med Gloria satsen mens en kardinal stormer frem med vand til bispen. Han benytter pausen til at pudse næsen med en ærmeklud. Det er en lommeklud, men han gemmer den oppe i de store ærmer.

Koret er jo det vi er kommet efter og de synger virkelig godt. Vi kender ikke denne Liszt messe men den er da virkelig smuk.

Efter gloria satsen bliver der igen aktivitet ved alteret. Et par står oppe på orgelpodiet og synger smukt og menigheden synger nogle svar til det, det er nogenlunde til at finde ud af for der er udleveret et lille blad med tekst og noder. En fra menigheden (hun har i hvert fald frakke på) læser en tekst op og bispen iklæder sig en rød hat og holder en prædiken.

Denne søndag er Christkönig søndag som er den sidste søndag i kirkeåret (sidste søndag før første søndag i advent). Det er en katolsk mærkedag og bispen fortæller om den og dens betydning. Under det 3. Rige fik den en særlig betydning, da mange i det katolske Østrig ville vise hvem de mente var den egentlige könig. Der var også indslag om flygtningesituationen, men mit tyske er ikke så fantastisk så jeg er i stand til at opfatte det hele.

Efter det, igen forskellige ritualer inden en af præsterne synger det forjættende ”Credo in unum deum”. Det er signalet til koret og de synger nu Credoen – den tredje sats. Her kommer der  4 solister på og det er smukt og rørende.

Igen noget aktivitet inden Sanctus og Benedictus, der også er adskilt af noget snak og læsning.

Jeg forstår at der skal samles ind til et eller andet og pludselig ser jeg en mand i en hvid kjortel med en bastkurv stile direkte imod os. Jeg roder febrilsk efter min tegnebog. Jeg ved at jeg ingen mønter har og jeg ved også at jeg har en 100 euro seddel. Heldigvis finder jeg efter lidt roden en 5 euro seddel som jeg lettet smider i hans kurv.

Efter Benedictus er der en masse aktivitet med at gøre klar til nadveren. Igen bliver der fyret op i røgelseskarret og der breder sig en røgduft i rummet. På et tidspunkt bliver vi bedt om at hilse på dem der står ved siden af. Solvejg hilser på den lidt sure nonne der står ved siden af hende. Hun har flere gange tysset på os selv om vi er helt stille. Nadveren begynder og folk stimler op. Imens synger koret den sidste sats  Agnus Dei i messen. Vi går lidt ud i sideskibet og ned for at kunne se op til koret som stadigvæk synger vidunderligt.  Efter Agnus Dei synger de en sats af Cesar Frank – Psalm 150.

Under hele messen har der været en jævn trafik af kirkegængere, som er kommet til eller gået midt i det hele. Det går ligesom imod vore normer for passende opførsel under en gudstjeneste. Samtidig er folk meget disciplinerede idet de rejser sig, knæler, nejer og er meget deltagende og opmærksomme, men de forstår sikkert også sproget bedre end os.

Så er denne højmesse forbi. Den har varet over halvanden time og den næste kan begynde. Her er der annonceret noget festligt blæsermusik, så vi bliver siddende for også lige at få det med. Men nu begynder det hele forfra,  Lobe den Herrn igen. Nu er der dog kun en enkelt præst.

Der er da ganske rigtig også noget flot blæsermusik af en trompet og en cornet der står oppe ved orglet. Og nu griber det om sig med en barnedåb på katolsk, det har vi dog aldrig været vidner til før. Barnet der er stor og opvakt kommer til at hedde Ludvig og han lader til at tage hele situationen med en knusende  ro.

Vi står dog ikke denne gudstjeneste til ende og skynder os at gå inden vi kommer til at betale igen.