Juleaften på Trompeterager

Juleaftensdag og juleaften er hos os både præget af traditioner og overraskelser. Sådan skal det være og i år er ingen undtagelse.

Juleaftensdag er vi jo som traditionen byder til morgenkaffe hos vore venner i Rinkenæs. Leo er som Jesus født på denne dag, så der er tradition for at samles der og mødes med vennerne. Vi har taget et passende udsnit af vore børn med. Gæstebuddet hos Leo er som sædvanligt hyggeligt og jeg når i år at smage alle 4 snapse.

Hjemme igen går eftermiddagen med gaveindpakning, madlavning og hygge. Gåsen fra Rødekro blev allerede farseret i aftes, så den er lige til at kyle i ovnen. Risalamanden er også godt forberedt og kartoflerne er skrællede og pillede.

Vi har besluttet at tage i kirke i Sct. Marie i Sønderborg. Dels synger Marie der og dels er stolene bedre. Vi kommer (for en gangs skyld) i så tilpas god tid at vi får gode pladser helt oppe foran. Koret synger fint, præsten afholder sig fra den helt lange prædiken, salmerne er kendte og Helge Granum spiller et fantastisk postludium. Bedre kan det da ikke være – vi hilser på organisten og sangerne og drager hjem til gåsen og de andre.

Vi får dækket på bordet og trukket den gode Balsion Crianza 2006 op. Gåsen kommer ud af ovnen. Den næsten 6 kg tunge gås er svundet noget ind og fedtet ligger i bunden af bradepanden. Den bliver skåret ud i passende stykker. Sovsen bliver lavet af den gode gåsesky og der tilsættes rigeligt med fløde (det er jo kun jul en gang om året). Maden kommer på bordet og vi kan begynde.

I løbet af den næste halve time forsvinder gåsen fuldstændig. De hvide kartofler slipper op næsten samtidig med de brune. Sovsen, der ellers var meget af, forsvinder som dug for solen ligesom rødkålen bliver fortæret. Kun tyttebær syltetøjet bliver der noget tilovers af. Nuvel, så skal vi jo ikke have besværet med at pakke rester væk.

Mens vi rydder ud efter gåsen kommer den skinbarlige julemand. Se det er da en overraskelse, han har da aldrig vist sig før. Han har været på indkøb hos Wohlenberg og deler nu ud af dejlige lakridser, karameller og chokoladeovertrukne mandler. Vi er ikke helt klar til risalamanden endnu og giver os til at synge. Thomas sætter sig til klaveret og vi synger de kønne julesalmer og også den Plougsgaardske julesang som Thomas komponerede da han var 11 år. Den er stadigvæk rigtig god. Vi synger ”Her kommer Jesus dine små” i en jazzet udgave der bringer os gennem alle tonearterne og også gennem alle husets rum.

En historie hører sig også til juleaften. Moderen læser højt af Natbarn, en opbyggelig bog
med billeder. Da vi ikke allesammen kan sidde på skødet af moderen, transmitterer vi billederne via Ipad'ens kamera over airfoil, apple TV op på den store fladskærm. En ultimativ teknologisk løsning. Alt imens forsvinder også de gode lakridser og mandler som dug for solen.

Nu er det tid til risalamanden. En stor portion kommer på bordet sammen med den lune kirsebærsovs. I løbet af kort tid er den også så sultne ar da kolosalt smgaarlune kirsebærsovs. I løbet af nger os gennem alle tonearterne og også gennem alle husets rumgaar væk, det er da kolossalt så glubske den Plougsgaardske familie er. Shahla vinder mandelgaven, der igen som i min barndom er en marcipangris – denne har dog ikke rød tryne som min barndoms gris men er betrukket med chokolade på bagsiden. 

Vi rejser os fra bordet, rydder af og tænder juletræet. Vi har jo allerede sunget en del, men vi skal da danse omkring juletræet og vi finder nogle flere sange frem.

  

Gaveræset er med årene blevet langt mindre overvældende. Det går stille og roligt. Hver overrækker selv alle sine gaver og det foregår efter alder, så Christian begynder. Han har skrevet små digte med en gammeldags skrivemaskine bag på billeder af den kongelige familie. Så passer det til stjernen der i år er erstattet af dronningen og prinsegemalens portræt. Det er meget sødt og sjovt. Efterhånden bliver alle gaver givet og pakket ud, alle er glade og kaffen og konfekten er nu det eneste der mangler. Det bliver der også tid for