Noget om konvertering

Det er oppe i tiden at konvertere. Nogle konverterer til fra kristendom til islam, nogle omvendt. Nogle konverterer til hinduisme eller til budisme.  Nogle konverterer køn fra mand til kvinde og omvendt, hvordan det så kan lade sig gøre. De fleste nøjes dog med at konvertere lån.

Jeg er også konverteret. Fra bas til tenor og  her i foråret sprang jeg ud som tenor i koret. Måske et mindre skridt for koret, men for mig er det et stort skridt.

Jeg har i flere år siddet trygt i basgruppen under Johans beskyttende vinger. Kun når bassen er delt i første og anden bas er vi udfordrede (og så når Johan ikke er der, det kan jo ske). Men det har været trygt og godt. Johan går foran med det gode eksempel og sin smukke bas og han skælder aldrig ud. Johan er et godt menneske.

Men nu er jeg som sagt konverteret til tenor. Den gode Helge, som dirigerer foretagenet, mener at det kan være en udmærket og spændende udfordring for mig og et bidrag til løsning  af korets tiltagende tenorproblem.

Uden helt at have gennemtænkt konsekvenserne tager jeg udfordringen op. Og også uden helt at have gennemtænkt konsekvenserne støtter både Solvejg og Marie mig i denne, lidt overilede beslutning.

Nu sidder jeg sammen med Lisbeth som anden tenor. Det er det der ligger tættest på første bassen som jeg sang før, men det er langt fra det samme.

Dels er Lisbet ikke Johan og dels kan man ikke længere gætte hvor man skal hen hvis man farer vild i noderne.

I begyndelsen fik jeg trusler om kagebøder og det der var værre hvis jeg formastede mig i at synge forkert. Men Lisbeth er blevet mild med tiden og jeg føler mig ikke længere på tålt ophold. Og Lisbeth er en rigtig god støtte med sin alternative tenorstemme. Lisbeth er konverteret, fra alt til tenor. Lisbeth er også et godt menneske.

Når man har sunget i kor i næsten 30 år og når man næsten altid har sunget basstemmen, er der en del af kor-repertoiret man kender og det man ikke kender lyder bekendt. Derfor er det med årene blevet mere overkommeligt at indøve det noget omfattende repertoire som den gode Helge udsætter os for i koret. Men nu er jeg jo som sagt konverteret til tenor og det er her jeg ikke helt har gennemtænkt konsekvenserne. ALT er nyt selv, gamle og kendte julesalmer må jeg indøve på ny og når koret tager gammelt repertoire op, som det ofte sker, kan resten af koret læne sig tilbage og synge med det samme mens jeg må kæmpe mig frem, takt for takt.

Den stakkels Solvejg må bruge en del tid og kræfter på at indøve nye stemmer med mig og Marie må mønstre megen mental kontrol for ikke at sukke dybt og højlydt over faderens manglende evne til at lære en stemme første gang han hører den men må have den gentaget op til mange gange.

I vores hus kan alle først og fremmest tenorstemmen nu. Og det selv om vi har både en sopran og en alt. Før var det ikke stort anderledes, der kunne alle basstemmen bedst.

Nej, det var nok ikke så velovervejet da de støttede min beslutning om at blive tenor.

På billedet er jeg stadig bas, men det er på det sidste

Men alt det til trods, er jeg faktisk blevet meget glad for at synge tenor. Melodierne er ofte meget smukke og kaster glans over satserne. Og det er faktisk meget godt at skulle stå på tæerne for at være med. Alt er såre godt og nu er det snart jul.