Solvejg vil gerne bade og jeg går med for at dokumentere.
Jeg synes at vandet er for koldt og for vådt på denne årstid. På vej til
Hullehavn passerer vi Svanekegården. De har et flag ude og vi kan se at der er
reception.
Vi går lidt nærmere og kan se at der faktisk er tale om en
fernisering. Mit beskedne jeg byder mig at holde mig lidt tilbage men Solvejg
er allerede gået ind og der bliver vi mødt af en smilende og aldeles
inkluderende værtinde. Hun giver os hånden og byder os velkommen. Vi får et
glas vin og defilerer rundt og kikker. Der er
vel en snes mennesker og de ser alle betydningsfulde ud og ser ud til at
kende hinanden og kunstneren.
Kunstværkerne er til en start lidt svære at tyde, dels teknikken og dels
motiverne. Kunstneren, kan vi se, hedder Karin Birgitte Lund. Det er nok en
lokal Bornholmer der i sin høje alder har fået lov til at udstille her på den
fine Svanekegården.
Vi vil forlade stedet – Solvejg var jo på vej ud for at bade
– og defilerer hen mod udgangen. Men nu begynder man at holde taler. Det kan vi
da lige få med, måske kan vi lære lidt mere om kunstneren. Det er den inkluderende værtinden i den
spraglede kjole der taler. Byder velkommen og præsenterer kunstneren. Hun annoncerer
også en overraskelse, og det er her det hele tager en uventet drejning. Der vil
være en lille happening i koncertsalen
ved siden af hvor kunstnerens familie vil optræde. Og familien er ikke hvem som
helst. Manden er ingen ringere end Pelle Gudmundson-Holmgren den store danske
klassiske komponist. To døtre og en søster vil også optræde ved denne
overraskelse.
Karin Birgitte Lund får ordet og fortæller om sin kunst. Der
er dels tale om tegninger og dels om malerier og i denne samling også tryk.
Karin går tæt på sine motiver det er derfor det er svært at tyde dem. F.eks et
udsnit af et hjørne af en græsk søjle, eller overfladestrukturen på de træstativer hvorpå
man lægger bådene når de skal males. Med deres malerpletter i forskellige farver. Hun fortæller at hun engang fascineredes
over stænkene på stænklapperne på en lastbil der kørte med asfalt. De gode
orangeklædte arbejdere havde svært ved at forstå det, når hun lå på knæ og
fotograferede disse lapper og det hjalp ikke, at de fik at vide at hun var billedkunstner.
Vi forstår nu at hun ikke bare er en lokal kunstner. Hun er
nok den kunstner der har det største oplag overhovedet – det er hende der har
lavet motiverne til vore pengesedler. Og for at det ikke skal være nok, har hun
også lavet illustrationerne til den nye oversættelse af de islandske sagaer.
Vi bliver med vore glas i hånden vist over i den lille
koncertsal og sætter os tilrette. Et fint lille sted med blå stole og
cafeborde. En lille scene med et flot flygel er der også.
Den næste halve time bliver en uforglemmelig oplevelse. Selv
om Pelle Gudmundson-Holmgren er en ældre herre på 82 er han både viril og
særdeles humoristisk. Han præsenterer programmet.
Den første datter er koncertpianist og spiller et flot
stykke af en tjekkisk komponist. Et stykke hvor det store tema bliver brudt ned
i små fragmenter der gentager sig igen og igen. En fin hilsen til Karin
Birgitte Lunds kunst.
Den næste datter læser sin egen lyrik op. Hun er en
fantastisk oplæser og hendes digte er både underfundige og humoristiske.
Til slut er det kunstnerens søster der synger en række sange
som Pelle Gudmundson-Holmgren har sat i musik. Den store komponist sidder selv
ved flyglet. Fine digte af bl.a. Tove Ditlevsen. De slutter af med Holmgrens
udgave af H.C.Andersens ”I Danmark er jeg født”.
Vi går derfra og tænker at det greb da pludselig om sig.
Solvejg skulle jo bare ned for at bade i Hullehavn.
NB. en lille Youtube med Pelle Gudmundson-Holmgrens "I Danmark er jeg født"
http://www.youtube.com/watch?v=qFPS7-gg8Ng
NB. en lille Youtube med Pelle Gudmundson-Holmgrens "I Danmark er jeg født"
http://www.youtube.com/watch?v=qFPS7-gg8Ng