Klokkeren fra Notre Dame

Fredag eftermiddag, start på weekenden. Vi ser en omtale af en ny musicalforestilling på Fredericia teater. Det lyder spændende, Klokkeren fra Notre Dame i en Disney opførelse. Det fremgår at Disney repræsentanten er begejstret. Det kunne da godt være en forestilling vi skulle se.

Jeg kikker efter om man kan købe billetter.  Søndag aften er der 6 billetter tilbage. Det er ikke de billigste, men hvad, somme tider skal man jo unde sig selv at sidde godt. Jeg køber og printer ud. Nu kan jeg se at det faktisk er på selve scenen vi skal sidde, - hvordan det skal foregå ved vi endnu ikke men det bliver helt sikkert godt.

Vi forbereder os og ser Disney tegnefilmen, så kender vi handlingen og intet kan komme bag på os

Søndag ind under aften kører vi til Fredericia og er der så betids at vi kan parkere lige udenfor teatret. Foyeren bliver hurtigt fyldt op og snart efter bliver vi lukket ind i teatersalen hvor vi kan indtage vore pladser på scenen. Der ligger en mørkebrun kappe på vores plads som det nok forventes at vi ifører os. Det går op for os at vi er en del af forestillingen. Her har vi købt dyre billetter og så skal vi være statister. Men det er spændende.

Forestillingen begynder. Snart myldrer det rundt om os med fantastiske sangere, solister og Quasimodo der svinger sig i klokkerebet.  Midt i det hele begynder vores bænkearrangement at bevæge sig og vi kører rundt på scenen synkront med dem overfor. Det er en totaloplevelse. Scenografien har virkelig udnyttet den teknologiske udvikling hvor både bagvæg og sider nede i teatret  består af kæmpe LED-flader. Det er således muligt at lave fantastiske effekter, næsten som i tegnefilm. Men her er det 3-dimensionelt. Vi suser fra kirkegulvet og op i klokketårnet i rasende fart samtidig med at vi kører rundt på scenen. Det er som at køre i rutchebane

Og her sidder vi så midt i det. Fantastiske sangere synger lige ind i hovederne på os. Disse sigøjnere er utrolig smukke og kan se fantastisk glade ud samtidig med at de synger og laver badutspring.

Os på scenen kan se orkestrets dirigent og pianist dirigere både kor og orkester fra skærme der sidder på balkonen, men hvor er orkestret? Vi ved at der er tale om et 14 mands stort orkester, men hvor pokker gemmer de sig. I pausen spørger vi en foyermedarbejder, men hun ved kun hvor de ikke sidder. De er ikke i orkestergraven for der er en masse udstyr. Nuvel, de må jo være et sted for musikken er superfantastisk som det skal være i en Disneyforestilling.

Desværre må man ikke fotografere. Nu sidder man endelig i fantastisk lys og tæt nok på til at lave close up billeder og så må man ikke. Så det gør jeg (næsten) ikke.

Efter 2 timers topmusical går det ligesom i operaen. Heltinden Esmaralda dør! Det er meget gribende og trækker noget i tårekanalerne. Det skete ikke i filmen!

Ved fremkaldelsen efter forestillingen kommer orkestret frem og modtager fortjent bifald. De var der sgu.

Mens vi går ud kan vi høre at vi ikke er de eneste der er begejstrede. Alle fortæller begejstret hinanden hvor fantastisk det var.