Fredag eftermiddag, start på weekenden. Vi ser en omtale af
en ny musicalforestilling på Fredericia teater. Det lyder spændende, Klokkeren
fra Notre Dame i en Disney opførelse. Det fremgår at Disney repræsentanten er
begejstret. Det kunne da godt være en forestilling vi skulle se.
Jeg kikker efter om man kan købe billetter. Søndag aften er der 6 billetter tilbage. Det
er ikke de billigste, men hvad, somme tider skal man jo unde sig selv at sidde
godt. Jeg køber og printer ud. Nu kan jeg se at det faktisk er på selve scenen
vi skal sidde, - hvordan det skal foregå ved vi endnu ikke men det bliver helt
sikkert godt.
Vi forbereder os og ser Disney tegnefilmen, så kender vi
handlingen og intet kan komme bag på os
Søndag ind under aften kører vi til Fredericia og er der så
betids at vi kan parkere lige udenfor teatret. Foyeren bliver hurtigt fyldt op og
snart efter bliver vi lukket ind i teatersalen hvor vi kan indtage vore pladser
på scenen. Der ligger en mørkebrun kappe på vores plads som det nok forventes
at vi ifører os. Det går op for os at vi er en del af forestillingen. Her har
vi købt dyre billetter og så skal vi være statister. Men det er spændende.
Forestillingen begynder. Snart myldrer det rundt om os
med fantastiske sangere, solister og Quasimodo der svinger sig i klokkerebet. Midt i det hele begynder vores
bænkearrangement at bevæge sig og vi kører rundt på scenen synkront med dem
overfor. Det er en totaloplevelse. Scenografien har virkelig udnyttet den
teknologiske udvikling hvor både bagvæg og sider nede i teatret består af kæmpe LED-flader. Det er således
muligt at lave fantastiske effekter, næsten som i tegnefilm. Men her er det
3-dimensionelt. Vi suser fra kirkegulvet og op i klokketårnet i rasende fart
samtidig med at vi kører rundt på scenen. Det er som at køre i rutchebane
Og her sidder vi så midt i det. Fantastiske sangere synger
lige ind i hovederne på os. Disse sigøjnere er utrolig smukke og
kan se fantastisk glade ud samtidig med at de synger og laver badutspring.
Os på scenen kan se orkestrets dirigent og pianist dirigere både kor og orkester fra skærme der sidder på balkonen, men hvor er orkestret? Vi ved at der er tale om et 14 mands stort orkester, men hvor pokker gemmer de sig. I pausen spørger vi en foyermedarbejder, men hun ved kun hvor de ikke sidder. De er ikke i orkestergraven for der er en masse udstyr. Nuvel, de må jo være et sted for musikken er superfantastisk som det skal være i en Disneyforestilling.
Desværre må man ikke fotografere. Nu sidder man endelig i
fantastisk lys og tæt nok på til at lave close up billeder og så må man ikke.
Så det gør jeg (næsten) ikke.
Efter 2 timers topmusical går det ligesom i operaen.
Heltinden Esmaralda dør! Det er meget gribende og trækker noget i
tårekanalerne. Det skete ikke i filmen!
Ved fremkaldelsen efter forestillingen kommer orkestret frem og modtager fortjent bifald. De var der sgu.
Ved fremkaldelsen efter forestillingen kommer orkestret frem og modtager fortjent bifald. De var der sgu.
Mens vi går ud kan vi høre at vi ikke er de eneste der er
begejstrede. Alle fortæller begejstret hinanden hvor fantastisk det var.