Vi har ganske overraskende fået vores grønne ID Buzz et halv år før planlagt, men vi er glade for det for så har vi den jo hele sommeren.
Vi får den udleveret tirsdag formiddag kl 9 og får en grundig indførelse i alle dens finesser og herligheder. Jeg har sikret mig at den er fuldt opladet for vi skal køre til Hamborg i den allerede ved middagstid. Vi skal i operaen og høre og se Carmen.
Kl 12:30 henter vi vore venner der skal med i operaen og kører sydover. Det er en sand fornøjelse og det går stille og roligt. Vi kører kun 110 km/time for kører man hurtigere æder den batteriet hurtigere end en rottweiler kan æde en hakkebøf.
Vi ankommer til Hamborg, stadigvæk med omkring 100 km tilbage på batteriet. Afleverer bussen i en parkeringskælder og indlogerer os.
Operaen er forunderlig, farverig og fantastisk og vi fordøjer den på Ristorante Opera inden vi slutter aftenen af med et (par) glas rødvin på hotellet.
Dagen efter byder på en havnerundfart. Vi parkerer nu bilen i Parkhaus Hafentor. Dejlig 2 timers havnerundfart med en meget (tysk)talende bådfører.
Tilbage på land indtager vi en Currywurst mit Pommes inden vi skal vende næsen hjemad igen. Henter bilen i Hafentor. Men den pokkers betalingsautomat vil hverken tage imod mit Visa- eller mit Mastercard. Jeg ender med at låne en 20 Eur. seddel af vores gode ven. Den virker og vi får bilen med ud.
Vi har planlagt at lade op på en Ionity ladestation omkring 50 km nord for Hamborg. Min gode ven fra Braue, der også kører grønt, ved alt om det og har anbefalet Ionity og deres betalings-app.
På vej ud af Hamborg kan vi se på bilens store display at der er masser af lade muligheder, så vi beslutter os for at lade med det samme, så kan vi undgå rækkeviddeangst resten af vejen. Det er jo trods alt første gang vi skal prøve at oplade en elbil uden for Trompeterager.
Vi kører ind hos Shell og der er 2 lade standere. Den ene er optaget af en ID4, - en taxi. Vi bakker bilen til rette så lade klappen kommer indenfor rækkevidden af de lidt korte lade kabler der sidder på disse lynladere. Taxamanden fortæller beredvilligt hvordan man gør med et kreditkort. Jeg fisker min kortholder frem og vil drage mit Masterkort op, men hvor fanden er den henne - jeg havde den da lige ved parkeringsautomaten i Hafentor. Roder alle mine lommer igennem men det er der ikke. Det er væk og jeg må erkende at den nok stadigvæk sidder i automaten i Hafentor. Jeg endte jo med at betale med en pengeseddel. Det stresser mig en anelse men får dog hurtigt spærret kortet og kan igen vende hele mit intellekt imod lade standeren, jeg har jo stadigvæk et Visakort og min kære hustrus kort er jo også i reserven - og vore venners på bagsædet. Men ligegyldig hvad, så vil bæstet ikke acceptere kortbetaling. Taxamanden forsøger forskellige tricks, men heller ikke det hjælper. Inde i butikken siger den unge pige, der tydeligt indikerer at hun ingenting ved, at vi skal prøve med den venstre stander, der hvor taxaen holder den er måske bedre. Det mener taxamanden dog ikke og han henviser os til en Aral station et par lyskryds henne, der har de kortbetaling hvor man kan dappe sin pinkode ind. Det lyder som noget vi bedre kender. Vi takker for det gode råd og skal nu have bussen frigjort fra stikket og også det kræver, at man ved hvordan. Det gør heldigvis taxamanden og vi kan køre til Aral.
Det er en stor station med 2 store 300 kW standere som begge er optagne. Der holder en stor Mercedes som ser ud til snart af være færdig. Vi bakker igen Buzzen på plads. Manden i Merceren siger at han snart er færdig og kommer ud for at hjælpe. Tyskere er flinke og hjælpsomme folk, især når der er tale om enfoldige danskere. Kablerne her er endnu kortere og der må manøvreres en del for at komme indenfor rækkevidde af stikket. Den flinke mand i Merceren beder om nøglerne til bussen for at placere den korrekt. I et splitsekund slår det mig at nu stikker han af med bilen, men vi har jo Merceren i pant. Han er dog ikke spor bedre til at placere bilen men det lykkes dog efter nogle forsøg at få stikket i. Og hvad så nu. Kort frem, swipe forbi det kontaktløse felt, men intet sker. Mercermanden kan heller ikke få den til at tage imod vores digitale euro. Han får dog en god ide. Han har et abonnement og kan bare starte opladningen med sin brik, så får vi fyldt op med gratis strøm. Og det virker, vi kan se at den begynder at lade. Det er en flink mand og han får også et hjerteligt tak og et håndtryk inden han sætter sig ind i den sorte Mercedes og ræser afsted igen.
Men næsten inden han er ude af syne stopper vores eventyr med gratis strøm igen. Vi må også opgive Aral og beslutter os for at kører til Brockenlande Ost hvor vi jo ved de har Ionity standere og hvor jeg har en App.
Der er ca. 50 km derhen og vi kommer faretruende tæt på de 10 % strøm. Denne gang SKAL det virke. Der er rigtignok ikke mindre end 4 Ionity standere og også nogle E-on standere. Just som vi kører ind til stander nr. 2 ringer min ven fra Braue, han skal lige høre om vores oplevelse med at køre el-bil. Vi sætter stikket i og scanner QR koden på standeren. Og jeg kan se på min app at jeg bare skal starte ladning fra stander 2. Det gør jeg så men der sker ikke noget. App'en er ikke aktiveret og forsynet med kortoplysninger. Nuvel, det gør jeg så og det kompliceres lidt af at min ven fra Braue kommer med gode og velmente råd i den samme telefon som har fat i ladestanderen og som jeg er i gang med at aktivere app'en på. Da jeg omsider er klar, står der at ladestander nr. 2 er un-available. Og det kan der ikke ændres på lige meget hvor mange ting jeg prøver. Og de 3 øvrige. standere er optagne. Vore gode venner på bagsædet er virkelig tålmodige tager det hele som en oplevelse.
Nå, der var jo også nogle E-on standere til den anden side, men virker de? for de er alle ledige. Vi må forsøge. Bakker bilen på plads og nu følger jeg slavisk den anvisning der står på standeren. Stikket sættes i bilen. Scan QR koden på standeren, vælg dit kreditkort, tast kortinformationerne ind og vælg stiktype og start opladning. OG NU VIRKER DET. Den lader med god effekt - 138 kw og det vil vel tage 40 minutter inden vi kan fortsætte op mod fædrelandet.
Vi køber en is som vi sidder og nyder i den sene eftermiddagssol. Det var måske lidt en snørklet vej, men nu ved vi alt om at lade i Tyskland. Intet kan længere komme bag på os.
Hjemme igen ved halv-8 tiden sætter vi vore gode og tålmodige venner af og kører hjem. Vi køber vi en pizza på vejen.
Og vi har kørt grønt hele vejen.
