Vi er på besøg hos gode venner i Sønderborg og har taget cyklen derind. Da vi først på aften vender næsen hjemad igen er det blevet mørkt. Et sted skal vi fra vejen og op på cykelstien og det plejer jo ikke at være noget problem. Her vurderer jeg dog højden af kanten forkert. Den er højere end kalkuleret og det resulterer i at cyklen fortsætter og følger vejen og jeg i en lidt anden retning. Jeg forlader cyklen i en bue og lander på skulderen. Av for fanden da. Jeg sunder mig lidt mens jeg ligger der og ruller om på ryggen og mens jeg kikker op i den klare stjernehimmel kan jeg mærke at det er skidt med armen. Solvejg kommer til og får mig på højkant igen og en mand der kommer forbi med sin handikappede søn spørger om der er noget de kan hjælpe med. Det er der vist ikke, men jeg kan mærke at jeg ikke kan løfte højre arm, det er lidt mærkeligt, men det er måske blot slaget. Det gør også ondt i mit knæ som nok har fået en hudafskrabning. Solvejg mener at hun hurtigt kan køre hjem efter bilen men jeg mener at jeg hellere vil cykle hjem end at stå her og pynte midt i Sønderborg.
Så det gør vi. Med min venstre hånd kan jeg lægge min højre hånd op på styret og så er vi kørendes. Det der gør mest ondt på den tur er faktisk mit knæ med den hudafskrabning. Vi kommer sikkert hjem og får overtøjet af, men jeg kan mærke at jeg nok er nødt til at ringe til vagtlægen for jeg kan stadig ikke løfte armen og det gør ondt i skulderen. Vi ringer derind og jeg kan faktisk få en tid næsten med det samme så vi kører.
Den søde sygeplejerske trykker mig lidt på skulderen men sender mig hurtigt til røntgenafdelingen. Der er heller ingen ventetid jeg kommer for med det samme. Tilbage hos sygeplejersken kan hun fortælle at billedet viser at der ikke er nogen brud på knogler, men at skulderen er lidt slidt. Men det er jo ikke noget der er sket lige her nu. Jeg får en slynge på så jeg kan bære armen og hun siger at jeg vil blive indkaldt til skulderambulato-riet om to uger og så kan vi tage hjem.
Jeg får en tid den 31. januar til skulderambulatoriet. Den polske overlæge Pawel kalder mig ind. Han er meget rutineret og kan ved hjælp af ultralyd stille en diagnose.
Senen som er i spil når man skal løfte armen er knækket og den vil han fæstne med en såkaldt DoubleSpeed Bridge.
Han mener at jeg, da jeg er ingeniør, gerne vil vide hvordan han gør det så jeg får nogle links til YouTube. Det får jeg meget ud af. De kommende 3 uger får jeg tiltagende smerter i arm og skulder selv om jeg bruger armslyngen flittigt.
Jeg får en tid til den 21. februar det er cirka tre uger senere og her møder jeg op fastende klokken 8 om morgenen men kun for at få den besked at operationen er aflyst i dag da der er sygdom i afdelingen og at man ikke kan stille et operationshold. Det var dog fandens og jeg troede at der var tale om en akut operation. Det her er der ikke meget akut over.
Vi kan nu tage hjem igen og afvente en ny tid. Den kommer allerede inden dagen er omme. Det bliver den 10. marts klokken 8 om morgenen. Endnu tre ugers ventetid.
Den 10. marts tropper vi op igen fastende, nyvasket og klar til operation. Denne gang kommer jeg faktisk ind på operationsstuen, armen bliver bedøvet med en blokade og jeg selv bliver også lettere bedøvet med sovemiddel. Jeg falder i hvert fald i søvn og da jeg vågner op er de til min store overraskelse færdige. Og armen, hvor er armen, jeg kan overhovedet ikke mærke den og da jeg kikker efter den er den væk. Det viser sig at den hænger der alligevel, men den er fuldstændig død og der er som at løfte en flæskesteg når jeg tager ved den med min venstre hånd. Jeg bliver flyttet over på en seng og kørte ind i ind på en stue hvor Solveig kommer til. Vi venter på at Pawel kommer og fortæller hvordan operationen er gået. Det gør han men det er ikke gået godt han kunne ikke fikse det. Musklen var helt hård og han kunne ikke trække den på plads. Det var ikke den besked vi havde håbet på og spørger, hvad gør vi så nu. Vi må gå til plan B. Og hvad er så plan B. Det er en ny skulder den skulderprotese en omvendt skulderprotese. Han fortæller kort hvad det går ud på man siger også at vi kan Google det. Men kan jeg så alligevel komme til at kunne løfte armen. Ja det mener Pawel god at jeg kan. Den operation kan de ikke lave i Sønderborg. Det skal være enten Esbjerg eller Odense. Hvor er det kortest ventetid det er sikkert Esbjerg så vi siger Esbjerg. Vi har i baghovedet at vi skal være færdige med alt det her inden vi skal til vores store opera rejse den 5. juni. Vi spørger jo også om privathospitalet kunne være en mulighed, men det er de ikke særlig entusiastiske omkring. Vi pakker vores ting og tager lidt mismodige hjem.
Vi får samme dag en indkaldelse til forundersøgelse på Esbjerg Sygehus den 1. april. Yderligere tre uger. Jeg undersøger nu ventetider i Esbjerg og kan se at Esbjerg faktisk var et rigtig godt valg for det er dem der har den korteste ventetid. Tre uger til forundersøgelse og tre uger til operation. Hvis det holder stik kan jeg blive opereret i ugen efter påske og så er det stadigvæk seks uger til opera afgang.
Jeg undersøger nu alligevel muligheden med privathospitalet og ringer til Kollund. Den søde dame undersøge sagen og vender tilbage med, at de sagtens kan lave en sådan operation, også med med den omvendte protese. Den læge der forestår disse operationer kommer faktisk fra Esbjerg og har lavet ca 150 af den slags de seneste år. Og det er sikkert den samme som jeg ville blive opereret hos i det offentlige. Jeg vil kunne komme til forundersøgelse allerede på mandag og operationen en uge senere.
Jeg ringer nu til PFA, min forsikring og forhører mig. Men her kan jeg høre at det ville blive op ad bakke. De skal styre det hele der skal journaler på bordet og i det hele taget kan jeg fornemme at det kommer til at tage lige så lang tid som det tilbud jeg har fra det offentlige. Og så er det ikke engang sikkert at de vil dække det. Og hvis jeg selv skulle betale kan jeg se at det vil komme til at koste omkring 100.000 kr. minimum så jeg må nok vente på de seks uger til operation i Esbjerg
Hele den periode har jeg været nødt til at tage smertestillende tre gange om dagen og det har ikke engang kunnet holde smerterne fra døren så det er en virkelig træls ventetid.
https://www.youtube.com/watch?v=-4qqS2U_YO8
Min ven ringer og forhører sig om situationen og om den kunstige skulder. Han udbryder: Det er da utroligt at man stadigvæk kan få reservedele til sådan en gammel model.
Fortsættelse følger
