En torsdag eftermiddag bliver jeg ringet op af formanden for Danfoss historiske center. Han spørger mig om jeg kender Vagn Bender. Jeg svarer at det gør jeg da fra hans tid på Danfoss men ikke personligt. Vagn Bender var i mange år direktør for hydraulik, hvor jeg også er og en markant personlighed, som man godt kunne slå sig lidt på. Jeg var dog aldrig i skudlinjen. Henvendelsen skyldes at Bender har begået endnu en opfindelse i en alder af 96 år og at han har fået patent på en manchet, der kan hjælpe gigtplagede hænder til at holde bedre fast i en stok eller på et gelænder.
Jørgen Clausen vil tildele Bender Anette og Jørgen Clausens Product Prize 2025 og han vil lave en sammenkomst i Villaen hvor overrækkelsen skal ske. Han mener at jeg også skal med, sammen med et par håndfulde andre gæster. Jeg er meget beæret og takker straks ja til invitationen. Det er allerede på mandag den 1. september kl. 10.
Jeg kører derop i god tid og parkerer Buzzen foran indgangen til Bitten og Mads Clausens legendariske villa. Går ind og hilser på. Jeg er ikke den første der er kommet. Jørgen og Anette er der naturligvis og flere af de indbudte gæster. Og nogen af dem er gamle kendinge, -Elke, Knud Erik og Hans Jørgen.
Præcis kl. 10 kommer hovedpersonen i den gamle veteranbil. Vagn Bender stiger ud sammen med sin hustru Vera og Jørgen og Anette tager imod. Bender kommer nu rundt og hilser på os alle sammen.
Den gamle bil som Mads Clausen købte af en forhandler i Haderslev og der fik han øje på forhandlerens smukke datter der jo var Bitten. Se iøvrigt den grønne Buzz i baggrunden.
Vi bliver vist til bords i havestuen, hvor der er dækket op med fyldte champagneglas og kransekage konfekt. Formanden for Bitten og Mads Clausens fond, Lars Tven, holder en velkomsttale og motiverer sammenkomsten.
Nu laver Jørgen en præsentation af alle gæster, der er vel 15 i alt inkl. hovedpersonerne. Jeg får meget ros for mit bidrag til elektrohydraulikken i den præsentation må jeg sige og Jørgen siger at vi mødtes helt tilbage da han startede på Danfoss. Det er korrekt at vi mødtes den første dag jeg startede, men der havde Jørgen allerede været chef for TC i et år.
Der bliver skålet og Jørgen følger præsentationen op med en varm tale om både Benders meritter og starten på hydraulik på Danfoss. Det er ret spændende at få historien fortalt på den måde. Og Bender følger selvfølgelig op med at fortælle sin historie, og om hvordan han fik Jørgen ind i hydraulik.
Bender havde arbejdet sammen med Jørgen om at finde på teknologier der kunne udnytte det, at vore ventiler kunne styres elektrisk og med en høj præcision. Og det var faktisk projekter som jeg var leder af i min tid i TC - Mathildeprojektet og boltespænderprojektet. Og nu mente Bender at det var på tide at Jørgen fik en direktørstilling i Hydralik. Han gik til bestyrelsen med en ide om at skille industrihydraulik ud som Jørgen så kunne få. Det var omkring 10 % af hydrualik og så kunne Bender godt leve med de resterende 90 % som var mobilhydraulik.
Bestyrelsen syntes det var en glimrende ide og meldte tilbage til Bender at man havde tiltrådt ideen om opdelingen med en enkelt ændring, at Jørgen skulle have Mobilhydraulik, - de 90% og Bender selv skulle overtage Industrihydrakulik der kun udgjorde de 10%. Den udlægning har jeg aldrig hørt.
Efter endnu et par taler er der mingling og fotografering i haven. Der bliver taget et fællesbillede af hele selskabet.
Gruppebillede hvor vi er 11 gæster udover hovedpersonerne.
Jeg får også lejlighed til en kort passiar med Bender hvor han husker hvordan ventilforretningen startede og hvor godt det var at vi fik styr på at lave elektriske aktiveringer. Og jeg kan stolt fortælle ham, at der ikke er nogen konkurrent i hele verden der har et så omfattende program som vi har.
En uge efter denne begivenhed kan jeg gense er resume på Danfoss Global News.
