Benspænd 5 eller Noget om billigbilletter

Jeg skal til USA og Kina i februar og beslutter mig for at gøre det til én tur, så kan jeg tage turen hele vejen rundt og dermed blive én dag yngre.

Da det hele skal foregå i uge 6 og 7 får vi den lyse ide at kombinere det med lidt vinterferie. Og nu da vore gode venner Asger og Marianne bor i Shanghai, er det jo muligt at kombinere arbejde for mig og turisme for familien. Som sagt så gjort.

Vi planlægger det sådan at jeg rejser i jordens rotationsretning først til USA og derefter til Kina. Solvejg og Christian rejser nogle dage senere modsat Jordens rotationsretning til Kina, og så mødes vi i Shanghai en aftalt dag, hvis alting går godt. Det er en god plan, så jeg kan gå i gang med at bestille billetter til Solvejg og Christian i starten af januar. Dem skal jeg jo selv betale.

Går ind på Momondo.dk. Sønderborg – Shanghai, det er dyrt. Billund – Shanghai, det er næsten lige så dyrt. Hamborg – Shanghai, det ligner noget. Hamborg -  Moskva – Shanghai med Aeroflot for kun 3415 kr pr billet – det er da billigt og så endda en flyvetid på kun 14 timer og 25 min. Bedre kan det da ikke gøres. Aeroflot, tja, men der står at flyene er Airbus 330 på den første etape og Boing 767 på det lange stræk, så det kan vel ikke være helt i skoven.

Jeg bestiller billetterne på Flybillet.dk, ud fredag, hjem fredag, og printer tilfreds rejseplanen ud.

Dagen efter møder jeg Asger og fortæller at nu har jeg bestilt billetter og Solvejg og Christian ankommer den 17. februar. 17 februar – Asger ser lidt spørgende ud - plejer uge 7 at ligge så sent i februar. Jeg må lige checke med kalenderen. Pokkers også, jeg er kommet til at bestille til uge 8 og ikke uge 7!!!.

Jeg ringer straks til Flybillet og venter i en telefonkø i en halv time inden jeg får en engelsktalende dame i røret. Hun er vældig sød og forstående og mener ikke at mine billetter er helt spildte, måske kan det lade sig gøre at ombooke dem for et rimeligt beløb, men hun må først checke Aeroflots politik på området. Hvad er et rimeligt beløb, spørger jeg. Måske 1500 kr svarer hun, og jeg sukker dybt. Nuvel dumhed koster, og det er jo min egen fejl. Damen får mit telefonnummer og vil ringe tilbage i løbet af et par timer -  så slipper jeg da for at sidde i en telefonkø.

Efter et par timer ringer en svensktalende dame og siger at nu er alt i orden. Hun kan ombooke mine billetter, det vil kun koste mig 1841 kr – pr billet. Jeg resignerer og lader hende gøre det. Får lidt efter en bekræftelse og en ny flyplan pr mail. Jeg ærgrer mig i 10 minutter men vælger så at se det positive i det. Nu er alt klart, og 3415+1841 er da kun 5256 kr pr billet - det er da stadigvæk billigt.

Tiden nærmer sig og jeg rejser til USA og dernæst via Seoul til Shanghai. Jeg ankommer planmæssigt torsdag aften. Jeg er træt efter en ekstrem lang rejse på næsten 23 timer. Inden jeg lægger mig til at sove har jeg kontakt med Solvejg, de er planmæssigt ankommt til Moskva, hvor de skal vente i 3 timer inden SU527 afgår mod Shanghai. De er ved godt mod og jeg lægger mig trygt til at sove.

Kl 03 ringer telefonen. Det er Solvejg. Vi er i problemer siger hun, - og det er  sandelig ikke en overdrivelse.

De er af uransagelige årsager gået forkert af tiden og har stillet uret en time for meget tilbage. Flyet er væk da de kommer til gaten. Flyet er væk, og her står de midt i den russiske vinternat og flyet er væk. Hvad fanden gør man så.

Russere er et stolt folkefærd, men ikke særlig hjælpsomme i en sådan situation. Her ved gaten kan de ikke sige hvad der er at gøre og sender dem tilbage til den gate hvor de kom ind.

De må gå den tunge vej tilbage til Terminal D. Her mener man at de er nødt til at købe en ny billet. Midt i al uheldet er der dog et lille lyspunkt, - der går et fly i morgen kl 9:45 til Shanghai og de kan se at der er 4 pladser tilbage på flyet. Kan man da ikke bare booke billetterne om? Nej, det kan man ikke men man kan købe nye og man skal selv gøre det for Aeroflot kan ikke gøre det. De siger tilmed at det ikke er sikkert at returbilletten virker nu hvor de ikke er kommet rigtigt med ud. Det protesterer Solvejg dog imod, det kan da ikke passe. 

Christian har sin computer med og går i gang med at finde ud af hvordan man kan købe nye billetter. Men et tager tid og der er næsten ikke mere strøm på den. Og stikket på hans oplader kan ikke gå ind i disse fordømte russiske stikkontakter. De ser at computerns batteri tæller ned 10 min. – 8 min. – 5 min.  

Og det er her telefonen ringer i Shanghai. Vi er i problemer. Jeg tumler forfærdet ud af sengen og situationens alvor går op for mig. Vi må bevare roen, hvad fanden gør vi nu.

Du er nødt til at gå ind og købe nogle nye billetter på Aeroflots hjemmeside. Jeg starter min computer op, heldigvis ved jeg at jeg kan få internet forbindelse her på hotellet, det prøvede jeg af inden jeg lagde mig til at sove. Jeg har dog svært ved at tænke klart, da jeg jo kun har sovet i 2 timer efter en 23 timers flyrejse hvor jeg slet ikke har sovet. Det lykkes mig dog at komme ind på Aeroflot og få fat i den rigtige afgang Moscow – Shanghai. Bestiller billetterne ved hjælp af Solvejg og Christians personnumre og pasnumre og venter med hjertet oppe i halsen på at der kommer en kvittering på at transaktionen er gået igennem.

Det gør den – 1660 kr. pr billet – det var da egentlig ikke så slemt. Jeg ringer dem op og giver dem bookingnummeret, så kan de gå hen og rive det i næsen på de kontrære russere.

Jeg lægger mig, men kan ikke sove. En halv time senere, kontakt igen. Man fortæller Solvejg at man slet ikke kan købe en enkeltbillet til Kina!  Jamen for fanden, det har jeg jo lige gjort, på deres opfordring.

Den flinke mand som Solvejg snakker med får nu fat i sin chef, og de forbarmer sig over den lille danske familie og om-booker den oprindelige billet. Det er nu over midnat og de får deres nye boardingpas til flyet i morgen kl. 9:45.

Har det så været spildt at jeg købte de nye billetter nu hvor de slet ikke er blevet brugt? Nej, det mener den flinke mand ikke, han tror ikke at hans chef var blevet blød i knæene hvis de ikke var kommet med de nye billetter.

Jeg sender dem en trøste SMS, jeg synes at det har været ret sejt som de har klaret situationen.

Christian forsøger senere på natten at file stikket til på en ru stribe på en trappe. Det er ikke let, men det lykkes omsider for ham at få strøm på sin computer igen. 

Jeg henter Solvejg og Christian i Shanghai Pudong International Airport kl 22:30 fredag, hvor de ankommer med kun 14 timers forsinkelse. Og 5226 + 1660 bliver 6886 kr pr billet, det er da stadigvæk billigt, - der er jo langt til Shanghai.

Valentinsdag i Shanghai

Asger ringer kvart i syv. ”Jeg står hernede, er I klar”. Ja det er vi, men Christian er jo klar i lang tid inden han kan formå sig til at træde ud af døren. Vi kommer dog ned og møder Asger i lobbyen. Han har måttet lade sin taxa køre da vi ikke var der tids nok - god begyndelse.

Vi kører i taxa for 19 Rmb og stiger af ved det spisested hvor Asger har bestemt at vi skal spise i aften. Det er en japansk restaurant af den type hvor man sidder rundt om kokken der står i midten og tilbereder maden. 168 Rmb for alt hvad du kan spise og alt hvad du kan drikke – ingen af disse er uvæsentlige. Det viser sig imidlertid hurtigt at vi har gjort regning uden vært. Det er Valentins day og det sværmer med forelskede par der skal ud at spise. Ingen steder er der plads, og det selv om vi da holder rigtig meget af hinanden. De forbandede amerikanere, at finde på sådan noget pjat som Valentins day, og så eksportere det helt til Kina.
I forventning om at finde noget i lokalområdet, der ikke er oversvømmet med forelskede ungersvende med blomsterbuketter af plastik, tager vi en taxa tilbage.

Vi finder ret hurtigt en god restaurant bag hotellet. Her er der plads og de kan tilmed tale engelsk, ikke en uvæsentlig kvalitet. Og menukortet er en billedbog, heller ikke uvæsentlig på disse kanter.
Vi får bestilt mange forskellige retter som man nu gør her i Kina. And, oksekød, svinekød, frø, fisk, bønner og en krabbe i carry og så ris. Vi døjer lidt med at beslutte om det skal være fried rice eller om det skal være steamed rice. Det ender med at vi beslutter os for fried rice, men så skal vi beslutte om det skal være med æg eller med noget andet. Her tager Christian over og træffer en beslutning. Det bliver med æg. Og så en masse øl til. Tjeneren og hans mange hjælpere er friske og bestemt ikke uden humor.

Retterne kommer ind lidt efter lidt, kødet i sur-sød sauce smager herligt og de andre retter ligeledes. Vidste faktisk ikke at der er ben i frøer, men der er der altså. Og frøer smager faktisk forbløffende godt. Vi hygger os og har det dejligt (om end jeg er ved at få krampe i min højre tommelfinger på grund af disse forbistrede spisepinde)
Da vi er ved at have bund i fadene, begynder vi at kikke os omkring – hvor bliver krabben af. Det er jo hovedretten. Vi får fat i tjeneren, der ikke kan erindre at vi har bestilt en sådan. Han bliver lidt febrilsk og siger at det tager ½ time – som han med det samme retter til 20 min. Han kommer lidt efter tilbage og siger at de ikke har flere krabber. Jamen hvad skal vi da så bruge den ekstra ris til som vi har fået til krabben? Nu kommer der en fra betjeningen springende at nu har man sandelig fundet en krabbe og vi skal bare vente lidt. Åh, det var dog dejligt og nu får vi så også friske og varme steemed rice til – de andre var jo blevet kolde.

Krabben kommer ind i sin fine gule og røde lage. Den sprælske tjener kommer med en nøddeknækker så vi kan knække kløerne og komme ind til det sparsomme kød der er på sådan et bæst. Men sovsen, - sovsen, den er fantastisk. Hvis det ikke var for sovsen var det ikke værd at købe en krabbe.

Da vi er færdige med at søbe i sovsen ligger kun skallen med de bedende øjne tilbage i fadet. Den vil Solvejg gerne have med som et minde. Hun tager den over på sin tallerken og tørrer den af med sin serviet til de to tjeneres udelte begejstring. De får dog andet at tænke på da vi beder om en doggy bag - det har de vist ikke været udsat for før.
Vi betaler og går glade, mætte og tilfredse ud i den kolde og fugtige februaraften med et krabbeskjold i plastikposen.