Forleden på Grundlovsdag fejrede det røde økologiske og
statskontrollerede Ø-mærke sit 25 års jubilæum på Gram Slot. Og Motetkoret var inviteret med til festen
for at synge til velkomsten. Eller måske rettere Motetkammerkoret for vi er kun
12 sangere – dog fint fordelt på stemmerne.
Vi ankommer en times tid før festen begynder for lige at se
rummet an, lave en lille prøve og i det hele taget at akklimatisere os. Damerne
får blomster i håret og mændene en i reversen. Udenfor sidder en hel gris på
grillen og drejer rundt. Sværen ser fantastisk ud – det er kan ikke undgå at
blive en succes. Vi får taget et vellignende billede og det går alt sammen helt
fint.
Hen imod kl. 19 begynder folk at ankomme. Min forestilling
om langskæggede bønder i islændersweatere bliver gjort til skamme, man kommer
nydeligt klædte og nybarberede.
Kl. 19 lægger vi for med en 20 minutters korafdeling. Et flot program og kan man
forestille sig noget mere økologisk end ”Uti vår hage där växe blå bär”, ”Der
er en renhed i din luft, en trolddom i den vilde duft” eller ”De danske
grøfters vilde flor”. Nej det kan man ikke!
Det er et helt igennem gennemført økologisk program der fortjener 5
store Ø-mærker af 5 mulige. Og vi synger det rigtig flot med dynamik og
følelse. Og vi får behørige klapsalver fra de gode økobønder.
Der bliver budt velkommen og aftenens øvrige program bliver
annonceret. Det er et pakket program kan vi forstå hvor der skal foregå en
masse, men først skal vi spise.
Grisen der hang udenfor bliver parteret og fragtet ind. Lidt
uheldigt er det, at der kun er en enkelt slagter til at skære for, så der
bliver tilbragt megen tid i køen, der skrider umådelig langsomt frem. Nuvel
det lykkes dog som en af de sidste at komme frem og der er sandelig stadigvæk lidt tilbage af den økologiske gris. Den
smager herligt og der skylles efter med øko-øl.
Nu griber det om sig. De ellers så jordbundne økobønder
svinger sig op i skyen og kobler sig via Skype sammen med 4 andre fester rundt
om i landet hvor der bliver holdt fest samtidig for at fejre Ø-mærkejubilæet. Det er
virkelig teknologi, der rækker langt udover det at dyrke radisser. Og det går
da heller ikke godt, langtfra godt. Lyden er hakket i stykker og kun ca. hvert
3 ord kan skelnes. Og det er et
mysterium hvor lyden kommer fra – Halkær Kro, Skovsgård Gods eller er det her
fra Gram eller måske fra dyreskuepladsen i Roskilde. Det er den rivende
udvikling.
Et er teknikken (som ikke fungerer overbevisende) noget
andet er, hvad man skal sige hvis teknikken endelig skulle virke og man kommer
igennem. Det virker ikke som om det er helt planlagt hele vejen rundt, dog skal
vore gode Gram folk roses for at de faktisk har noget på hjertet og vi har jo den
fordel at det ikke behøver at blive filtreret i skyen, så vi kan høre hvad de
gode folk siger. De er, ikke overraskende, glade for at være økobønder og lever
og ånder for det.
Efter denne rejse i teknikkens grænseland er det tid for en
koncert, - jo vi skal sandelig opleve noget i aften. Ester Brohus går på scenen
sammen med en bassist og sin datter på rytmeinstrumenter. Det bliver en noget
blandet oplevelse. Hvis hun spillede og sang hele tiden var det måske i orden,
men at skulle udholde at høre på lange og selvfede udredninger mellem numrene
er på grænsen af hvad jeg synes at kunne bære. Jeg står det dog igennem for jeg
vil gerne se de små balletdansere og showdanserne bagefter.
Jeg skyller Ester Brohus ned med en ekstra øko-øl (jeg har
chauffør på det meste af vejen hjem) og nyder afslutningen med ballet og
showdans.
Se, alt i alt var det jo en fortrinlig aften og afslutning
på endnu en fantastisk sæson i Motetkoret.
