Økologisk Korsang

Forleden på Grundlovsdag fejrede det røde økologiske og statskontrollerede Ø-mærke sit 25 års jubilæum på Gram Slot.  Og Motetkoret var inviteret med til festen for at synge til velkomsten. Eller måske rettere Motetkammerkoret for vi er kun 12 sangere – dog fint fordelt på stemmerne.

Vi ankommer en times tid før festen begynder for lige at se rummet an, lave en lille prøve og i det hele taget at akklimatisere os. Damerne får blomster i håret og mændene en i reversen. Udenfor sidder en hel gris på grillen og drejer rundt. Sværen ser fantastisk ud – det er kan ikke undgå at blive en succes. Vi får taget et vellignende billede og det går alt sammen helt fint.

Hen imod kl. 19 begynder folk at ankomme. Min forestilling om langskæggede bønder i islændersweatere bliver gjort til skamme, man kommer nydeligt klædte og nybarberede.

Kl. 19 lægger vi for med en 20 minutters  korafdeling. Et flot program og kan man forestille sig noget mere økologisk end ”Uti vår hage där växe blå bär”, ”Der er en renhed i din luft, en trolddom i den vilde duft” eller ”De danske grøfters vilde flor”. Nej det kan man ikke!  Det er et helt igennem gennemført økologisk program der fortjener 5 store Ø-mærker af 5 mulige. Og vi synger det rigtig flot med dynamik og følelse.  Og vi  får behørige klapsalver fra de gode økobønder.

Der bliver budt velkommen og aftenens øvrige program bliver annonceret. Det er et pakket program kan vi forstå hvor der skal foregå en masse, men først skal vi spise.

Grisen der hang udenfor bliver parteret og fragtet ind. Lidt uheldigt er det, at der kun er en enkelt slagter til at skære for, så der bliver tilbragt megen tid i køen, der skrider umådelig langsomt frem. Nuvel det lykkes dog som en af de sidste at komme frem og der er sandelig stadigvæk  lidt tilbage af den økologiske gris. Den smager herligt og der skylles efter med øko-øl.

Nu griber det om sig. De ellers så jordbundne økobønder svinger sig op i skyen og kobler sig via Skype sammen med 4 andre fester rundt om i landet hvor der bliver holdt fest samtidig for at fejre Ø-mærkejubilæet. Det er virkelig teknologi, der rækker langt udover det at dyrke radisser. Og det går da heller ikke godt, langtfra godt. Lyden er hakket i stykker og kun ca. hvert 3 ord kan skelnes.  Og det er et mysterium hvor lyden kommer fra – Halkær Kro, Skovsgård Gods eller er det her fra Gram eller måske fra dyreskuepladsen i Roskilde. Det er den rivende udvikling.

Et er teknikken (som ikke fungerer overbevisende) noget andet er, hvad man skal sige hvis teknikken endelig skulle virke og man kommer igennem. Det virker ikke som om det er helt planlagt hele vejen rundt, dog skal vore gode Gram folk roses for at de faktisk har noget på hjertet og vi har jo den fordel at det ikke behøver at blive filtreret i skyen, så vi kan høre hvad de gode folk siger. De er, ikke overraskende, glade for at være økobønder og lever og ånder for det.

Efter denne rejse i teknikkens grænseland er det tid for en koncert, - jo vi skal sandelig opleve noget i aften. Ester Brohus går på scenen sammen med en bassist og sin datter på rytmeinstrumenter. Det bliver en noget blandet oplevelse. Hvis hun spillede og sang hele tiden var det måske i orden, men at skulle udholde at høre på lange og selvfede udredninger mellem numrene er på grænsen af hvad jeg synes at kunne bære. Jeg står det dog igennem for jeg vil gerne se de små balletdansere og showdanserne bagefter.

Jeg skyller Ester Brohus ned med en ekstra øko-øl (jeg har chauffør på det meste af vejen hjem) og nyder afslutningen med ballet og showdans.

Se, alt i alt var det jo en fortrinlig aften og afslutning på endnu en fantastisk sæson i Motetkoret.