Nytårstalen 2022

2022 rinder ud om ganske få timer og hvilket år var det så. Der er sket rigtig gode ting. Den før så frygtede coronavirus blev nedgraderet fra at være en dødsensfarlig lungesygdom til en mild influenza med snotnæse. 

Vi har været til opera i Hamborg - Tannhäusser, med overnatning og udflugt i foråret. Og så var der dækket op til folkefest den 3. juli hvor Sønderborg blev klædt i gult i forbindelse med et cykelløb. Og så fik vi sandelig en Nobelpristager i kemi, Morten Meldal, for at lægge grunden til Klik-kemi, som er det nye sorte indenfor kemi. Jo der er gode ting at berette om 2022.

Men på mange måder var det også et annus horibilis som det til tider hedder i royale kredse. Og for Dronningen blev det jo så sandelig også et år ”med blandede bolsjer”, - der måtte 3 forsøg til inden hun fik sin karettur i forbindelse med sit jubilæum og så ragede hun uklar med sin yngste søn og familie og det siges at han er vrissen endnu. 

Og der udbrød krig i Europa, da en lille russisk ”Napoleon” mente at det nu er på tide at genrejse det hedengangne og fejlslagne Sovjetunionen. Putin invaderede med brask og bram Ukraine men kørte fast i pløret på hovedvejen nord for Kiev. Og i hele det år der er gået, har Putin gang på gang demonstreret for os, hvor sløv og impotent den russiske bjørn er. Den ligner mere og mere en forvirret og tandløs mårhund.

På Trompeterager har vi som bekendt en tradition med at sætte rigtige stjerner i toppen af juletræet. Stjerner der har gjort eller afsluttet en særlig gerning eller som har gjort et uudslettelig indtryk på os. Det er et demokratisk valg, hvor der er nominerede og hvor der til sidst bliver valgt 2 - en til hver side af træet. I år var det ikke nemt at komme udenom Zelenskiyy, den Ukrainske præsident. Han udviser et eksemplarisk mod og vedholdenhed. Han bliver som en anden Churchill på sin post og holder sit folk i hånden. Derfor skal han da have hæderspladsen i toppen at træet på Trompeterager. 

Nu er det jo ikke fordi at Ukraine er et mønsterland. Var de ikke blevet overfaldet af Putin, var der nok mange ting man måtte klantre dem for som f.eks. nepotisme, korruption og pressefrihed. Men vi var alligevel glade for vores valg lige indtil vi erfarede at han havde smidt Mathilde Kimer ud af landet. Eller i hvert fald forbudt hende at rapportere fra fronten. Resultatet blev at Matilde Kimer kom op på den anden side og fik den anden plads i toppen af træet.  Så kan de sidde der i toppen af vores juletræ og skændes om hvem der har ret mens vi synger Det Kimer nu til Julefest.

Og så til Sporten. Har der her været noget at skive hjem om? Håndboldherrerne fik kun bronze, men damerne var dog i finalen og fik sølv. Midt på året blev Sønderborg jo klædt i gult og Tour de France feltet susede gennem byen for at ende i Bauhaus. Det var jo ret fantastisk, men endnu mere fantastisk var det jo at Jonas Vingegård vandt Touren og det på den mest spektakulære måde. Vi husker alle billederne da han ventede på Pogacar da denne var ved at styrte. Men Vingegård er også et dydsmønster og mangler lidt karisma. Det samme kan man ikke sig om hans kvindelige pendant Cecilie Uttrup. Hun forstår at juble og lod karismaen få frit løb da hun vandt 3. etape af kvindernes Tour de France.

Jeg vil undlade at komme ind på fodboldlandsholdets præstation eller mangel på samme ved de just afholdte verdensmesterskab i Qatar. 

Og nu til de politiske trækasserier. Her er der sandelig noget at skrive hjem om. Vi har haft et valg som var fremtvunget af Radikalerne. Et valg med både Storhed og fald men også det modsatte. Søren Pape som jeg i den sidste nytårstale spåede en stor politisk fremtid hvis han holdt sig til opskrifter på brunede kartofler og undlod at tale politik. Ja, han pustede sig op og ville være statsminister men endte som konen i muddergrøften. Og Løkke-Lars tog med stor inspiration fra Birgitte Nyborg den modsatte vej og endte som udenrigsminister. Mage til politisk overlever skal man da lede længe efter. ”Man har et standpunkt til man tager sig et nyt” sagde nu Jacob Ellemand. Fra at overdænge Mette F med nedladende udsagn i valgkampen kom han til at knuselske hende efter valget da han kunne konstatere at blå blok var stendød. Og det hele ender med at Frederiksen, Ellemand og Løkke går sammen. Vittige hoveder har sammenlignet dem med Olsen Banden. Frederiksen Banden en realitet, de har en plan, om end den var meget længe undervejs. 

Og man kan nemt forestille hvordan en svada fra Mette F. på et regeringsmøde vil lyde:  - ”Jeg er omgivet af hundehoveder, hængerøve, slapsvanse, skidesprællere, socialdemokrater, ignoranter, fæhoveder og lusede amatører” så har hun vist også fået alle med.

Ja, og madam Støjberg, som ellers har haft en fremtrædende rolle i tidligere nytårstaler, gider jeg slet ikke at nævne her. Men hvad med Radikalerne? De fremtvang et valg for at få en flerpartiregering men mistede halvdelen af mandaterne, skiftede formand, og endte med at vælge indflydelsen fra. De har ikke gjort det nemt for sig selv

Og hvad med de indre linjer i denne kreds, er der sket noget her. Ja, vi har jo fejret at vort kære værtspar begge er fyldt 70 i år og det blev behørigt fejret i skovkroen 

hvor det modne par både holdt tale og sang en sang for det veloplagte selskab.

Solvejg har afsluttet et langt arbejdsliv i børnenes tjeneste da hun gik på efterløn i foråret.  Ann har erhvervet sig et nyt knæ som hun vist endnu ikke er alt for gode venner med. Og min egen ydmyge person har fejret 40-års jubilæum på den store fabrik i Nordborg. Der har været holdt bryllup i familien og Helene har været på julesjov i Paris.

Og så var mange af os jo på svensk visit i Sverige med vort gamle kor. En dejlig tur, hvor alt var planlagt i mindste detalje, for Finn var jo med i udvalget. 

Nå, men det her er jo egentlig en tale til damerne. Jeg tror at alle herrerne, der jo er her tilstede er enig med mig i, at vore damer har været meget trofaste, og er blevet ved med at hænge på år efter år. Og som tiden er gået har vi været nødt til at indse, at der er andre værdier ved kvinden, end dem vi først lagde mærke til. 

Vi har med Adam, der jo som bekendt var den første ungkarl, måttet sande, at livet er en jammerdal hvis der ikke er kvinder tilstede. Vi sætter derfor vore damer, symboliseret ved kvinden, op på en piedestal i tillid til at den vil kunne holde til det. De har så langt overgået deres stammoder, Eva, der som bekendt kun havde frugt at byde på.

Jeg vil gerne her på tærsklen til år 1, post corona, udbyde en skål for vore vidunderlige kvinder - og deres mænd.

Skål