Kunsten at synge i kor

Her i slutningen af september er vore koraktiviteter stukket helt af, i en grad så vi denne weekend har måttet holde tungen lige i munden for at holde rede på det hele.

• I Motetkoret er vi ved at færdiggøre vores efterårskoncert 30. september
• Vi er blevet hyret til at synge en koral i en vokalkvartet til en koncert i

      Sønderborg 26. september
• Vi skal begge synge til gudstjenesten i Sct. Marie den 27. september

• Vi har meldt os til Kongens fald et stort korværk som skal uropføres på 

      Alsion og der er første prøve, hvor vi skal kunne stoffet, 

      den 29. september.

Motetkorets efterårskoncert er ikke noget problem. Vi kan stoffet ret godt nu og det bliver to fine koncerter i hhv Sct. Marie kirke og i Lysabild kirke, det er vi ret sikre på. 

Lørdag skal vi så synge Bach koralen i Riddersalen på Sønderborg slot sammen med Ensemble 1585. Anne Agerskov har hyret Kamilla, Keld, Solvejg og jeg til at synge slutkoralen i Bachs kantale ”Gott Allein mein Herze haben” og man siger ikke nej til sådan en chance. 

Det er fantastisk at lave noget sammen med virkelig professionelle folk. Og det bliver også en super oplevelse.

Koncerten skal begynde kl 16 og vi er tilsagt til at komme 14:45.  Vi kan vore 4 stemmer inden vi kommer. Har en kort prøve hvor vi erfarer at disse musikere vil have den virkelig langsom, meget langsommere end de optagelser vi har lyttet til forinden.

Nuvel, det vil blot give os lidt mere tid i rampelyset.

Vi får pladser lige foran orkesteret og Kamma Bidstrup der synger alle arierne og recitativerne. Således skal vi blot rejse os og gå et par skridt fremad når vi skal på.

Der er typisk et stort publikum til disse koncerter i Sønderborg musikforening og denne er ingen undtagelse. 

Det er en virkelig fin koncert med disse meget professionelle musikere og mezzosopranen Kamma Bidstrup der synger dette ret svære stof helt vidunderligt. 

Vores koral er afslutningen på den sidste kantate. Det går rigtig godt for det er jo festligt når man slutter af med en smuk 4-stemmig koral. Og vi får jo så hele det begejstrede bifald med, ikke dårligt. Og der er blomster bagefter i form af kræmehuse med lækkerier i. Og de søde musikere er rigtig glade for vores medvirken.

Søndag er vi begge tilsagt til at synge i Sct. Marie kirke nu i en ny kvartet sammen med Madara og Morten. Det er Anders Raahauges sidste gudstjeneste og der er mange i kirken. Den ene af de to satser vi skal synge er også ny for os og skal læres og øves hjemmefra.

På tirsdag skal vi så til den første og eneste særprøve på ”Lykkens Skib” baseret på Johannes V. Jensens ”Kongens fald” inden koncertweekenden 23. - 25. oktober. Det er et stort værk bestilt af Kor72 som skal uropføres på Alsion med 160 sangere og et orkester. Det bliver spændende, men også dette værk på 55 nodesider skal vi kunne allerede inden denne første særprøve så vi er rimeligt hængt op.

Vi når dog at få tygget det hele igennem 2 gange i løbet den sidste uge op til særprøven og er rimelig fortrøstningsfulde inden vi i morgen skal afsted til prøve i Haderslev.

Måske er kunsten også at begrænse sig, for det har da været en hel vild weekend.

En safari med 8 pitstop

Jeg er fyldt 70 og har fået en gave af vennerne. Vi skal på safari med en stor venneflok på 9. Det skal nok blive rigtig sjovt. Datoen er den 8. september, men hvor går safarien hen og hvilket våben skal man have med, det ligger hen i det uvisse.

Men der er et hint, - bag på det fine gavekort er der er vandmærke, - svagt omrids af noget der kunne ligne en ø, måske er det Aarø, vi får se.

1. Pitstop Trompeterager 5

Vi har aftalt at blive afhentet kl 08:00 på Trompeterager. Vi bor jo for tiden i Blommeskobbel så vi må starte lidt tidligere ud for at være på den aftalte adresse. Det er Finn og Pia der er vores chauffører og vi kører ud i det blå. Vi tænker at vi nok skal have morgenkaffe hos Carsten og Helle, men nej, den vej kører vi ikke. Derimod kører vi ad snirklede veje mod Åbenrå og lander på Kalvø.

2. Morgenkaffe på Kalvø

Kalvø er en hyggelig lille ø i Genner bugt og der bliver stillet an med det store morgenbord på havnen. For-smurte rundstykker og der er ost i udvalg, stærk og meget stærk. Og Birgit har et halvt års abonnement af Politiken med så vi kan sidde tørt på de morgenvåde bænke. Det er svært hyggeligt.

3. Færgetur fra Aarøsund

Kortegen med de 11 venner bevæger sig fra Kalvø mod Aarøsund og ankommer i fin stil og i god tid inden færgen til Aarø afgår. Vejret er lidt lunefuldt og vi må sikre os med regntøj og paraplyer. Men humøret er højt. 

Endelig ombord på Aarøfærgen som meget passende hedder Aarø. Flere af os tager overfarten udendørs på dækket og flere af kvinderne klumper sig sammen i forstavnen.

4. Rundtur på Årø

På Aarø bliver vi mødt af en vært der skal transportere os i den store traktorsalon rundt på øen. Oprindelig var det meningen at safarien skulle have udgangspunkt i dette køretøj, men det er ændret. Safarien er nu henlagt til bryghuset. 

Men vi snydes ikke for en fin tour de Aarø hvor ser byen, højvandstenen, skolen der ikke er der mere, mejeriet der engang var bryghus, smukke blomsterbremmer langs vejene, Aarø-ånden og sågar en kænguru. 

Og vin, der er vinranker der omgiver juletræsplantager. Man har endog hele vinmarker her så det er ikke kun øl der brygges men også vin. Sig ikke at de ikke har noget at byde på på Aarø.

5. Julekirken på Aarø

Vi gør holdt ved Aarø Julekirke, der som navnet antyder blev taget i brug juleaften i 1906. Før den tid havde man hverken kirke eller kirkegård og i strenge vintre hobede ligene sig op på øen inden de, når vejret tillod det, kunne roes over til fastlandet og blive begravet i Øsby kirke. Jorden til kirken og kirkegården blev skænket af gårdejer Christian Martensen på den ene betingelse, at han selv skulle begraves til højre for indgangen og hans bedste ven til venstre for indgangen. Men hvad med konen? 

Karen læser op af kirkens analer. 

6. Tapas og øl i bryggerstalden

Aarø bryghus startede i mejeriet, nu er det henlagt til stalden, mejeriet blev for lille. Vi er ikke de eneste der har fundet herind, men vi er det største selskab. Vi bliver bænket ved et bord midt i lokalet og får til en start serveret en pilsner. Den hedder Æ’mæsk. En udmærket øl, det tegner godt.

Vi får nu serveret en tapasbakke med en masse lækre sager. Pølser, oste, skinker, oliven og meget andet. Brød er der også til. Og snart kommer der en ny øl. Denne gang er det vist en Blesmark, en mørkere øl efter en 350 år gammel engelsk recept. 

Birgit er jo ikke vild med øl og det er ikke så galt at det ikke er godt for noget andet, nemlig at jeg får en ekstra hver gang.

Den rare dame skænker op men snart begynder hun at sætte hele kanden på bordet det er nemmere for hende og bedre for os. Der kommer Cykøl på bordet. Det er ikke en Radler for den har normal styrke men den går alligevel godt til en cykeltur siger hun og den har da også en dejlig frisk frugt- og citrus-smag 

Vi smager 6 forskelige øl og det ender da også med at vi synger svenske drikkeviser. Værten er begejstret og vi bliver optaget på telefonen. Det bliver en svær hyggelig eftermiddag og vi udsætter den planlagte færgeoverfart med en time.

Men alting har en ende. Vi må tilbage til færgen så vi kan holde tidsplanen resten af turen. Helene og nogle af damerne får et lift af en venlig herre og Poul Bent og jeg må tage kørestolen ned til færgen.

7. Brundlund slot

En planlagt minigolf turnering bliver på grund af dårligt vejr vekslet til et besøg på Brundlund slot i Åbenrå hvor der er en særudstilling af Fransiska Clausen, - det berømte bysbarn. Ikke et dårligt bytte, for der er både god kunst og tørvejr inde på det hvide slot. 

Vi kan alle komme gratis ind, for Carsten har forbindelser, - ikke dårligt. Og selvom vi har set udstillingen før her i foråret, er det en dejlig oplevelse igen. 

Inge betragter en af Fransiskas mest berømte billeder hvor der har sneget sig noget organisk ind i den geometriske komposition. Selv på toilettet er der geometisk kunst, dog nok ikke af Fransiska Clausen. 

8. Kaffe og middag på Skovhøj 19

På Skovhøj bliver der dækket på til kaffebord og senere en større middag. Chilimarineret skinke og fine salater. Dertil rødvin, jo, der er virkelig gjort noget ud af det. 

Og snakken går og der bliver serveret pandekager med is til dessert, bedre kan det da ikke være.

Se det var da en herlig dag i venners lag. Og som de da havde gjort sig umage for at glæde og imponere deres yngre ven der kun er 70 og hans unge kone.

Operette i præstegårdshaven

 - Anmeldelse.

I forbindelse med min runde fødselsdag modtog jeg fra søens folk en speciel men dejlig gave. Picnic og opera i præstegårdshaven i Lysabild.  Det var fra søens folk Rikke og Torben der just havde planlagt en jordomsejling i det sydfynske og derfor ikke kunne deltage i festlighederne i Blommeskobbel i forbindelse med fødselsdagen.

Det blev der rådet grundigt bod for med dette præstegårdsevent. Vi mødte op på Sarup Kirkevej 12 i cykleshorts og hjelm præcis kl. 16 og blev modtaget med kys og kram. En ekvipage var klar til afgang, - en noget bedaget trillebør der våndede sig noget under vægten af det som skulle vise sig at være lækre sager.

Vi vandrede nu ad kirkevejen mod præstegårdshaven med den klagende trillebør og det tværs gennem kirkegården. Der var dog ingen der stak hovedet og bad om ro.

Vel ankommet i præstegårdshaven indrettede vi os ved et bænkebordsæt med god udsigt til ”scenen” og Rikke dækkede op med øl, vin og smørrebrød. Det var superlækkert og der var nok, så meget, at vi måtte levne et enkelt stykke. Det er noget der sjældent sker. 

Kl 17. starter operaen. Det er Operettekompaniet der er på banen. 2 sangere, tenor og sopran, og en pianist. Tenoren er Thomas Peter Kobbel fra den berømte familie, sopranen er Vibeke Kristensen og Pianisten med den fagre hårpragt er Irene Hasager. Ralf fra Taskland kro er nodevender.

Tonen blev slået an, på klaveret, og tenoren stemmer i med en arie fra en opera jeg ikke kender, men han synger godt og endnu bedre bliver det da sopranen kommer på banen, hun synger virkelig godt. Det bliver en første halvlej med smukke arier - mest opera, men også lidt operette. Forskellen mellem opera og operette er at der ikke er nogen der dør i en operette. En god forklaring som jeg ikke har hørt før, men det er jo rigtigt. 

Thomas Peter Koppel har skrevet en bog som han reklamerede for. Hvis der bliver solgt nok, vil han synge ”sangen om Larsen”. Jeg købte et eksemplar og var nok den eneste for da de tog fat på 2. halvleg var Thomas Peter ikke tilfreds med salget. Nu vel, han blev overtalt til at synge sangen om Larsen alligevel. 

Det blev igen en virkelig god oplevelse med fine arier, duetter og endog et Debussy klaverværk for soloklaver og højt hår. Og vore værter nød også denne koncert på trods af at opera ikke hører til kernerepertoiret i deres musikbibliotek. 

Det var en virkelig fin skumringskoncert der sluttede af med et ekstranummer, en virkelig fin lille og enkel godnat-sang komponeret af Herman D. Koppel og som stadigvæk bliver sunget i de Koppelske børneværelser.

Således berigede drog vi tilbage mod Sarupvej 12 med den klagende trillebør, der nu var lettet for noget af dens byrde. Vi nød yderligere et glas vin på terrassen og i køkkenet inden vi drev cyklerne tilbage til Blommeskobbel.

Det var dog en herlig fødselsdagsgave.

Nytårstalen 2025

Kære læsere, her er  min nytårstale fra i aftes og den er ledsaget af sangen "Make Greenland Green Again" som min søn Anders har begået om tildragelser i 2025 som vi egentlig helst ville glemme.  Sangen blev afsunget ved nytårsfejringen i aftes og den blev meget vel modtaget.  Den er et mesterværk og komplimenterer talen på bedste vis.

    -------------------------------------------  Nytårstalen -----------------------------------------------------

Vi står nu på tærsklen til 2026. Endnu et år er gået og vi sidder igen til nytårsselskab hos vore kære venner på Skovhøj. Og temaet for denne fejring er Rigsfællesskabet, det kunne ikke være mere velvalgt, - det kan der siges meget klogt om, men først til de vigtige ting.

Hvad var der i toppen af det Plougsgaardske juletræ. Det er altid spændene og mange følger nøje med i det. Og der er jo altid to sider af en sag, også denne, - den ene og den anden side. På den ene side troner Bosse. Han er vores andet barnebarn og fyldte nøjagtig 3 måneder den 1. juledag. Han var jo naturligvis selvskrevet. Den anden side var der mere diskussion omkring. Kandidaterne der kom på tale var helten fra Australien der intervenerede et igangværende terrorangreb, det nye landkøkken i Blommeskobbel 2,0 og Anders fantastiske hus på Væthvej 10 i Langå. Alle gode bud på en trætop placering. Den endelige vinder af den konkurrence blev dog Anders hus! Det har betydet meget for hele familien og alle var med til at flytte Anders ind i juni i år. Australien er lidt langt væk og køkkenet må vente, det er jo langt fra færdigt.

 

Man kan måske få den tanke at vore valg af stjerne til den anden side er i mangel af bedre, for der er jo ingen, som i INGEN, politikere og kendisser der, på nogen måde har gjort sig fortjent til denne ære, men sådan er det ikke. Vi er svært godt tilfredse med vores valg. Huset på Væthvej er ikke bare en perle, det er en stjerne.

Og hvad har så optaget os i 2025. Lad os først se på hvad der har haft betydning for os på de ydre linjer og her er der et gennemgåede element nemlig Trump. - Trump og Grønland som han vil have, Trump og tariffer hvor han slynger om sig med toldsatser i helt uhørte størrelser, Trump og fredsprisen som han ikke fik, Trump og Putin som han åbenbart elsker, Trump og Epsten hvor der er foregået ting der næppe tåler dagens lys, Trump og Gaza hvor han tænker at der her kunne blive en riviera med casinoer og Trump og Ukraine som han er ret ligeglad med.

Fælles for det hele er, at han, undskyld udtrykket, har fucket det hele op. 

Og her kommer denne aftens tema - Rigsfællesskabet - jo stærkt på banen. For netop Grønland er jo en del af rigsfælleskabet og den vil Trump have fingre i. Han har netop udpeget en guvernør fra Sydstaten Lousianna der ikke har det fjerneste kendskab til Grønland til særlig udsending til netop Grønland med det formål at overbevise - one way or the other - om at de vil få det meget bedre med USA som ejer. Og Grønland hører måske slet ikke til Danmark, mener Trump, det var vist bare noget med en båd for 300 år siden. Mage til frækhed og nedladenhed skal man da lede længe efter.

We need Greenland for national security even international security - det er noget værre Bull shit. Det Trump vil er, at blive husket som den præsident der gjorde America larger again.  I 1917 købte USA de vestindiske øer, - der betalte de i det mindste for dem - 25 mio. dollars i guld. Nu vil de sgu ikke engang betale.

Kunstig intelligens eller AI er eksploderet i 2025. Og for folk i vores alder er det jo ikke så skidt. Vi var ved at sakke agterud i forhold til ungdommen og vore børn, men det er stoppet nu. Nu kan vi med lidt hjælp fra AI kloge os om alting og det er jo ikke så skidt.

På de indre linjer er der jo også ting at berette om.  Ikke mindre end 2 operarejser er det blevet til. Semele af Händel i Lübeck i det tidlige forår sammen med operaklubben. Og i sommers trådte vi så sammen med vore kære værter i fodsporet af den legendariske trio fra DR’s Operarejsen.  Vi besøgte, som de, Glyndebourne i Sydengland og boede, som de, i toppen af et træ. 

Det var i særdeleshed en spektakulær begivenhed, hvor vi i den grad mængede os med den engelske højadel på godset og hvor vi også fik mulighed for at besigtige The Organ Room. Opsætningen af Händels Saul var helt uforlignelig. Og at bo i trætoppen var også en uforlignelig oplevelse.

Og som om det ikke var nok med al den opera, blev Ringen sluttet i Esbjerg hvor vi så Wagners Ragnarok. En forestilling på mere end 6 time inkl. spisepause. 

Og til den personlige status. Vi bliver jo alle ældre og må lægge et år til vores alder hvert år. Og der er en i vor lille kreds her, Helene, der har gjort det hele 90 gange. Det er jo en milepæl må vi nok sige. Og du blev fejret på selve dagen - 23.10, med sang og gaver. Festlighederne på Skovby kro blev desværre aflyst da fødselaren blev indlagt med en meget sjælden lungesygdom som dog hurtigt blev helbredt. Og vi er glade for at vi stadigvæk har dig iblandt os.

I sommers drattede du, Finn, om, midt i en af vore kære fædrelandssange og kom på sygehuset. Der kom dog styr på situationen igen og vi er også glade for at vi stadigvæk har dig iblandt os.

Og der kan også ske uheld. En lidt for høj kantsten i Sønderborg forårsagede en lidt for voldsom afstigning af min cykel med en læderet skulder til følge. Den blev takseret som totalskadet og jeg fik tilbudt en ny reservedel i titanium og plastik. Det er det meste af året gået med. 

Jeg har en ven, han har også fået nye reservedele monteret og han har skrevet en limerick om det.

En skål med et ledhoved i

er en del a et skulderparti.

Men jeg har en bekendt

der fik delene vendt

i sit articulatio Humeri.

Selv klaged´ jeg temmelig ofte

over smerter jeg nærmest råbte.

Men i dag er jeg kry,

jeg har fået en ny.

Articulatio Coxae - min hofte

Min bekendte og jeg som et hele.

Vor kirurgi erfaring vil dele.

Vi vil snart ku´ forstå,

at vort liv nu vil gå

med indsat reservedele

Nå, nu tror jeg at karismaen er løbet af med mig, det her er jo egentlig en tale til alle damerne. Jeg tror at alle herrerne, der jo er her tilstede er enig med mig i, at vore damer også i år har været meget trofaste, og er blevet ved med at hænge på år efter år. Og som tiden er gået har vi været nødt til at indse, at der er andre værdier ved kvinden, end dem vi først lagde mærke til. 

Vi har med Adam, der jo som bekendt var den første ungkarl i historien, måttet sande, at livet er en jammerdal hvis der ikke er kvinder tilstede. Vi sætter derfor vore damer, symboliseret ved kvinden, højt op på piedestalen, i tillid til at den vil kunne holde til det. De har så langt overgået deres stammoder Eva, der jo som bekendt kun havde frugt at byde på.

Jeg vil gerne her på tærsklen til det nye år udgyde en skål for vore vidunderlige, smukke, kærlige og kloge kvinder - og deres ditto mænd.

Skål.

       -------------------------------------------  Anders´ sang -----------------------------------------------------

En lidt speciel invitation

En torsdag eftermiddag bliver jeg ringet op af formanden for Danfoss historiske center. Han spørger mig om jeg kender Vagn Bender. Jeg svarer at det gør jeg da fra hans tid på Danfoss men ikke personligt. Vagn Bender var i mange år direktør for hydraulik, hvor jeg også er og en markant personlighed, som man godt kunne slå sig lidt på. Jeg var dog aldrig i skudlinjen. Henvendelsen skyldes at Bender har begået endnu en opfindelse i en alder af 96 år og at han har fået patent på en manchet, der kan hjælpe gigtplagede hænder til at holde bedre fast i en stok eller på et gelænder.

Jørgen Clausen vil tildele Bender Anette og Jørgen Clausens Product Prize 2025 og han vil lave en sammenkomst i Villaen hvor overrækkelsen skal ske. Han mener at jeg også skal med, sammen med et par håndfulde andre gæster. Jeg er meget beæret og takker straks ja til invitationen. Det er allerede på mandag den 1. september kl. 10.

Jeg kører derop i god tid og parkerer Buzzen foran indgangen til Bitten og Mads Clausens legendariske villa. Går ind og hilser på.  Jeg er ikke den første der er kommet. Jørgen og Anette er der naturligvis og flere af de indbudte gæster. Og nogen af dem er gamle kendinge, -Elke, Knud Erik og Hans Jørgen.

Præcis kl. 10 kommer hovedpersonen i den gamle veteranbil. Vagn Bender stiger ud sammen med sin hustru Vera og Jørgen og Anette tager imod. Bender kommer nu rundt og hilser på os alle sammen. 

 Den gamle bil som Mads Clausen købte af en forhandler i Haderslev og der fik han øje på forhandlerens smukke datter der jo var Bitten. Se iøvrigt den grønne Buzz i baggrunden.

Vi bliver vist til bords i havestuen, hvor der er dækket op med fyldte champagneglas og kransekage konfekt. Formanden for Bitten og Mads Clausens fond, Lars Tven, holder en velkomsttale og motiverer sammenkomsten. 

Nu laver Jørgen en præsentation af alle gæster, der er vel 15 i alt inkl. hovedpersonerne. Jeg får meget ros for mit bidrag til elektrohydraulikken i den præsentation må jeg sige og Jørgen siger at vi mødtes helt tilbage da han startede på Danfoss. Det er korrekt at vi mødtes den første dag jeg startede, men der havde Jørgen allerede været chef for TC i et år.

Der bliver skålet og Jørgen følger præsentationen op med en varm tale om både Benders meritter og starten på hydraulik på Danfoss. Det er ret spændende at få historien fortalt på den måde. Og Bender følger selvfølgelig op med at fortælle sin historie, og om hvordan han fik Jørgen ind i hydraulik. 

Bender havde arbejdet sammen med Jørgen om at finde på teknologier der kunne udnytte det, at vore ventiler kunne styres elektrisk og med en høj præcision. Og det var faktisk projekter som jeg var leder af i min tid i TC - Mathildeprojektet og boltespænderprojektet. Og nu mente Bender at det var på tide at Jørgen fik en direktørstilling i Hydralik. Han gik til bestyrelsen med en ide om at skille industrihydraulik ud som Jørgen så kunne få. Det var omkring 10 % af hydrualik og så kunne Bender godt leve med de resterende 90 % som var mobilhydraulik. 

Bestyrelsen syntes det var en glimrende ide og meldte tilbage til Bender at man havde tiltrådt ideen om opdelingen med en enkelt ændring, at Jørgen skulle have Mobilhydraulik, - de 90% og Bender selv skulle overtage Industrihydrakulik der kun udgjorde de 10%. Den udlægning har jeg aldrig hørt.

Efter endnu et par taler er der mingling og fotografering i haven. Der bliver taget et fællesbillede af hele selskabet. 

 Gruppebillede hvor vi er 11 gæster udover hovedpersonerne. 

Jeg får også lejlighed til en kort passiar med Bender hvor han husker hvordan ventilforretningen startede og hvor godt det var at vi fik styr på at lave elektriske aktiveringer. Og jeg kan stolt fortælle ham, at der ikke er nogen konkurrent i hele verden der har et så omfattende program som vi har.

En uge efter denne begivenhed kan jeg gense er resume på Danfoss Global News.

Noget om et skulderlimerick eller to

Jeg har kvæstet min skulder ved et cykelstyrt. Den polske overlæge på Sønderborg sygehus ordinerer en DoubleSpeed Bridge, som kan fæstne den læderede sene til knoglen igen. Efter lang tids venten og en aflyst operation på grund af sygdom ender det med at den polske overlæge må opgive sy-operationen. Det er for sent og musklen er død. Plan B er en ny skulderprotese. Her må jeg helt til Esbjerg. Her bliver jeg mødt af den erfarne tyske overlæge Klaus der er ekspert i omvendte skulderproteser og det er det der skal til hvis jeg skal genvinde det meste af min førelighed. Omvendt betyder at kuglen flytter over på skulderen mens skålen bliver sat på armen hvor kuglen oprindeligt sad.

Alt går vel, den nye skulde bliver installeret og jeg kan tage hjem dagen efter. Men hele dette forløb har faktisk taget et halvt år.

Min ven Carsten der selv har fået en ny hofte føler sig kaldet til at skrive et limerick til mig. Et limerick er en kort humoristisk digtform med 5 linier og en fast rytme- og rimemønster.

Tanker om led

En skål med et ledhoved i

er en del af et skulderparti.

Men jeg har en bekendt

der fik delene vendt

i sit articulatio Humeri.

Selv klaged´ jeg temmelig ofte,

over smerter jeg nærmest råbte.

Men i dag er jeg kry,

jeg har fået en ny.

Articulatio Coxae - min hofte

Min bekendte og jeg som et hele.

Vor kirurgi erfaring vil dele.

Vi vil snart ku´ forstå,

at vort liv nu vil gå

med indsat reservedele

Carsten H

Til Helge Plougsgaard

10. juli 2025

Anders og Christian er hjemme til min fødselsdag og hjælper blandt andet med at sætte den uglekasse op som vi fik i julegave af Christian. Anders der ikke står tilbage for nogen når det gælder at skrive sange bliver inspireret af Carstens limerick og laver et limerick over det samme skuldertema:

Limerick om en skulder

Da senen i skulderen knak

gik jeg til en dygtig polak

Men da han sku sy,

han var ikke kry,

Så han holdt mig hen med en snak

Jeg søgte på Temu og fandt

et funktionelt skulderimplant.

Det blev rekvireret 

og nemt installeret

af lægens den ny praktikant.

I Blommes vi ønsker os ugler,

men armen er udgå'd for muller.

Så klatring i træer

og det der er værre 

nu hviler på yngre skuldre.

Anders

Blommeskobbel 13. juli 2025

Åbent brev til Cilius, Bruun og Graugård Madsen

Kære Frederik, Rasmus og ikke mindst Allan

Jeg er stor en fan af Operarejsen på DR og vil gerne sige tak for et fantastisk program. Og vil spørge om I ikke snart skal afsted igen. Vi har nemlig sammen med gode venner en lille operaklub hvor vi rejser i jeres fodspor:

Vi har set Aida og Il Trovatore i La Arene di Verona, og besøgt Pavarottis hjem i Modena

Vi har set Nabucco i Teatro San Carlo i Napoli og Barberen i Sevillia i Teatro alla Scala i Milano

Vi har besøgt Slagteren Dario Cecchini i Panzano, Chianti, - ham med fenikelpølsen.

Vi har besøgt Puccinis hjem i Torre del Lago og har deltaget i Opera in the kitchen med Lucrezia i Barberino Tavarnella.

Vi har set Carmen, Tannhäuser og Figaros Bryllup i Staatsteater Hamburg og Candide i Komischer Oper i Berlin. Vi har set Tryllefløjten i Operaen i København og Rhinguldet og Sigfried i Esbjerg

Og lige nu, har vi fået billetter til Händels Saul på Glyndebourne i England til sommer og vi skal, som jer, bo i The Piggeledy treehouse, - det skal sgu ikke hedde sig.

Vi mangler måske Wien,  Salzburg og Finland. USA gider vi ikke at tage til, det må vente til bedre tider. Så vi komme snart til at mangle nogle nye fodspor at træde i.

Med stor forventning

Helge Søe Plougsgaard