• Vi er blevet hyret til at synge en koral i en vokalkvartet til en koncert i
• Vi skal begge synge til gudstjenesten i Sct. Marie den 27. september
Men der er et hint, - bag på det fine gavekort er der er vandmærke, - svagt omrids af noget der kunne ligne en ø, måske er det Aarø, vi får se.
1. Pitstop Trompeterager 5
Vi har aftalt at blive afhentet kl 08:00 på Trompeterager. Vi bor jo for tiden i Blommeskobbel så vi må starte lidt tidligere ud for at være på den aftalte adresse. Det er Finn og Pia der er vores chauffører og vi kører ud i det blå. Vi tænker at vi nok skal have morgenkaffe hos Carsten og Helle, men nej, den vej kører vi ikke. Derimod kører vi ad snirklede veje mod Åbenrå og lander på Kalvø.
2. Morgenkaffe på Kalvø
Kalvø er en hyggelig lille ø i Genner bugt og der bliver stillet an med det store morgenbord på havnen. For-smurte rundstykker og der er ost i udvalg, stærk og meget stærk. Og Birgit har et halvt års abonnement af Politiken med så vi kan sidde tørt på de morgenvåde bænke. Det er svært hyggeligt.
Kortegen med de 11 venner bevæger sig fra Kalvø mod Aarøsund og ankommer i fin stil og i god tid inden færgen til Aarø afgår. Vejret er lidt lunefuldt og vi må sikre os med regntøj og paraplyer. Men humøret er højt.
Endelig ombord på Aarøfærgen som meget passende hedder Aarø. Flere af os tager overfarten udendørs på dækket og flere af kvinderne klumper sig sammen i forstavnen.
På Aarø bliver vi mødt af en vært der skal transportere os i den store traktorsalon rundt på øen. Oprindelig var det meningen at safarien skulle have udgangspunkt i dette køretøj, men det er ændret. Safarien er nu henlagt til bryghuset.
Men vi snydes ikke for en fin tour de Aarø hvor ser byen, højvandstenen, skolen der ikke er der mere, mejeriet der engang var bryghus, smukke blomsterbremmer langs vejene, Aarø-ånden og sågar en kænguru.
Vi gør holdt ved Aarø Julekirke, der som navnet antyder blev taget i brug juleaften i 1906. Før den tid havde man hverken kirke eller kirkegård og i strenge vintre hobede ligene sig op på øen inden de, når vejret tillod det, kunne roes over til fastlandet og blive begravet i Øsby kirke. Jorden til kirken og kirkegården blev skænket af gårdejer Christian Martensen på den ene betingelse, at han selv skulle begraves til højre for indgangen og hans bedste ven til venstre for indgangen. Men hvad med konen?
Karen læser op af kirkens analer.
6. Tapas og øl i bryggerstalden
Aarø bryghus startede i mejeriet, nu er det henlagt til stalden, mejeriet blev for lille. Vi er ikke de eneste der har fundet herind, men vi er det største selskab. Vi bliver bænket ved et bord midt i lokalet og får til en start serveret en pilsner. Den hedder Æ’mæsk. En udmærket øl, det tegner godt.
Birgit er jo ikke vild med øl og det er ikke så galt at det ikke er godt for noget andet, nemlig at jeg får en ekstra hver gang.
Den rare dame skænker op men snart begynder hun at sætte hele kanden på bordet det er nemmere for hende og bedre for os. Der kommer Cykøl på bordet. Det er ikke en Radler for den har normal styrke men den går alligevel godt til en cykeltur siger hun og den har da også en dejlig frisk frugt- og citrus-smag
7. Brundlund slot
En planlagt minigolf turnering bliver på grund af dårligt vejr vekslet til et besøg på Brundlund slot i Åbenrå hvor der er en særudstilling af Fransiska Clausen, - det berømte bysbarn. Ikke et dårligt bytte, for der er både god kunst og tørvejr inde på det hvide slot.
Vi kan alle komme gratis ind, for Carsten har forbindelser, - ikke dårligt. Og selvom vi har set udstillingen før her i foråret, er det en dejlig oplevelse igen.
8. Kaffe og middag på Skovhøj 19
På Skovhøj bliver der dækket på til kaffebord og senere en større middag. Chilimarineret skinke og fine salater. Dertil rødvin, jo, der er virkelig gjort noget ud af det.
Og snakken går og der bliver serveret pandekager med is til dessert, bedre kan det da ikke være.
Se det var da en herlig dag i venners lag. Og som de da havde gjort sig umage for at glæde og imponere deres yngre ven der kun er 70 og hans unge kone.
- Anmeldelse.
I forbindelse med min runde fødselsdag modtog jeg fra søens folk en speciel men dejlig gave. Picnic og opera i præstegårdshaven i Lysabild. Det var fra søens folk Rikke og Torben der just havde planlagt en jordomsejling i det sydfynske og derfor ikke kunne deltage i festlighederne i Blommeskobbel i forbindelse med fødselsdagen.
Det blev der rådet grundigt bod for med dette præstegårdsevent. Vi mødte op på Sarup Kirkevej 12 i cykleshorts og hjelm præcis kl. 16 og blev modtaget med kys og kram. En ekvipage var klar til afgang, - en noget bedaget trillebør der våndede sig noget under vægten af det som skulle vise sig at være lækre sager.
Vi vandrede nu ad kirkevejen mod præstegårdshaven med den klagende trillebør og det tværs gennem kirkegården. Der var dog ingen der stak hovedet og bad om ro.
Vel ankommet i præstegårdshaven indrettede vi os ved et bænkebordsæt med god udsigt til ”scenen” og Rikke dækkede op med øl, vin og smørrebrød. Det var superlækkert og der var nok, så meget, at vi måtte levne et enkelt stykke. Det er noget der sjældent sker.
Kl 17. starter operaen. Det er Operettekompaniet der er på banen. 2 sangere, tenor og sopran, og en pianist. Tenoren er Thomas Peter Kobbel fra den berømte familie, sopranen er Vibeke Kristensen og Pianisten med den fagre hårpragt er Irene Hasager. Ralf fra Taskland kro er nodevender.
En torsdag eftermiddag bliver jeg ringet op af formanden for Danfoss historiske center. Han spørger mig om jeg kender Vagn Bender. Jeg svarer at det gør jeg da fra hans tid på Danfoss men ikke personligt. Vagn Bender var i mange år direktør for hydraulik, hvor jeg også er og en markant personlighed, som man godt kunne slå sig lidt på. Jeg var dog aldrig i skudlinjen. Henvendelsen skyldes at Bender har begået endnu en opfindelse i en alder af 96 år og at han har fået patent på en manchet, der kan hjælpe gigtplagede hænder til at holde bedre fast i en stok eller på et gelænder.
Jørgen Clausen vil tildele Bender Anette og Jørgen Clausens Product Prize 2025 og han vil lave en sammenkomst i Villaen hvor overrækkelsen skal ske. Han mener at jeg også skal med, sammen med et par håndfulde andre gæster. Jeg er meget beæret og takker straks ja til invitationen. Det er allerede på mandag den 1. september kl. 10.
Jeg kører derop i god tid og parkerer Buzzen foran indgangen til Bitten og Mads Clausens legendariske villa. Går ind og hilser på. Jeg er ikke den første der er kommet. Jørgen og Anette er der naturligvis og flere af de indbudte gæster. Og nogen af dem er gamle kendinge, -Elke, Knud Erik og Hans Jørgen.
Præcis kl. 10 kommer hovedpersonen i den gamle veteranbil. Vagn Bender stiger ud sammen med sin hustru Vera og Jørgen og Anette tager imod. Bender kommer nu rundt og hilser på os alle sammen.
Den gamle bil som Mads Clausen købte af en forhandler i Haderslev og der fik han øje på forhandlerens smukke datter der jo var Bitten. Se iøvrigt den grønne Buzz i baggrunden.
Vi bliver vist til bords i havestuen, hvor der er dækket op med fyldte champagneglas og kransekage konfekt. Formanden for Bitten og Mads Clausens fond, Lars Tven, holder en velkomsttale og motiverer sammenkomsten.
Nu laver Jørgen en præsentation af alle gæster, der er vel 15 i alt inkl. hovedpersonerne. Jeg får meget ros for mit bidrag til elektrohydraulikken i den præsentation må jeg sige og Jørgen siger at vi mødtes helt tilbage da han startede på Danfoss. Det er korrekt at vi mødtes den første dag jeg startede, men der havde Jørgen allerede været chef for TC i et år.
Der bliver skålet og Jørgen følger præsentationen op med en varm tale om både Benders meritter og starten på hydraulik på Danfoss. Det er ret spændende at få historien fortalt på den måde. Og Bender følger selvfølgelig op med at fortælle sin historie, og om hvordan han fik Jørgen ind i hydraulik.
Bender havde arbejdet sammen med Jørgen om at finde på teknologier der kunne udnytte det, at vore ventiler kunne styres elektrisk og med en høj præcision. Og det var faktisk projekter som jeg var leder af i min tid i TC - Mathildeprojektet og boltespænderprojektet. Og nu mente Bender at det var på tide at Jørgen fik en direktørstilling i Hydralik. Han gik til bestyrelsen med en ide om at skille industrihydraulik ud som Jørgen så kunne få. Det var omkring 10 % af hydrualik og så kunne Bender godt leve med de resterende 90 % som var mobilhydraulik.
Bestyrelsen syntes det var en glimrende ide og meldte tilbage til Bender at man havde tiltrådt ideen om opdelingen med en enkelt ændring, at Jørgen skulle have Mobilhydraulik, - de 90% og Bender selv skulle overtage Industrihydrakulik der kun udgjorde de 10%. Den udlægning har jeg aldrig hørt.
Efter endnu et par taler er der mingling og fotografering i haven. Der bliver taget et fællesbillede af hele selskabet.
Gruppebillede hvor vi er 11 gæster udover hovedpersonerne.
Jeg får også lejlighed til en kort passiar med Bender hvor han husker hvordan ventilforretningen startede og hvor godt det var at vi fik styr på at lave elektriske aktiveringer. Og jeg kan stolt fortælle ham, at der ikke er nogen konkurrent i hele verden der har et så omfattende program som vi har.
En uge efter denne begivenhed kan jeg gense er resume på Danfoss Global News.
Jeg har kvæstet min skulder ved et cykelstyrt. Den polske overlæge på Sønderborg sygehus ordinerer en DoubleSpeed Bridge, som kan fæstne den læderede sene til knoglen igen. Efter lang tids venten og en aflyst operation på grund af sygdom ender det med at den polske overlæge må opgive sy-operationen. Det er for sent og musklen er død. Plan B er en ny skulderprotese. Her må jeg helt til Esbjerg. Her bliver jeg mødt af den erfarne tyske overlæge Klaus der er ekspert i omvendte skulderproteser og det er det der skal til hvis jeg skal genvinde det meste af min førelighed. Omvendt betyder at kuglen flytter over på skulderen mens skålen bliver sat på armen hvor kuglen oprindeligt sad.
Alt går vel, den nye skulde bliver installeret og jeg kan tage hjem dagen efter. Men hele dette forløb har faktisk taget et halvt år.