Lidt rejsegenvordigheder fra en lille musikferie i Wien i November 2014
Står op kvart i fem. Jeg synes det er lidt tidligt vi skal
jo først flyve fra Hamborg kl. 8:45. Nuvel jeg lader min kones forsigtighed
råde og vi kommer i tøjet og bliver klar til at køre kl. 5:40.
Da vi kommer et godt stykke ud af motorvejen mellem Sønderborg
og Kliplev, kommer min kære kone i tanke om at hun har glemt toilettasken. Og
for hende er det ikke mindre end en katastrofe,
cremer, tandbørste, medicin mangler nu og det hjælper ikke at jeg siger,
at det går jo nok alligevel og cremer er ikke nødvendigt, jeg bruger det f.eks.
aldrig. Nej, det hjælper ikke og hun beder mig om at tie stille mens hun raser
ud, og det gør jeg så.
Det går ellers fint ned mod Hamborg, vejret er klart og der
er ikke antydning af tåge. Vi er jo i god tid og jeg tænker endda at vi måske
kunne have været vendt om og hentet toilettasken. Taler dog ikke højt om det.
Og godt det samme, for da vi nærmer os afkørslen til lufthavnen går hastigheden
nedad og 12 km før Schnelsen-afkørslen holder vi stille. Vi kommer nu kun ganske
langsomt fremad. 10 km før Schnelsen er der en afkørsel mod Quickborn og vi
skal beslutte os for, om vi vil tage den og måske komme hurtigere frem. Men just som
vi er der, kommer der skred i køen og vi bliver på motorvejen. Det varer dog kun lige indtil det er for sent
at dreje fra, så holder vi der igen – køen er gået i stå igen. Og sådan kommer
det til at gå den næste times tid, mens vi uendeligt langsomt nærmer os
afkørslen mod lufthavnen. Da vi når afkørslen er der kun knap 3 kvarter til
afgang.
Heldigvis er der rimelig skred i trafikken de sidste 5 km
hen til lufthavnen og vi kan smide bilen
ind på nærmeste parkeringshus og styrte over til Terminal 1. Vi har checket ind
hjemmefra så vi skal kun checke bagagen ind. Den unge mand i skranken er en
anelse langsom, han er vist kun lige startet for han famler sig lidt frem og en
ældre og mere erfaren kollega må hjælpe ham (om end det skulle være ligetil).
Han viser os, som det også står på vore boarding pas, at det er gate D8 vi skal
flyve fra. Vi styrter nu hen til security og der er heldigvis heller ingen kø,
dog må jeg tjekkes en ekstra gang da mine seler som altid får det skidt til at
slå ud.
Nu er der kun et kvarter til afgang og vi går målbevidste
mod gate D8. Det er heldigvis lige i nærheden.
Da vi ankommer er der ikke et øje, og der står at næste fly er til
Frankfurt.
Hvad fanden er nu det. Jeg farer febrilsk hen til en dame
der sidder i et bur, men hun kan ikke hjælpe – det er en vekselbod. Videre til
den næste skranke – der sidder en ved en terminal og hun kan se at det ikke er
gate D8, men A39 vi skal flyve fra. Og A39 er desværre i den helt anden ende
af lufthavnen. Hun skynder på os at vi
skal løbe, vi er allerede efterlyst.
Nu gælder det om at løbe.
Og løb er ikke vores spidskompetence. På vejen derned kan jeg høre at vi
bliver råbt op over højtaleren. Da jeg når derned med tungen langt ude af
halsen står der et par gate officials og venter på os. Hvor er den anden?, er
det førte hun råber efter mig. Min kone kommer nu rundt om hjørnet og vi kan skanne
vore bording pas og styrte ud i flyet. Dampende af sved synker vi ned i
sæderne.
Se, det var jo en sindsoprivende afgang, men vi nåede det.
Og det viser sig i øvrigt senere at toilettasken alligevel var med.
Og hjem igen efter 3 dejlige dage i wienermusikkens mekka
Vågner ved vækkeuret og skynder os at så op, så vi ikke
falder hen igen. Vi har en halv time inden taxien kommer. Det lykkes os at få
alting klaret og kommer ned præcist kl 5:00. Taxaen kommer trillende op ad
gaden og vi kan stige ind.
Det er en venlig dame, taxichaufføren. Hun snakker med os
mens hun lidt usikker kører os til luthavnen. Da vi når terminalerne, bliver
hun for sent klar over at hun skal stoppe ved terminal 1 og kommer til at køre
til terminal 3. Vi mener bare at vi skal stige af, men hun slukker for
taxameteret og insisterer på at køre rundt igen og sætte os af ved terminal 1.
Det kommer vi til at fortryde. Hun kan ikke finde tilbage
til terminalerne og spørger en om vej. Han er lidt overrasket over at skulle
vise en taxa vej, men han fortæller hvad hun skal gøre. Hun følger til gengæld
ikke hans råd og det ender med at vi kommer hel ud på motorvejen mod Prag og
Budapest. Kører vel en 5 km inden hun drejer fra og skifter motorvej. Får
omsider vendt om og vi ved faktisk ikke rigtig om hun i det hele taget kan finde ud af det. Min
kære hustru er bestemt ikke tryg ved det.
Tiden. Ja, vi har faktisk for en gangs skyld beregnet god
tid til taxaen, men nu begynder hun faktisk at tære voldsomt på den sidste time
inden vi skal flyve.
Endelig er vi på rette vej kan vi se og vi nærmer os igen
lufthavnen. Denne gang rammer hun mere rigtig. Vi bliver sat af ved terminal 1
hvor Air Berlin har skranker. Damen undskylder meget og et lidt flov.
Vi kommer dog kun til at betale 30 euro, og de er jo ikke så
slemt efter den lange køretur.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar