Pilgrimsvandring på Caminoen.

Der er dem der vandrer 850 km på Caminoen fra Pyrenæerne til Santiago og derfra 80 km videre til Finis terra - Verdens Ende – en klippepynt helt længst ude mod vest hvor Spanien forsvinder ned i Atlanterhavet. I 1000 år har man foretaget denne pilgrimsvandrig for på vejen at besøge apostlen Jacobs grav i krypten under alteret i katedralen i Santiago. Santiago der jo har navn efter Sankt Jacob – San Tiago.

I Spanien er der altid garanti for godt vejr til sin ferie. I år har vi forlagt ferierejsen til nordspanien, for vi vil også vandre på Caminoen. Forleden så vi Sankt Jacobs lille sølvkiste i katedralen i Santiago og i dag vil vi så gå en pilgrimsvandring. Vi har ikke mod på de, tilsammen 930 km, så vi vælger at tage de sidste 4 km fra Finisterra og op til fyrtårnet ved verdens ende.

Da man altid kan være sikker på sol og varme i Spanien har vi naturligvis taget badetøj og badehåndklæder med på turen. Og det er ikke nogen dårlig disposition, da vejret her mere er dansk end spansk. Det regner vedvarende og er køligt. Badehåndklæderne kan, udover at tørre en, hvis man er våd, også sikre at man ikke bliver våd hvis det regner.

Vi påbegynder vores pilgrimsvandring i Finisterre og vandrer i tiltagende tåge op ad klippen. I starten kan man høre vandet, men man kan intet se. Man kan i det hele taget ikke se en hånd for sig. Vi har startet Endomondo og tracker turen, så kan vi i det mindste se på telefonen hvor vi er.

Således vandrer vi opad og tænker som en rigtige pilgrimme over livet og dets tildragelser, mens vi bliver mere og mere våde.

Vi passerer et hvidt kors eller rettere skimter et hvidt kors lidt nede ad skråningen. Det er sikkert en der er omkommet der. Hvor må det være ærgerligt, hvis man har vandret 800 km helt fra Bilbao og så skvatte ned og slå sig ihjel her kun en enkelt kilometer fra målet.

Efter en lille times vandring opad ser vi det store fyr træde frem af disen, vi er fremme.

Der er gratis adgang til fyret. Man udstiller malerier derinde og billeder af fyret  i klart vejr. Og det er godt, for kan man ikke fotografere udsigten, kan man da altid fotografere billedet, hvilket jeg så gør.

Det hele er hurtigt overset eller måske nærmere ikkeset. Men vi har været her og taget afslutningen med. Ikke nok til at få et stempel i passet, men et billede ved 0 km stenen for Caminoen får jeg da.