Badehotellet

En torsdag aften kikker vi efter et weekend ophold. Finder frem til at det skal være på Hjerting Badehotel. Det ser fantastisk ud på billeder og leder tanken hen på grosserer Madsen og fabrikant Frigg. Vi bestiller – det er allerede på lørdag.

Lørdag pakker vi og drager af sted. Finder let Hjerting Badehotel, der ligger smukt helt ude i vandkanten til Ho bugt. Det ser fantastisk ud, vi glæder os allerede.  Checker ind, men her opstår der en krise. Damen i receptionen siger at vi har booket et gæstehus! Nej det har vi ikke vi skal bo på hotellet. Nej det skal I ikke. Jo det skal vi. Nej for I har booket gennem Booking.com og det kan de ikke ændre her på hotellet.  Nå, men så kan vi selv afbestille og så booke på ny. Sådan bliver det og vi får et vidunderligt lille værelse med udsigt ud over Ho bugt. Bedre kan det ikke være.

Vi går på opdagelse på hotellet. Der er mindst et selskab i gang. Vi finder hotellets anden og bedre restaurant – brasseriet.  Går derind og bliver pænt modtaget. Har I bestilt bord. Nej det har vi ikke men vi vil gerne overveje at gøre det. Kikker på frokostmenukortet – lidt for at være kostbar, for det er et fantastisk sted med udsigt gennem vinduerne og med fin kunst mellem vinduerne. Vi nyder en herlig frokost med bakskul og mørbrad og laks og ost og en stor øl til. Og der er ikke at forglemme en stor egesnaps til. Vi bestiller straks bord til middagen om aftenen.

Senere kl 14 viser der sig at være guidet vandretur. Hvad kan man dog se her i Hjerting i strid blæst og iskold regn. Det viser sig at være en ganske fornøjelig vandring som også indebærer et pitstop midtvejs med en bitterdram. Turen går forbi den ikke så gamle Hjerting kirke der viser sig at være fantastisk flot både udefra og indefra. Den har lige haft 25 års jubilæum og ligger på en opkastet kunstig høj. Kirken er udsmykket af selveste Robert Jacobsen. Det er godt nok gammelt jern som mesteren har fundet, men det er helt utrolig smukt udformet og komponeret.

Tilbage ved hotellet fortæller den ret så dygtige guide, der er stand-in for hotelværten selv, om tidevandet og de oversvømmelseskatastrofer der jo naturligvis også har være her.

Således opfyldte med lokal visdom kan vi lægge os på sengen for at sove rusen ud.

Vinden har lagt sig og det er blevet tørvejr men det også blevet mørkt. Vi beslutter os alligevel for en spadseretur. Det er hyggeligt at gå i mørket og vi skal jo spare op til den forhåbentlige overdådige middag. Vi går ad den fine strandpromenade og kan  høre havet men ikke se den for det er bælgmørkt. Vi kommer ud hvor der kun er en grussti og senere kun en smal jordsti og her giver vi op. Solvejg har kun de pæne sko på. Går i stedet for op ad en træbelagt sti der fører os væk fra vandet. Der er lysende kugler i græsset og senere på vejen. Som de dog kan her i Hjerting. Det må være en slags kunstværk meget spændende og vi ser det jo i sit rette element. Det er lysende kugler og det er buldermørkt, bedre kan det da ikke være.

Tilbage på hotellet klæder vi om til middagen og går ned i restauranten. Der er et lidt larmende selskab inde ved siden af men ellers er det som det skal være. Grosseren og fabrikanten er på plads.

Vi bestiller maden. Vi væger blandt de lidt lettere retter, så der også er plads til dessert. Jeg væver lidt omkring desserten – noget med brudeslør…. Pludselig siger tjeneren ”der er også risalamande”. Hun ved at hun rammer plet og jeg bestiller naturligvis risalamande.

Den lettere ret viser sig at være omfangsrig men særdeles velsmagende. Vi må sidde og fordøje lidt inden vi beder om at få  risalamanden kørt ind. Den er vidunderlig.

Efter et par timer trækker vi os meget mætte tilbage til vore hummer.

Søndag. Vi står op og går ned i hotellets anden restaurant hvor der er serveres morgenmad. Et særdeles fortrinligt udvalg er det og der er endog en bitter snaps til efter eget valg. Vi vælger en Dr. Nielsen. Vi har fået hjørnepladsen med udsigt og her sidder vi længe. Vi skal jo spise så meget at vi ikke behøver frokosten.

Der er masser af gæster i restauranten.  Der hersker en rolig stemning som passer os godt. Udenfor har det regnet men det ser nu ud som om at det vil blive opholdsvejr.

Vores ophold på hotellet er ved at være slut. Vi pakker sammen, nyder synet ud over bugten en sidste gang og checker ud.

Inden vi forlader Hjerting går vi os dog en forsvarlig tur, - vi skal lige checke ud hvad det var vi så i aftes med de lysende kugler.

Det viser sig at være en virkelig spændende park, Hjerting Strandpark. Lysende er ikke så spændende ved dagslys men til gengæld er der nogle flotte kunstværker. Især en skulptur af  den portugisiske kunstner Rui Chafes gør indtryk.

  

Vi går tilbage langs stranden, det er lavvande nu og vi burde kunne finde rav. Det gør vi ikke, kun en monsterstor østers der har set bedre dage.

Se det var da en dejlig oplevelse at bo på badehotel. Vi havde godt nok glemt badetøjet men det gjorde ikke så meget. Der var så meget andet.