mandag den 1. januar 2018

Nytårstalen 2017

Kære venner, 2017 er ved at rinde ud og hvilket år blev det så. Det bliver vi jo meget klogere på når Finn’s nytårsquiz bliver afsløret senere her i aften.

Der er dog et par nedslag jeg for egen regning vil gøre, og det gælder både de ydre linjer og de indre.

Ude i den store verden blev der vendt om på alting. I Amerikas forenede stater blev den, til dato, mest fladpandede og inkompetente præsident indsat. Og han har lige siden være en uudtømmelig kilde til undren, hovedrysten og helt ufattelige tweets.

Han har senest overbevist amerikanerne om at svaret på den sværeste vinterkulde i USA i mands minde er global warming, og at han som en anden Messias har sikret denne og reddet dem ved at trække USA ud af Parisaftalen.

I det år der er gået har vi lige så stille vænnet os til slet ikke mere at regne med det officielle USA. Det er da lidt mærkeligt. Men det kan måske få de store visioner på gled hos os selv. Vi skal bare først have Polen banket på plads, Storbritannien skilt fra og Catalonien oprettet som selvstændig stat på det politiske atlaskort, så skal det nok gå alt sammen.

Vores regering blev jo som bekendt ændret og udvidet i 2017 og det kom så smædeligt til at gå ud over vores alles helt, Bertel Haarder, der blev sat fra bestillingen. Det har åbenbart martret ham så meget at han har nægtet at skrive en julesang i år og det er noget skidt.
Vores regering har jo ellers ikke holdt sig tilbage med at bidrage til julestemningen. Og det kan man sige meget om, men der kom da både en finanslov og en nytårshat ud af det hele.

Anders Samuelsen på vej op i juletræet efter topskatten
I oktober 2017 var det også 500 år siden at Luther med hammer og søm slog sine 95 teser op på kirkedøren i Wittenberg. Det er heller ikke gået stille af. Vi har fejret Luther, og vi har markeret Luther. Vi har som korister sunget vor Gud han er så fast en borg i utallige udførelser og sprog.  Jeg ved ikke om man ligefrem skulle fejre Luther, for han var jo ingenlunde nogen rar mand, men nærmere en ond udgave af Søren Krarup.

Metoo bevægelsen så også dagens lys i 2017. Det er en god sag, som vi måske kan give Trump credit for. Han bidrager i hvert fald med eksplosiv og vedvarende energi til denne kampagne. En kampagne der nok vil ændre meget til det bedre. Her i vores forsamling ligger sexchikane langt fra vores tankesæt for vi elsker, respekterer og tilbeder vore kvinder.

En skelsættende begivenhed i 2017 var åbningen af Letbanen. Det var en hård fødsel men det lykkedes til sidst. Og de er friske i Århus – dagen før åbningen kom man til at køre en bil ned. Men nu skulle fandeme være, for sidst man annoncerede en åbning måtte man smide flere kilometer kransekage ud.

Vi har en tradition på Trompeterager omkring stjernen i toppen af juletræet. Det er en rigtig stjerne eller rettere 2 stjerner, der særligt har gjort sig bemærket og fortjent  i løbet af året. Og i år blev det hverken Trump eller madam Støjberg. Nej, dem er vi hverken glade for eller stolte af. Nej i stedet for, kan jeg afsløre her, blev det vores allesammens Kong Henrik på den ene side og Dolf, vores aldrende kat på den anden side. Sidstnævnte vandt en knivskarp nominering over Rosa fra kagedysten.
Motivationen har været:
Henrik har være meget igennem dette år. Først blev han voldsomt skældt ud for sin beslutning om ikke at ville dele sarkofag med dronningen. Forargelsen kendte ingen grænser. ”Det skulle han have tænkt på før han giftede sig” og ”det har jo kostet mange penge at indrette det store kapel i Roskiiilde domkirke med plads til to og nu vil det utaknemmelige skarn ikke ligge der - det kunne han godt have sagt noget før”.
Og senere da det viste sig at han havde begyndende demens, blev han knuselsket fra alle sider.
Dolf, vores aldrende kat, er også blevet noget stivbenet og sover det meste af dagen. Den har gennem årene haft stor betydning for vores families trivsel og man skal hædre både folk og katte mens de stadigvæk er i live.  I lighed med kong Henrik er dens kognitive funktion noget påvirket af dens høje alder. Vort kære værtspar her havde i sommers glæde af at fodre kræet mens vi var udrejste og det har den ikke glemt. Den fortjener også en stjerneplads i toppen af træet.

Kong Henrik i toppen af træet, -kan man ane katteørerne på den anden side
Til slut vil jeg gerne udbringe en skål for vore skønne kvinder som vi tilbeder og sætter højt på piedestalen i tillid til at den vil kunne holde til det. I er med jeres blotte tilstedeværelse og vedvarende ros en konstant vederkvægelse for os. Må det fortsætte således også i 2018 hvor nye oplevelser vil komme os i møde.


Skål for vore kvinder og for kong Henrik.

Ingen kommentarer: