En aften i kammeroperaen

Vi er med gode venner taget til Kammeroper i Hamborg.  Det er et fantastisk koncept. En 4 retters menu med indbagt opera.

Vi ankommer i god til med S-bahn til Altona og går det sidste stykke til Allee Theater. Bliver godt modtaget og venligt vist hen til vores bord. Får en aperitif, der er inkluderet i vores opermeny.

Vi skal se og høre Verdi’s Louisa Miller, en knap så kendt opera, men vi har forberedt os godt via Youtube og Wikipedia så vi kender stykket. Nu skal vi bare have den sat på plads i opera menuen.

Vi bestiller vin og får en herlig forret, - en radisesuppe. Og vi får en herlig hvidvin dertil. Flere glas endda. Da tiden nærmer sig 19.30 kan vi gå ind i det lille teater som ligger i forbindelse med restauranten. Alle stole er forskellige og guldbemalede, - der kan vel være omkring 150 tilskuere, men så mange er der ikke i aften.

I orkestergraven foran scenen sidder et lille orkester med 6 musikere – strygere, klarinet og horn og så en dirigent. De får nok at se til  for de er på hele tiden.

Scenografien er helt enkel, hvid og en anelse kold.

Musikken spiller ouverturen hvor også de 7 sangere bliver præsenteret og stykket går i gang. Det er virkelig dygtige sangere og de gør det supergodt. Jeg kan under denne del af operaen mærke at jeg måske skulle have holdt lidt lavere profil mht. hvidvinen, men det lykkes mig at holde mig vågen og følge med i  handlingen.

De 3 akter er skåret ned til 2, så passer det bedre til menuen. Dvs. at den første scene i 2. akt er kommet med i første akt . Vi går herefter ud og spiser en mellemret. Noget lækkert postej lignende med en topping af bl.a. frisk peberrod. Det er godt og man bliver ganske vågen af det. Holder lidt tilbage med hvidvinen i denne pause.

Tilbage på de røde stole får vi nu resten af 2 akt og sidste akt, hvor det går så gruelig galt, som det altid gør i en opera. Rodolfo  og Louisa,  helten og heltinden dør efter at have drukket gift, men til forskel fra det oprindelige oplæg overlever den onde Wurm, der har forårsaget hele tragedien. Rodolfo dør inden han når at stikke sin daggert i maven på ham.

Under hele denne del af operaen er jeg særdeles frisk og nyder de smukker arier og duetter. Der er endog en trio hvor den gamle Millar også deltager.

Vi kan nu returnere til restauranten og indtage hovedretten og desserten. Der er tale om et stykke kød der er særdeles mørt og velsmagende. Dertil naturligvis et par flasker rødvin. Nu behøver vi ikke mere at tage hensyn til klarsynethed og intellekt. Desserten er en isbombe med noget krymmel ovenpå. Og der er kaffe ovenpå.

Alt i alt en stor success. Vi får vores overtøj udleveret og kan gå ud i det lidt kølige Hamborg og tage S-toget tilbage til vores hotel hvor vi hygger os med et par øl og med flerstemmige svenske drikkeviser. Og det til stor fornøjelse for natportieren.

Dagen derpå tager vi en guidet tour i det nye Elbphilharmonie. Det er jo vigtigt at kende mulighederne hvis vi skal opgradere næste gang vi kommer til Hamborg.

Nytårstalen 2016

Min nytårstale i år er jo som altid tilegnet til damerne, vore koner som vi sætter umådelig stor pris på og elsker meget højt. Og ikke mindst fordi de til stadighed roser os og holder mine til at de mener det.

2016 har været et skelsættende år, - på de ydre linjer har det været et annus horibilus mens det på de indre har bibragt os mange glæder og gode oplevelser.

Lad os starte med det græsselige for så at kunne slutte med det glædelige.

2016 var året hvor det utænkelige skulle ske. Valget i England endte  i et Brexit og at valget i USA endte helt udenfor kategori. Det kan dog vise sig at vore kvinder redder situationen for det meste.

I det ellers så tolerante England var man skrækslagne for at Polakkerne skulle komme og overtage alt. ”What about our british culture”.  Men hvad har den engelske kultur været uden resten af Europa. Beatles spillede de første år i Hamborg inden der var nogen i England der gad høre på dem. Og Shakespeare brugte det meste af Europa som kulisser – Kronborg til Hamlet, Verona til Romeo og Julie og Købmanden fra Venedig

Men så i al ulykken, som de selv havde nedkaldt sig, valgte de en kvinde som premierminister. Den statelige Teresa May.

Det har de gjort før og nu prøver de igen.

I USA gik det helt galt med den sunde fornuft. At verdens førende nation kan vælge Donald Trump til præsident, en mand der mest af alt minder om en utilpasset teenager med hovedet i telefon og tweeter om alt og alle, det havde vi dog ikke forstillet os.  Men der er måske et håb. Dels er der jo ingen der i virkeligheden aner hvad den mand mener og dels er det lykkedes for os at få stationeret vores kære niece tæt på Donald så vi kan holde ham i ørerne.

Af årets helt store græsseligheder kan den Syriske borgerkrig ikke være unævnt.  At forholdene for disse stakkels mennesker er helt hjerteskærende forfærdelige er alle enige om, men når de så står her og beder om hjælp er det lige pludselig ikke synd for dem mere. Så er de potentielle terrorister.

Og det er næsten lige så hjerteskærende at erfare at vores så højt besungne tolerance og godhed er forsvunden som dug for solen. Vi har vel aldrig haft det så godt som vi har det nu og været så økonomisk velpostrede. Og alligevel diskuterer vi om vi har råd til at hjælpe mennesker i nød og udviser uanet kreativitet i hvordan man kan afvise dem og holde dem væk.

Nå, nu må det være nok med græsselighederne, det er jo nytår og 2016 har også budt på glædelige  begivenheder.

Runde fødselsdage, barnefødsler, musicals og operaer har stået i kø for at forsøde vore tilværelser.

Min egen runde fødselsdag blev en stor succes  vi sent vil glemme. Langt ude i Nørreskoven ligger en gammel kro, og den dannede rammen om en skøn fest der efter sigende dog endte alt for tidligt. En betænksom gæst havde hyret en stor bus som afhentede selskabet allerede kl 01, men da var festen ingenlunde forbi.  Vi havde end ikke fået jukeboksen til at virke rigtigt. Nuvel vi nåede da at få kylet noget natmad i hovedet inden bussen afgik.

Og så er vore kære værtsfolk blevet belønnet med ikke mindre end 2 børnebørn -  de to første endda. Det havde vist ingen forudset i quizzen, men det må vi jo se på senere. Vi kan se at det er en stor lykke at få børnebørn, det er noget vi stadigvæk har til gode.

Vi har naturligvis også været til Musical i Fredericia som snart sagt alle andre.  Men vi var der som nogle af de første og ved et tilfælde kom vi til at sidde på scenen. Vi skulle jo høre og lægge mærke til vore kære værtspars søn der fører an i orkestret. Men han var der ikke, for det var netop denne aften det ene af  de før omtalte  børnebørn kom til verden.

2016 blev også et opera år. Vores operarejse til Verona sammen med vores værtspar og et tredje vennepar blev en solid succes. 2 store Verdi operaer nåede vi at indtage i den store gamle Arena di Verona på den tur.  Og det var en tur der var særdeles godt forberedt. Således gik der 3 møder forud for rejsen hvor vi øvede os i den italienske madkultur, vinkultur, vi lærte os arierne fra operaerne, terpede geografien og historien. Og 3 af deltagerne tog endog et aftenskolekursus i italiensk for begyndere. Det skulle vise sig at være til stor hjælp, idet de som beskæftigelse på længere køreture kunne øve sig i de italienske verber og således forhindre for megen utidig indblanding i kørselen, hvilket der af og til var optræk til.

Til slut vil jeg som en kærkommen hyldest til vore koner udbringe en skål og med ønsket om flere glædeligheder i 2017 og måske færre græsseligheder.

Godt Nytår, Skål

Klokkeren fra Notre Dame

Fredag eftermiddag, start på weekenden. Vi ser en omtale af en ny musicalforestilling på Fredericia teater. Det lyder spændende, Klokkeren fra Notre Dame i en Disney opførelse. Det fremgår at Disney repræsentanten er begejstret. Det kunne da godt være en forestilling vi skulle se.

Jeg kikker efter om man kan købe billetter.  Søndag aften er der 6 billetter tilbage. Det er ikke de billigste, men hvad, somme tider skal man jo unde sig selv at sidde godt. Jeg køber og printer ud. Nu kan jeg se at det faktisk er på selve scenen vi skal sidde, - hvordan det skal foregå ved vi endnu ikke men det bliver helt sikkert godt.

Vi forbereder os og ser Disney tegnefilmen, så kender vi handlingen og intet kan komme bag på os

Søndag ind under aften kører vi til Fredericia og er der så betids at vi kan parkere lige udenfor teatret. Foyeren bliver hurtigt fyldt op og snart efter bliver vi lukket ind i teatersalen hvor vi kan indtage vore pladser på scenen. Der ligger en mørkebrun kappe på vores plads som det nok forventes at vi ifører os. Det går op for os at vi er en del af forestillingen. Her har vi købt dyre billetter og så skal vi være statister. Men det er spændende.

Forestillingen begynder. Snart myldrer det rundt om os med fantastiske sangere, solister og Quasimodo der svinger sig i klokkerebet.  Midt i det hele begynder vores bænkearrangement at bevæge sig og vi kører rundt på scenen synkront med dem overfor. Det er en totaloplevelse. Scenografien har virkelig udnyttet den teknologiske udvikling hvor både bagvæg og sider nede i teatret  består af kæmpe LED-flader. Det er således muligt at lave fantastiske effekter, næsten som i tegnefilm. Men her er det 3-dimensionelt. Vi suser fra kirkegulvet og op i klokketårnet i rasende fart samtidig med at vi kører rundt på scenen. Det er som at køre i rutchebane

Og her sidder vi så midt i det. Fantastiske sangere synger lige ind i hovederne på os. Disse sigøjnere er utrolig smukke og kan se fantastisk glade ud samtidig med at de synger og laver badutspring.

Os på scenen kan se orkestrets dirigent og pianist dirigere både kor og orkester fra skærme der sidder på balkonen, men hvor er orkestret? Vi ved at der er tale om et 14 mands stort orkester, men hvor pokker gemmer de sig. I pausen spørger vi en foyermedarbejder, men hun ved kun hvor de ikke sidder. De er ikke i orkestergraven for der er en masse udstyr. Nuvel, de må jo være et sted for musikken er superfantastisk som det skal være i en Disneyforestilling.

Desværre må man ikke fotografere. Nu sidder man endelig i fantastisk lys og tæt nok på til at lave close up billeder og så må man ikke. Så det gør jeg (næsten) ikke.

Efter 2 timers topmusical går det ligesom i operaen. Heltinden Esmaralda dør! Det er meget gribende og trækker noget i tårekanalerne. Det skete ikke i filmen!

Ved fremkaldelsen efter forestillingen kommer orkestret frem og modtager fortjent bifald. De var der sgu.

Mens vi går ud kan vi høre at vi ikke er de eneste der er begejstrede. Alle fortæller begejstret hinanden hvor fantastisk det var.

Ferieoplevelser i Danmark - Lillebælt og Langgaard

Vi tager til Bridge Walking på Lillebæltsbroen, det er en spændende oplevelse. At gå helt deroppe 60 m over havet i gåsegang 20 mand efter hinanden, tøjret i et seletøj til en skinne så man ikke kan andet, end at holde sin plads er specielt, men spændende. Vi kan se marsvin der boltrer sig i vandet og Fulton sejler under os og hvalpene vinker. Vi vinker igen.

De kan åbenbart se os selv om vi er i camouflagedragter, så vi går i et med broens grå bemaling. Da vi er allerlængst ude, næsten helt ovre på jyllandssiden, begynder det at regne, ikke voldsomt, men alligevel så vi bliver lidt våde. Guiden, der går i spidsen, har eneretten til at tage billeder. Vi andre har måttet tømme alle lommer inden vi går op. Det duer jo ikke at tabe telefonen ned på vejbanen eller i hovedet på en cyklist.

  

På vejen hjem hører vi P2. De fortæller om Langgaard koncerten i aften med bl.a.  Sønderjyllands symfoniorkester. De skal spille Langgaards Sfæriske musik i en lidt utraditionel surround agtig orkesteropstilling. Det lyder spændende og jeg tager motorvejsafkørslen mod Esbjerg, mens Solvejg undersøger om der er billetter at få på sin telefon. Det er der, og vi fortsætter mod Ribe.

Ankommer der lidt før kl. 19. Parkerer bilen og går ned gennem den gamle købstad. Nu får vi et dilemma, for det viser sig at der udover at være Langgaard festival også er vinfestival i Ribe netop denne weekend. Det ser meget fristende ud. Man køber et glas for 150 kr. og så kan man gå rundt til utallige boder og få den fyldt op. Det lyder da som en god ordning, men vi har jo besluttet os for Langgaard så vi nøjes med en pizza slice.

Ved domkirken er der allerede en lang kø, men vi fornemmer at vi kommer i fin tid til at få en god plads. Vi håber at de vil acceptere vores billetter på telefonen. Vi kunne dog have sparet vore bekymringer, da det viser sig at ingen vil se noget, vi får derimod et program udleveret sammen med et smil.

Finder ind på en plads lige midt i kirken. Det må være det rigtige sted – vi har jo hørt om den særegne orkesteropstilling og vi kan da også se at dirigentpodiet er lige udfor der hvor vi sidder, så kan man vel ikke sidde mere centralt.

Lederen af festivalen byder velkommen og koncerten kan begynde, eller det vil sige det kan den ikke alligevel, for der mangles lys til solisterne. En detalje der må bringes i orden.

Første stykke er ikke mindre end en uropførelse af Langgaards Søndagssonate i 4 satser. De første to satser med violin og klaver, så en orgelsats med en enkelt lynudladning for orkestret og til sidst en kort men fyndig orkestersats. I programmet står der ”præcist og eftertrykkeligt” og det skal jeg da lige love for at det er. Jeg kan slet ikke forstå at dette stykke ikke har være spillet før nu, 65 år efter at det er komponeret. Det er smukt og har endog melodiske og lyriske passager. Vi har genhørt den her dagen efter på nettet og har følt genkendelsens glæde ved det.

Andet værk er Rued Langgaards Symfoni nr. 4, som også hedder Løvfald. Der er kun en sats, men den er alligevel delt op i passager og der er overskrifter projiceret op på væggen over Carl Henning Pedersens fantastiske mosaikker. Det hjælper faktisk for forståelsen af musikken for novicer som os. Symfonien slutter af med en helt fantastisk kirkeklokkebimlen frembragt af orkestrets instrumenter.

I pausen giver vi 30 kr. for et lille glas middelmådig hvidvin i et plastik bæger – her kunne de nu godt tage lidt ved lære af vinfestivalen udenfor.

Efter pausen er der endnu en uropførelse. Denne gang af Rumrejsen 2016 til Sfærernes Musik som er en bearbejdning af Langgaards Sfærernes Musik for soli, kor, orkester og fjernorkester til rumlig opførelse i katedral. Dirigenten Thomas Dausgaard står midt i kirkerummet og dirigerer. Musikerne er placeret hele vej rundt om publikum – i midtergangen, foran og bagved. Ved siderne sidder horn, trompeter og basuner. Det bliver en unik oplevelse og vi sidder jo som sagt lige midt i det. Koret, der til denne lejlighed er samlet af 3 kor bl.a. DR’s voksen ensemble, kommer ind med en voldsom kraft.  Fjernorkestret finder vi aldrig ud af hvor var.

Det er en totaloplevelse og dirigenten ser ud til at være svær godt tilfreds med resultatet og det har han jo også rigtig god grund til. Der er stående og meget langvarige ovationer da det er slut.

Vi går opløftede ud i septembernatten og finder vores bil. Det blev da en fantastisk og uventet afslutning på vores sommerferie.