En aften i kammeroperaen

Vi er med gode venner taget til Kammeroper i Hamborg.  Det er et fantastisk koncept. En 4 retters menu med indbagt opera.

Vi ankommer i god til med S-bahn til Altona og går det sidste stykke til Allee Theater. Bliver godt modtaget og venligt vist hen til vores bord. Får en aperitif, der er inkluderet i vores opermeny.

Vi skal se og høre Verdi’s Louisa Miller, en knap så kendt opera, men vi har forberedt os godt via Youtube og Wikipedia så vi kender stykket. Nu skal vi bare have den sat på plads i opera menuen.

Vi bestiller vin og får en herlig forret, - en radisesuppe. Og vi får en herlig hvidvin dertil. Flere glas endda. Da tiden nærmer sig 19.30 kan vi gå ind i det lille teater som ligger i forbindelse med restauranten. Alle stole er forskellige og guldbemalede, - der kan vel være omkring 150 tilskuere, men så mange er der ikke i aften.

I orkestergraven foran scenen sidder et lille orkester med 6 musikere – strygere, klarinet og horn og så en dirigent. De får nok at se til  for de er på hele tiden.

Scenografien er helt enkel, hvid og en anelse kold.

Musikken spiller ouverturen hvor også de 7 sangere bliver præsenteret og stykket går i gang. Det er virkelig dygtige sangere og de gør det supergodt. Jeg kan under denne del af operaen mærke at jeg måske skulle have holdt lidt lavere profil mht. hvidvinen, men det lykkes mig at holde mig vågen og følge med i  handlingen.

De 3 akter er skåret ned til 2, så passer det bedre til menuen. Dvs. at den første scene i 2. akt er kommet med i første akt . Vi går herefter ud og spiser en mellemret. Noget lækkert postej lignende med en topping af bl.a. frisk peberrod. Det er godt og man bliver ganske vågen af det. Holder lidt tilbage med hvidvinen i denne pause.

Tilbage på de røde stole får vi nu resten af 2 akt og sidste akt, hvor det går så gruelig galt, som det altid gør i en opera. Rodolfo  og Louisa,  helten og heltinden dør efter at have drukket gift, men til forskel fra det oprindelige oplæg overlever den onde Wurm, der har forårsaget hele tragedien. Rodolfo dør inden han når at stikke sin daggert i maven på ham.

Under hele denne del af operaen er jeg særdeles frisk og nyder de smukker arier og duetter. Der er endog en trio hvor den gamle Millar også deltager.

Vi kan nu returnere til restauranten og indtage hovedretten og desserten. Der er tale om et stykke kød der er særdeles mørt og velsmagende. Dertil naturligvis et par flasker rødvin. Nu behøver vi ikke mere at tage hensyn til klarsynethed og intellekt. Desserten er en isbombe med noget krymmel ovenpå. Og der er kaffe ovenpå.

Alt i alt en stor success. Vi får vores overtøj udleveret og kan gå ud i det lidt kølige Hamborg og tage S-toget tilbage til vores hotel hvor vi hygger os med et par øl og med flerstemmige svenske drikkeviser. Og det til stor fornøjelse for natportieren.

Dagen derpå tager vi en guidet tour i det nye Elbphilharmonie. Det er jo vigtigt at kende mulighederne hvis vi skal opgradere næste gang vi kommer til Hamborg.