Noget om vinsmagning

Vi går rettidigt ud til det aftalte sted. Vores vært og guide er der ikke, han går stadigvæk og hiver grene ned fra de store træer. De andre i selskabet er der heller ikke. Mage til slendrian – punktlighed er sandelig ikke et fremherskende karaktertræk her i italien. Og jeg der er gået fra en meget spændende afslutning på 19 etape i Touren – og endda med Contador i udbrud.

Efterhånden er vi der alle sammen, - 7 personer. 4 inde i bilen og 3 på ladet, deriblandt mig. Nu går det over stok og sten op gennem skoven til vinmarkerne. Vi må hage os godt fast for ikke at ryge af.

Første stop er Monte del Drago.  Værten bor her. Han har faktisk fundet en jerndrage i jorden her, da han restaurerede  huset – den ser vi senere. En drage der var Drago familiens våben og symbol. Efter at den samme familie havde boet på Monte del Drago i 2 århundreder, havde de ret til at tage navnet til familienavn. Ja, langtidsplanlægning er måske noget der ligger mere til italienerne.  

Vi ser først på de grønne druer til hvidvinen. Der er et stort område med helt unge planter, faktisk er de plantet i foråret. Dem på den anden side er 28 år.

Kører dernæst til de øvrige bakker Il Perlar og Palazzina. Her er de blå druer på stokke der er noget ældre. Nogle marker har stokke der er plantet under krigen i 1943. Jo ældre stokkene er, jo bedre er druerne og desto bedre bliver vinen, lærer vi. Druerne fra disse meget gamle stokke bliver brugt til Amaronen.

Vi er i Valpolicella. Val betyder dal, poly betyder jo flere, og i dette tilfælde 4. Cello ved jeg ikke hvad betyder. I hvert fald består distriktet af 4 dale. De næste længere mod øst hører til Soare distriktet.

Der er også oliventræer. Her er der plantet nye arealer til. Man må jo sprede aktiviteterne lidt. Selv en mark med Trøfler har man.

Vi hænger godt fast på ladet mens vi drøner ned over bjerget igen med 50 i timen. Da vi er tilbage på Musella er vi godt mørbankede og ømme i rumpen.

Nu er det tid for besigtigelse af vineriet. Bygningen er restaureret, men er oprindelig fra 1660. Vi bliver lukket ind ad den store port og skal lukke den hurtigt igen, idet der skal være nogenlunde koldt indenfor.

Marie og Christian kommer med og ser også herlighederne.

Der står paller med vinkasser klar til forsendelse. En lille palle skal til Singapore. Der er store ståltanke yderst, men længere inde under urgamle hvælvinger er der træfade i mange forskellige størrelser. Her ligger vinen i fra 1 til 4 år. Nogle bliver tanket om hvert kvarte år til større og større fade.

Ovenover hvælvingerne er der tørreplads. Druer til de dyreste vine (Amaronen) bliver tørret i op til 160 dage inden de bliver lavet til vin. Billigere vine har en blanding af friske og tørrede druer og de yngste og billigste vine er lavet udelukkende på friske druer.

Nu til sagen, vi skal smage på sagerne. Vi bliver vist ned i en vinkælder, faktisk lige under vores lejlighed.

Her er der dækket op til 8 personer og der står 6 flasker vin vi skal smage på. Der står også to spyttespande på bordet som man må spytte vinen ud i eller hælde slatter ud i – Gud forbyde at vi må få brug for det. Loftet er hvælvet og der er billeder, vinflasker, og meget andet der har med vin at gøre – rigtig hyggeligt. Og så er værtens jerndrage der også.

Der går lidt tid inden vi kommer i gang, et ældre ægtepar fra Berlin er ikke ankommet – de er væk og det varer noget inden nogen finder ud af at de har været hos tandlægen.

De øvrige deltagere i vinsmagningen har alle en relation til hinanden. Den livlige dame fra Østrig og hendes voksne søn og hendes fraskilte mand fra Tyskland. Hun har også sin kusine med der bor i Rom. Kusinens venner – det ældre ægtepar der var til tandlægen er fra Berlin men har et hus i Toskana hvor de bor det meste af tiden. Han er psykoterapeut og hun børnehavepædagog og medhjælpende psykoterapeut. Jo, vi er i godt selskab.

Endelig får vi begyndt – vi opgiver i første omgang berliner-parret.

Vi starter med den hvide Bianco del Drago 2009 til 7€. Den er med skruelåg og vi får at vide at hvis en vin har skruelåg, kan den ikke gemmes og må derfor drikkes hurtigst muligt. Den smager fortrinligt. Der skal kun 1 kg druer til en 0.75l flaske af denne vin. Lavet på friske druer.

Vi går over til Rosé del Drago 2010, også med skruelåg og også til 7€. En rosé er lavet til at drikke midt på dagen f.eks. til frokost. Den skal være frisk og ikke med alt for meget alkohol. Rosé er lavet på blå druer. Farven på vin kommer fra skallerne -  det gælder også for rosé. Her fisker man skallerne fra efter 3-5 dage. Så bliver den lys i modsætning til rødvine der beholder skallerne i hele gæringsperioden. Skallerne kyler man ud og pløjer ned. Også rosé'en smager skønt. Vores vært og vinkyper må af og til ud for at ordne nogle ting, men det gør ikke noget. Hundene Sissi og Lisa deltager i arrangementet, er dog ikke med ved bordet.

Nu skal vi til de rigtige vine – de røde. Starter med en Valpolicella Superiore ’Vigne Nuove’ 2009. Denne har man ofret en korkprop på da den kan gemmes nogle år. Den koster som de andre 7€. Valpolicella vine er lavet på blanding af fra 2 til 5 forskellige druer (så vidt jeg forstår). Denne har en lille andel af tørrede (få uger) druer og druerne er groet på forholdsvis nye stokke – mindre end 20 år. Det er måske derfor den hedder Nuove. Det er den samme som vi med begejstring indtog den første aften hvor vi ankom. Allerede her begynder nogle af de kvindelige deltagere at kyle rester i spanden på bordet. Det er jo en synd.

Næste vin er en Valpolicella Superiore ’Ripasso’ fra 2007. Den er modnet et år på egefade og det er den blevet 3€ dyrere af. Den har også et større indhold af tørrede druer. En ripasso er også kendetegnet ved at den er hældt over skallerne fra Amarone vinen og har ligget sammen med disse i en uges tid. Den har en ganske anden smag, hvor man kan fornemme at den er modnet på eg. Dejlig rødvin.

Nu kommer der ost og salami på bordet – det her bliver en fest kan vi fornemme. Marie er kommet med til vinsmagningen og hygger sig rigtigt ved siden af sin moder. Vi kan se, at her kommer vi nok ikke fra og opgiver enhver tanke om restauranter eller madlavning i aften.

Den næste vin er en Monte del Drago fra 2006 til 18€. Den er lavet på en endnu større andel af tørrede druer fra endnu ældre stokke. Her skal der omkring 2 kg druer til at give en flaske vin. Jeg synes nu ikke den er væsentlig bedre end Ripassoen men det er der nok andre der er bedre til at vurdere.

Den sidste rødvin er kongen over dem alle – en Amarone ’Riserva’ 2006 til 38 €. Lavet på 100% tørrede druer og fra de ældste stokke der er mellem 40 og 68 år. Af disse bliver der kun en flaske pr 4 kg druer. Så er det jo klart at den er dyrere. Og den er også med et ungdommeligt udtryk, virkelig, virkelig, virkelig god.

Som sagt bliver skallerne fra denne Amarone brugt til Ripassoen og det der ikke bliver brugt her bliver brugt til Grappa, en snaps. Den smager vi også på – Grappa di Amarone.

Nu forlader værten os og vi kan selv hælde op og sammenligne de forskellige vine. Nu er også psykoterapeuten og hans kone dukket op og det bliver rigtig hyggeligt. Vi kommer vældig i snak og vi, der er nylig belært, kan give vor visdom videre til de nyankomne.

Tyskeren der var gift med den østrigske dame der var kusine til hende fra Rom fortæller at han har tilbragt 3 år af sit liv i Danmark. I Oksbøl flygtningelejren, lige efter krigen. Han var da 2 år og kom med sin mor og sin 4 år ældre storesøster med skib til en by han ikke kan huske. De var flygtet fra Østpreussen, de nuværende baltiske lande. Han husker kun at han fik et æble af en vagt og så barakkerne. Han synes at det er rigtig interessant at jeg kan fortælle at Mads Clausen senere købte disse barakker til at udvide Danfoss med og at jeg faktisk kender dem da en enkelt stadigvæk er der. Jeg kan fortælle at det ellers er en periode vi i Danmark ikke er særlig stolte af. Vi behandlede ikke disse stakkels  mennesker særlig godt og de var ugle sete.

Vi tager alle vinslatterne med os ud og sætter os udenfor da der skal lukkes ned til kælderen.

Jeg snakker også den del med psykoterapeuten, der er amatørmusiker og spiller fløjte sammen med sin kone på lut. De skal i operaen i Verona både lørdag og søndag. Vi skal søndag så der mødes vi måske igen.

Og sådan går den ene time med den anden med hyggelig snak. Mest tysk som bliver bedre og bedre som aftenen skrider frem. Der kommer flere flasker på bordet, også den gode Amarone. Christian og Marie hygger sig med hundene og kortspil.

Ved midnatstid bryder selskabet op og vi takker godnat og vakler op ad trappen og i seng.