torsdag den 28. juli 2011

Om et besøg i Venedig

Når man er kommet helt til Verona, kan man ligeså godt tage de sidste 100 km og se Venedig, man behøver jo ikke at dø.
Jeg var der for 41 år siden på en spejdertur – FDFerne fra Spjald og den øvrige Vestjydske kreds. Markuspladsen står stadigvæk lysende klart i min erindring. Nu må vi så se om de har lavet den om eller om min erindring spiller mig et puds.
Nogle har fortalt os at man med fordel kan tage toget til Venedig, men vi har jo en bil, så hvorfor ikke bruge den, det koster jo kun benzinen, resten har vi jo betalt for alligevel.
Indstiller GPSen på Isola Del Tronchetto -  det må være en parketingsplads – den i Verona hed også noget med Isola.
Kommer let til Venedig, kun med et par enkelte svinkeærinder inden vi finder over broen der fører ud til Venedig. Der er faktisk et stort parkeringshus og der tager vi afsked med Fiestaen for en stund. Finder bussen, der er en båd og betaler 52 euro for 4 returbilletter ind til Markuspladsen.
Det er en fin sejltur fra de ydre havneområder hvor de store krydstogtsskibe ligger og ind i en lidt smallere Canal della Giudecca. Vejret er vidunderligt, solskin og varmt og en let brise. Vi lægger til ved en del stoppesteder på begge sider af kanalen inden vi krydser over til San Saccaria hvor vi står af. Det er stoppestedet lige før Markuspladsen. Kikker lidt på masker. Marie vil gerne have en maske og finder også en hun mener at kunne overkomme.

Hænger den om bagved. Så er den her nok også i aften når vi kommer tilbage. Hvis man synes at der er mange turister en sommerdag ved Søndervig strand, så er det intet at regne imod denne myretue af turister. Der er folk alle vegne. Gondoliererne har kronede dage. En 45 minutters tur i en gondol koster ca. 85€ og nemt det dobbelte hvis man ikke passer på at aftale prisen inden man sejler ud. Vi ser faktisk en gondoliere der skvatter i vandet og det lige under sukkenes bro. Det bliver nok ikke så sjovt at komme tilbage til kollegerne igen.
Vi passerer Ponte della Paglia og Palazzo Ducale – Dogepaladset som er en meget flot bygning der i dens nuværende udformning fra omkring 1400 tallet er beklædt med lyserødt Verona-marmor. Herfra går vi ind på Markuspladsen og ser til vores skræk en 100 meter lang kø foran indgangen til Markus Kirken. Nuvel det må vente til lidt senere på dagen, men ind skal vi, for det var jeg nemlig ikke for 41 år siden.

Markuspladsen svarer faktisk rigtig godt til min erindring. Man har dog stillet en musikscene op til koncert, men det kan jeg godt abstrahere fra. Selv duerne er der i hobetal selv om de nok er et par generationer længere fremme end os. Jeg genkender specielt buegangene rundt om pladsen. Vi går ned bag Markuspladsen med de ekstremt smalle gyder hvor der er alle slags forretning, souvinier, mærkevare, kunst, masker osv. Et fantastisk spændende sted at gå.
Solvejg, Marie og Christian vil gerne på shopping og se på forretninger. Solvejg har lavet research og mener at vide at der er spændende gader hvis man krydser Canal Grande. Jeg bliver helt træt bare ved tanken. Shopping er slemt nok, men at man også skal bevæge sig langt væk for at komme på shopping er lidt for meget af det gode for mig. Vi laver en aftale om at dele os. Jeg nyder min barndoms Markusplads og gaderne omkring denne og de tre shoppinglystne går på shopping. En glimrende ordning.
Dog skal vi have noget at spise først og finder efter en mindre diskussion om hvor man bedst finder et godt sted og efter at have gået i helt mennesketomme gyder finder vi endelig et sted hvor vi kan spise – bliver vist ovenpå. Får en dejlig pizza og noget godt koldt øl. Christian og Marie ser med glæde at man kan få Spagetti del Cabonara. Da vi betaler (og det er ikke billigt i Venedig) ser vi til vores skræk at vi har betalt 8€ for 4 små tørre flutes som vi endog ikke har spist. De kommer i lommerne, dem kan duerne på Markuspladsen få.

Jeg følges med min shoppingglade familie hen til Rialto broen hvor vi forlader hinanden. Jeg slentrer nu roligt tilbage gennem de smalle gyder og over et væld af broer hvor jeg kan betragte hvorledes gondoliererne manøvrerer gondolerne med kun en åre. Det er imponerende. Jeg ringer til min gode ven Kjeld og forhører mig omkring forholdene i DK. Vejret er en smule i bedring efter en horribel weekend med regn og blæst.
Tilbage på Markuspladsen fodrer jeg duerne med mit brød, går en ekstra tur gennem buegangen og affotograferer Markuskirkens 5 flotte mosaikker. Sætter mig i skyggen og nyder folkelivet og en pose lakrids jeg har fundet i min rygsæk.  

Da de andre endelig kommer tilbage er det næsten for sent at komme ind i kirken. Vi når det dog alligevel og den er da også imponerende indenfor. Særligt mosaikkerne på gulvet er specielle og meget imponerende. Marie må købe et stykke brunligt papir at tage om sig, så hun ikke støder den hellige Moder med sine bare ben. Christian må blive udenfor da vi ikke må tage rygsækken med ind. Det har han bestemt ikke noget imod.
Vi går ned mod båden igen. Køber en is men bliver jaget væk da vi vil sætte os i en vindueskarm for at spise den. Får købt Maries maske og stiger ombord på båden – nr. 2. Lidt mod forventning sejler den ind i Canal Grande. Efter lidt usikkerhed bliver vi enige om at den nok ender det rigtige sted – ved parkeringshuset hvor vi steg på.

Turen gennem Canal Grande er rigtig spændende. Det går ikke så hurtigt, da der er en voldsom trafik med gondoler, tankbåde, taxaer, almindelige motorbåde og busser som den vi sejler med. Specielt ved Rialtobroen er det helt galt og der er et virvar af både der skal den ene og den anden vej og nogle på tværs. Jeg låner Christians kamera og laver nogle film af dette cirkus.
Endelig er vi tilbage ved Tronchetto hvor vi finder vores lille Fiesta i god behold. Vi indstiller GPSen på Musella og kører.

Ingen kommentarer: