Når man synger i Motetkoret bliver man af og til spurgt om
man kan synge i søndagskoret. Det betyder at man skal synge til gudstjenesten
og synge 4 stemmige satser med kun en på hver stemme. Det kan godt indimellem
være lidt udfordrende, og især for mig der har konverteret fra bas til tenor.
Men jeg gør det gerne når jeg kan, dels er det hyggeligt, og dels vil jeg gerne
hjælpe den store mester ved orglet, Helge, den græsselige, Granum.
Her i påsken gik det så lystigt for sig at jeg blev helt
stresset. Jeg blev spurgt om jeg ville synge med til et langfredagsprojekt i
Dybbøl og Rinkenæs kirker. Denne gang er det ikke Helge, men Frank der spørger.
Jeg bliver spurgt fordi Johan, der normalt synger i Franks ad hoc kammerkor,
ikke kan. Jeg skal altså afløse Johan. Det siger man ikke nej til. Og da slet
ikke når man bliver tilbudt at synge bas. 7 pragtfulde stykker skal vi synge, bl.a.
William Byrds ”Ave Verum Corpus” http://www.youtube.com/watch?v=G4rWsH1hkQ8
(her med et hollandsk kor)
Øveplanen tilsiger 5 korprøver. Men de bliver saboteret
af en snestorm, sygdom hos dirigenten og en fødselsdagsfest for Solvejg. Jeg når dog at
være med til 3 prøver. Solvejg er som altid en fantastisk støtte og indpisker. Hun har sørget for at jeg kan min stemme.
Vi når langfredag og det bliver i sandhed en lang fredag. Kl 10
skal vi synge i Sct. Marie. Bl.a. Mozarts ”Ave verum Corpus” og så en anden
vekselsalme med hele 16 vers. Helge overrasker altid og der er naturligvis en
ekstra 4 stemmig ting som vi ikke er forberedte på. Det går nu alt sammen meget
godt.
14:30 mødes vi så i Dybbøl og starter de to
langfredagsarrangementer. Veksling
mellem læsning, kor og fællessang.
Salmerne til langfredag har typisk lange vers og mange vers.
Jeg tror jeg når at synge mere end 120 lange vers denne langfredag. Koret
synger rigtig fint, det er en fornøjelse og folk klapper af os.
Påskedag er hele Motetkoret tilsagt til at synge i Sct.
Marie kirken. Det er dog kun et lille fåtal på 8 sangere der kan den dag. Og her er
der ingen kære mor, her er jeg tenor og jeg er ganske alene på stemmen. Vi skal
synge 5 satser alle nogen jeg tidligere har sunget bas til. Jeg må gå over til
damerne på den anden side af orglet for ikke at blive forført af de to
basser. Her står både Solvejg og Helle
som kan hjælpe mig hvis jeg kommer på afveje. Helle ender dog med at forvirre
mig istedetfor. Mens Helge spiller forspillet rykker hun mig over og peget på
Helge og indikerer at han vil synge med på tenoren.
Vi stemmer i og jeg opdager et stykke henne i ”O herre
Krist” at jeg følges fint med Helge, men
han synger jo bas. Jeg får rettet op i det i 2 vers. Alice, vores tidligere
kollega fra koret, sidder nede i kirken og hun har helt sikkert bemærket at
tenoren manglede i første vers.
Søndag efter påske skal jeg så igen på ”arbejde”. Der er konfirmation
og vi skal bl. a. synge ”Lover den Herre” som jeg har traumer over. Jeg har
kendt basstemmen og sunget den i 25 år. Sidste år – også til konfirmationen, så
der var rigeligt med publikum – skulle jeg så synge tenor til den og det gik
helt galt. End ikke i løbet af 5 vers formåede jeg at komme ind på tenoren men
blev hver gang forledt af bassen. I år skulle være anderledes så jeg har øvet
mig igen og igen og jeg har den siddende present på trommehinden – tekst og
melodi – intet kan gå galt. Men Helge overrasker altid. "Vi starter lige med
første vers enstemmigt og de efterfølgende i korsats". Vi har en lille prøve i
kapellet og alt mit gode forarbejde er spildt. Jeg kommer for skade at slå over
i bassen, blot en oktav over. Karen der står ved siden af mig har aldrig hørt
så høj en bas før. Men det lyder faktisk ikke så dårligt. Jeg får dog rettet
ind og i kirken går det helt fint.
Vi synger fint for de unge konfirmander bl.a. Gades "Benedictus" og John Rutters svulstige "The Lord bless you and keep you".
Ingen kommentarer:
Send en kommentar