Vinsmagning på Trompeterager

For et par år siden fik jeg en bog i fødselsdagsgave af Anders - ”Kvinderne ud af køkkenet (20 år efter)”. Roald Als´ opkog af sit epos om den bløde mand i køkkenet.  En særdeles munter bog om familie og venner og kærlighed til mad og vin. Vi har flere gange puslet med ideer om at lave et sådant - Kvinderne ud af køkkenet event, men har ikke rigtigt fået gjort alvor af det.

Der skal jo være en anledningen og hvad ville være mere passende end Solvejg fødselsdag  her sidst i Marts. Ideen krydres med en anden ide om at lave en vinsmagning ala den øl-event vil lavede til ølfesten i Blommeskobbel da jeg blev 50. Vi må slå til. Invitationen bliver sendt ud:

Kære Venner

Solvejg fylder 55. Det er ikke rundt, men det er jo heller ikke urundt så derfor skal vi have et lille selskab. Askeonsdag den 27. marts på Trompeterager, kl. 18:00. Det ville glæde os overmåde hvis I kunne komme.

Da Helge fyldte 50 holdt vi ølfest, nu er der gået nogle år og vi er blevet mere kultiverede.

Vi tænker os at holde en rødvinssmagning. Hver gæst medtager en flaske rødvin der har en historie som kan fremføres – det må være fødselsdagsgaven. Den behøver ikke at være dyr bare historien er god. Vi vil således smage på vinen mens vi lytter til historien (og vi spytter den ikke ud igen).

Vi starter i køkkenet, mændene laver maden mens damerne kan se franske film. Vi håber at I er med på ideen.

Kærlig hilsen

Solvejg og Helge

Billedet er af Musella, den gamle vingård hvor vi tilbragte sommerferien i 2011. Mere om den senere.

Hurtigt står det klart at alle inviterede takker for invitationen og vil gerne komme.  Ingen lægger mærke til den lille fejl med Askeonsdag. I min erindring var det onsdagen før skærtorsdag, men det er det ikke. Askeonsdag markerer indledningen af fasten 40 dage før påskedag og ikke 4 dage før.

Da der således er udsigt til 16 forskellige vine og 16 historier sender vi en ny præcisering ud, - man må gerne tage to ens flasker med pr par og kun en historie.

Nuvel, forberedelserne tager fart, menuen bliver fastlagt og afprøvet, vinen bestilt og stuen ommøbleret. Til en rund fødselsdag hører der sig en sang og en sådan bliver også undfanget i gedulgthed.  Da vi når den 27. er vi klar.

Kl. 18 begynder gæsterne at myldre ind. En sindrig logistik har sikret at ingen skal sidde og drikke vand en hel aften. Alle vil blive transporteret sikkert og alkoholfrit hjem.

Gæsterne kan afsætte deres medbragte vine på en dertil indrettet plads med navneskilt. Det bliver et prægtigt skue. Karen og Poul Bent kommer lidt for sent, da deres vin ikke er blevet helt færdig. Som man kan se gærer den kraftigt endnu.

Festen kan begynde og vi nyder en velkomstdrink. Den er egentlig ikke særlig god, men der er musik i navnet. Den hedder Verdi og var et impulsindkøb sidst på dagen. Nuvel, den tjener sit formål, så kan det kun gå fremad.

Vi forklarer igen konceptet og forvisser om at der ikke er lavet noget mad endnu, det skal mændene klare. Man kan fornemme en vis nervøsitet og tiltagende skepsis hos enkelte af selskabets kvinder, men de har ikke noget at frygte, det kan jo ikke gå værre end helt galt.

Mændene går i køkkenet mens damerne samles i sofaarrangementet. Forretten bliver nu frembragt i lynfart. Røget hellefisk, hjertesalat, avokado og lime skiver bliver anrettet på portionstallerkner  og bragt ind på bordet. Dertil hjemmebagt brydebrød. Festlighederne kan nu begynde. Damerne rejser sig og må konstatere at det er lykkedes at få forretten på bordet. Den hvide vin - Cloudy Bay, en Souvignon Blanc 2012 fra New Zeeland  hældes i glassene. Det er noget trangt, men det er hyggeligt og vi kommer hinanden ved. Snakken går lystigt og vi skåler for fødselaren.

Nu er det igen tid for mændene at trække sig tilbage til køkkengemakkerne. Denne gang er udfordringen noget større end forretten. Jeg har måske ikke helt gennemtænkt alle konsekvenserne af vores ide, jeg er jo vant til at skulle have styr på det meste, men det har jeg ikke her. Men dog nok til løseligt at kunne fordele opgaverne. Det er vigtigt at Sekke kommer til at lave sovsen, så er han stillet og har ikke mulighed for at brokke sig over den bagefter.

Menuen består af Roastbeef, grøntsags souffleer, en blandet salat med Mozzarella, en broccoli salat og sluttelig små ovnbagte kartofler. Og så naturligvis rødvinssaucen. Opskrifterne bliver sat op på køleskabsdøren og vi går i gang.

Carsten kaster sig over broccolisalaten. I opskriften til dressingen står der sød sennep, - det har vi ikke, kun Dijon sennep hvilket jeg mener at man godt kan bruge i en snæver vending. Men nej, det kan man ikke ifølge Chef Hauerberg. Jeg fornemmer at man ikke bør gå i rette med ham i denne sag og Carsten finder nu sammen med Poul Bent ingredienser frem fra køleskabet som kan forvandle en stærk Dijon til en mild og sød sennep. Måske brugte de slet ikke Dijonen, jeg ved det ikke. Dressingen bliver god og salaten uovertruffen.

Lasse og Poul Bent ordner kartoflerne i bryggerset – de mener ikke det er umagen værd at skære dem over, som jeg ellers har foreskrevet. Sekke multitasker mellem rødvinssaucen og fyldet til souffleerne. Grøntsagerne blancheres let og Lasse og Poul Bent begynder at fylde grønsager i formene. Jeg synes at jeg skal hjælpe lidt til og begynder at fylde broccoli i formene indtil jeg kommer i tanke om at broccolien er til salaten og ikke til souffleen. De bliver hastigt pillet op igen og erstattet med de forkogte blomkål. Pyha, det var nær gået galt. Souffléerne kommer i ovnen sammen med kartofler – en noget utraditionel opstabling i ovnen, som kvinderne nok ikke havde kunnet gotere. Men det virker perfekt og vi sparer tid.

Kjeld, der har en vis erfaring i at flække agurker (han flækkede en agurk på langs i luften til ”far til 4 fylder 40” festen i 1996) kommer til at stå for både agurker og de røde snackpeber til den blandede salat. Jeg selv vælger det sikre. Koger de tre roastbeefs i den store gryde (25 min) for derefter at brune de aftørrede stykker kød i den tykbundede gryde. Thomas går rundt og kommer med gode råd. Efterhånden nærmer hovedretten sig sin færdiggørelse og kun rødvinssaucen mangler. Kokkene samles om køkkenbordet og drikker en øl, mens Sekke får styr på saucen. Jeg henter en flaske rødvin, men den er Sekke ikke tilfreds med. Mener dog at den kan bruges i sovsen, vi finder en anden og bedre til at drikke mens vi venter.

Sekke er meget stolt af sin sovs, og den er da også rigtig god. Poul Bent får smag på den så vi må se at komme i gang inden han begynder at drikke af den. Roastbeefen bliver skåret ud i tynde skiver og maden bliver sat ind.

Vi hidkalder damerne, som vi kun har hørt sporadiske latterudbrud fra, mens vi har kokkereret. Det forlyder at de har set franske film, uddrag af Ameli og at de har hygget sig og spist sunde snacks. De har (i nogen grad uvant for dem) ikke blandet sig i vores husgerning. Men nu bliver de inviteret til bords.

Og så til vinene. Enkelte havde fulgt invitationens opfordring til at medbringe en skriftlig udgave af historien om vinene. Disse er her gengivet i deres fulde form. Resten er henvist til vores noget blakkede hukommelse og måske derfor mindre fyldestgørende.

Retrovinen.

Inge og Kjeld havde medbragt både en retrovin og en flaske Amarone. Historien lyder som følger:

Retrovin i anledning af Solvejgs fødselsdag 2013.03.27.

I anledning af en stor begivenhed hos en af rødvinsbranchens største kunder, har man ønsket at markere begivenheden ved at fremstille en retrovin eller ”mindevin”, som en blanding af netop de vine som fra midten af forrige århundrede var pionerer på det danske vinmarked og lærte en hel generation at drikke vin til kollegie og andre grisefester.
Til lejligheden er fremstillet en flaske helt i tidens ånd, med bastskørt om maven og en udformning, hvor den tomme flaske sidenhen kunne bruges som lysestage på en tom ølkasse. Her kunne den optimere hyggen så der blev endnu en lysestage blev til rådighed til det næste rødvinsparty.

Her er en præsentation af indholdet i denne vin:

·      ”Patria” var ikke en rødvin, men er dog alligevel repræsenteret, da den opstod som æblevin i ”De 5 forbandede år” og gjorde dem mindre forbandede. Sidenhen kunne den bruges af fattige teenagere i årene med Elvis, Gustav Winkler og Otto Brandenburg.

·      ”Den med Tyren” fra Skjold Burne var frontsoldaten i den danske vinkultur. Den tog vores forældre allerede til sig i 60èrne.
Grisefesterne på kollegierne var knap nok startet, så den blev i højere grad indtaget i mindre mængder ved ”rødvin og ost” arrangementer. Den må have været af en relativ god kvalitet, da den først forsvandt fra hylderne i 2006. Denne vinkulturens pioner blev fortrinsvis nydt tilsat en sukkerknald og lunet på radiatoren.

I 70èrne tog invasionen rigtig fat. En ny generation, 68èrne var kommet til. De ville have ”value for money”. I denne periode kom en række vine, som udmærkede sig ved at være prisgunstige og mange fester kunne holdes uden at man blev ruineret. Vinene blev af og til drukket i så store mængder, at de sommetider blev smagt 2 gange - men dog kun nydt den første.

Fra perioden trænger sig særligt mindeværdige navne på:

·      ”Palanca” er der sikkert mange af os, der helst vil glemme. I den forbindelse var det også svært at huske, når den var deltager.

·      ”Pierre Medard” er for længst forsvundet. Men der er dog skrevet et digt om den, som jeg dog vil forskåne jer for.

·      ”Amselfelder” er genopstået. Den forsvandt pga embargo mod Serbien under borgerkrigen i 90èrne, men er nu genopstået under navnet ”Amselkeller”

·      Ikke at forglemme ”Baron De Rothberg”. Havde man ikke fået nok slæbt hjem over grænsen i den gamle folkevogn, kunne man altid hente en ”Baron De Rothberg” i døgneren, hvis der skulle festes.

·      Kølervædske blev også iblandet, men det havde hverken vi eller folkevognen brug for.

Nu har vi for længst passeret årtusindskiftet. Fortidens nøjsomhed er lagt bag os. Vinkulturens pionerer havde den uheldige egenskab at vi blev ”klogere” efter nogen tid og skiftede til en bedre og dyrere efterhånden. Vi håber den anden flaske repræsenterer nutiden.

Lad os smage på ”retrovinen” og mindes ungdomsfesterne og deres vine, mens vi håber at vi aldrig skal drikke dem igen.

Valpoliskovhøj vinen

Karen og Poul Bent kom lidt for sent, da deres vin ikke var helt færdiggæret. Da de ankom var 2 flasker dog færdige men man havde ikke nået at få etiketten sat på. Og hvad skulle der også stå på etiketten.

Ifølge Poul Bent er det en vin fremstillet på mange forskellig slags druer, blå som grønne, groet i haven på Skovhøj. Måske er der også kommet lidt af havens øvrige frugter og bær i, i hvert fald smager den fortrinligt. Det er næsten ikke til at tro at så meget god vin kan komme ud af matriklen Skovhøj 19 når man også tænker på de høje og skyggende fyrretræer. Men der er jo ingen grund til at betvivle disse retskafne menneskers sanddruelighed.

Den ufærdige flaske er nu holdt op med at gære. Vinen er noget uklar og grumset og der er et par cm bundfald, men den skal sikkert bare stå og lagre lidt. Vi glæder os til at smage på den.

Den spanske Penedes

Gitte og Sekke havde spansk vin med! En Gran Coronas fra Penedes. Sekke der jo er vinkender og connaisseur holdt et meget fagligt indlæg omkring vinen, men da han ikke, som det ellers var blevet kundgjort i god tid forud for arrangementet, havde medbragt en nedskrevet eksemplar af foredraget er meget forsvundet i glemslens tåger, især også efter at foredraget kom efter både retrovinen og Valpoliskovhøj vinen.

Penedes var sikkert valgt, ihukommende at Sekke og jeg i vore unge dage på en af vore rejser indtog netop denne vin sammen med en cordon bleu på en københavnsk restaurant. Dengang var det en Amadeus fra Penedes. Dengang syntes vi den var fantastisk,  men den er langt overgået af den medbragte Gran Coronas.

Gitte og Sekke havde også medbrage en passende stor (1,5l) flaske Italiensk vin, som dog ikke måtte konsumeres ved denne lejlighed.

Djævlen fra Chile

Gitte og Lasse havde lagt vægt på det visuelle udtryk og arbejdet ud fra billeder. Med baggrund i  planchen fremdrog Lasse, lidt i lighed med Kjeld, vinkulturens historie, som den havde berørt os. Fra Liebfraumilch over hjemmebryg, til J. P. Chenet – den med den skæve hals (som vi har indtaget til mindst 2 konfirmationer i Viborg). At man også kunne få skæve glas tilhørende denne vin var en overraskelse. Sigloen med sække-overfrakken a’la Jacob Haugaard. Barrel Monkeys Mclaren Vale er velegnet til abefester. Den er australsk og i mangel af fine slotte at sætte på etiketten har man afbilledet en telefondame og en telefontalende abe. Fantasien kender ingen grænser. Lasse kommer som Kjeld også ind på Chantiens egenskaber som både beruser og hyggespreder. For til sidst at komme til sagen, den gode djævlevin fra Chile – Casillero Del Diablo Reserva. En 2011 årgang på Carménère druen. Den smager vi på og den smager dejligt.

Musella, Amaronen fra Monte del Drago

Vi selv havde med møje fremskaffet 2 flasker Musella Amarone fra vores pragtfulde ferieparadis fra sommerferien 2011 i nærheden af Verona. Det er den der er gengivet på invitationen.

Historien er her gengivet som den er skrevet og ikke som den noget usammenhængede blev fremført. Det skyldes dels manglende koncentration og dels dårlig lys og upudsede briller:

Vores vin er fra Italien. Fra Veneto. Og nærmere betegnet fra Valpolicella.

Val=dal, poli=flere end 2, cella=kældre – dalen med de mange kældre. Vinkældre forståes.

I 2011 var vi på ferie i Italien, i Verona. Vi skulle til opera i Arenaen i Verona

Vi landede på Musella en vingård fra 1400 tallet. Og der er den der er billede af på invitationen.

Vi blev modtaget af ejeren, en ældre herre. Og det viste sig at være et familiedrama vi var havnet midt i. En svigersøn der var ved at blive skilt fra datteren, en ny svigersøn der var en rigtig charlatan. Vi holdt med Paulo – den forsmåede svigersøn. Et par børn var det også og en tre hunde der var trofaste ved morgenbordet.

Vi var rundt for at se på vinmarkerne og også helt oppe på toppen hvor de ældste stokke groede. Det foregik på ladet af en pick-up. Og Paulo kører som død og helvede. Og det er her druerne til denne Amarone vokser.

De ældste stokke var plantet i 1943 det var 15 år før der var nogen der havde tænkt på Solvejg

Da vi kom tilbage ømme i røven var der rundvisning i vineriet  blandt de store ståltanke og  kæmpestore vinfade. Og bagefter var der vinsmagning.  Paulo diverterede med først hvide vine, så rose for til sidst at komme til de røde vine, startende med den almindelige valpolicella superiore, så monte del drage, så ripassoen for til sidste at komme til Amaronen.

Og jeg kan love jer for at det blev en fornøjelig aften. Vi faldt i med en tysk psykoanalytiker og hans kone der var pædagog og medhjælpende psykoanalytiker, en østrisk dame og hendes fraskilte mand fra Tyskland og deres voksne søn. Og damens kusine der bor i Rom. Hunden Sisi og dens veninde Tina (der også er en hund). Det var særdeles fornøjeligt.

Til vinene

De var ikke særlig lette at få fat på. Den danske importør havde ingen. Så fandt jeg noget i USA, men endte med at finde disse i Tyskland  hos Wein und Mehr i Regensburg. Bestilt for næsten 3 uger siden og så kom de først i mandags.

Det er Amaroner 2007 og 2008. Amaronen er lavet på 100% tørrede druer og den her er fra de ældste stokke mellem 40 og 68 år.

Når druerne er tørrede går der jo flere til  en flaske. Og til denne Amarone går det det der svarer til 4 kg friske druer pr flaske – så er det jo klart at det bliver dyrere.

Skallerne bliver brugt til Ripassoen (rødvinens slæbesild) og det der ikke bliver til ripasso bliver til Grappa, en snaps.

2007:

Corvina and Corvinone 70%, Rondinella 20%, Oseleta 10%.

Høstet: from the end of August until the middle of September.

Hældt på flasker Juni 2011

2008:

Corvina 45%, Corvinone 40%, Rondinella 10%, Oseleta 5% (hagl ødelagde Oseletaen det år)

Høstet: from September 3st to October 5th.

Hældt på flasker Januar 2012.

Carmina Luna

Helle og Carstens historie bliver fremført af Helle med efterfølgende akkompagnement til Habanera fra Carmen.

Helle og Carstens indlæg ved vinsmagningsfesten 

på Solvejgs fødselsdag i Hørup den 27. Marts 2013.

Vores vinberetning hedder

CARMINA LUNA  eller: ”I mangel af bedre!”

Egentlig er det en lidt halvdårlig historie, som kommer her. En pseudo-historie, ja, i bund og grund en discount historie.

Carsten og jeg gik selvfølgelig efter den ægte vare ”The real thing”: nemlig en Carmen rødvin fra Chile! Passende til fødselarens kærlighed til vin og sang!

Men vi fandt den ikke trods ihærdig søgen. Vinhandlerens begejstrede udmeldinger om fortræffeligheden af Carmen vinen, (som desværre var udsolgt) gjorde kun pinen værre.

Otto Duborg havde den ikke. Wohlenberg ej heller. (så ingen skal påstå, at vi foretrækker grænsehandel fremfor lokalhandel!)

Det nærmeste vi kom, var så denne nærværende blodfattige rosé-vin: Carmina Luna.

Nå, men Carmen er jo latin og betyder sang eller digt, og Carmina er flertal: SANGE! Egentlig ikke noget som helst at gøre med en erotisk habanera-dansende spansk mandfolkeforfører som ordet ellers straks giver associationer til. NÅ.

Carmina Luna betyder faktisk: ”Månens sange”!! Selvom etiketten gør hvad den kan for at lede hen i retning af den spanske carmenfigur fra Bizets opera, lykkes det ikke helt. Snarere tværtimod: Man ser for sig en kat i silhuet, tudende sin elendige kattejammerrock mod månen……

Vi tror også, at den smager derefter….

Derfor har vi heller ikke gjort os den ulejlighed at købe to flasker, trods Helges opfordring. Ja, vi har faktisk heller ikke lukket den op til smagsprøve. For, Solvejg, vi tror den egner sig bedst som madvin til at marinere små rødspættefileter i.

Men da vi nu er inviteret til så fint et vinsmagningsselskab, har vi medbragt en lille kompensation: To billetter til operaen Carmen, som lige bestemt kommer i Sønderborg Teater tirsdag den 9. April.

Sønderborg Teater? Ikke Alsion med symfoniorkester? Nej, dette er faktisk også en DISCOUNTUDGAVE: Carmen som kammeropera. Dog med sangere i topklasse! God fornøjelse!

Og tillykke med de to gange 5 fra Carsten og Helle

Efter denne performance spiller Helle en smægtende udgave af Habanera og Solvejg synger til. På trods af Solvejgs mandfolkeforførende Habanere sang kan selskabet ikke modstå at skråle med.

Æblecider superb.

Thomas og Shahla mente at nu havde selskabet vist fået nok rødvin og diverterede med en frisk og perlende Katy Rose Cider lavet på æbler.

Solvejg sørger altid for at de unge mennesker får noget frugt og især æbler med på rejsen og med hjem, og som en kærlig tanke skulle hun nu have æblecider tilbage. En smuk tanke og dejligt at få den friske æblesmag i glasset og i munden.

Alt imens alle disse vine bliver smagt, målt og vejet spiser vi den af selskabets herrer, frembragte hovedret. Vi synger en morsom sang som det ses herunder.

Sent i forløbet må mændene igen i køkkenet og frembringe en dessert. Citronfromage med flødeskums pynt i glas, hindbærsufflee, vanilje is og Solvejgs hjemmebagte brownies. En kunstnerisk stænk af blåbær sirup blev noget udsplattet på grund af kunstnerens (på dette fremskredne tidspunkt) usikre hånd. Damerne så dog tilfredse ud da den blev serveret for dem.

Derefter kaffe og chokolader.