For et par år siden fik jeg en bog i fødselsdagsgave af
Anders - ”Kvinderne ud af køkkenet (20 år efter)”. Roald Als´ opkog af sit epos
om den bløde mand i køkkenet. En
særdeles munter bog om familie og venner og kærlighed til mad og vin. Vi har
flere gange puslet med ideer om at lave et sådant - Kvinderne ud af køkkenet
event, men har ikke rigtigt fået gjort alvor af det.
Der skal jo være en anledningen og hvad ville være mere
passende end Solvejg fødselsdag her
sidst i Marts. Ideen krydres med en anden ide om at lave en vinsmagning ala den
øl-event vil lavede til ølfesten i Blommeskobbel da jeg blev 50. Vi må slå til.
Invitationen bliver sendt ud:
Kære Venner
Solvejg fylder 55. Det er ikke rundt, men det er jo heller ikke urundt
så derfor skal vi have et lille selskab. Askeonsdag den 27. marts på
Trompeterager, kl. 18:00. Det ville glæde os overmåde hvis I kunne komme.
Da Helge fyldte 50 holdt vi ølfest, nu er der gået nogle år og vi er
blevet mere kultiverede.
Vi tænker os at holde en rødvinssmagning. Hver gæst medtager en flaske
rødvin der har en historie som kan fremføres – det må være fødselsdagsgaven.
Den behøver ikke at være dyr bare historien er god. Vi vil således smage på
vinen mens vi lytter til historien (og vi spytter den ikke ud igen).
Vi starter i køkkenet, mændene laver maden mens damerne kan se franske
film. Vi håber at I er med på ideen.
Kærlig hilsen
Solvejg og Helge
Billedet er af Musella, den gamle vingård hvor vi tilbragte
sommerferien i 2011. Mere om den senere.
Hurtigt står det klart at alle inviterede takker for
invitationen og vil gerne komme. Ingen
lægger mærke til den lille fejl med Askeonsdag. I min erindring var det
onsdagen før skærtorsdag, men det er det ikke. Askeonsdag markerer indledningen
af fasten 40 dage før påskedag og ikke 4 dage før.
Da der således er udsigt til 16 forskellige vine og 16
historier sender vi en ny præcisering ud, - man må gerne tage to ens flasker med
pr par og kun en historie.
Nuvel, forberedelserne tager fart, menuen bliver fastlagt og
afprøvet, vinen bestilt og stuen ommøbleret. Til en rund fødselsdag hører der
sig en sang og en sådan bliver også undfanget i gedulgthed. Da vi når den 27. er vi klar.
Kl. 18 begynder gæsterne at myldre ind. En sindrig logistik
har sikret at ingen skal sidde og drikke vand en hel aften. Alle vil blive
transporteret sikkert og alkoholfrit hjem.
Gæsterne kan afsætte deres medbragte vine på en dertil
indrettet plads med navneskilt. Det bliver et prægtigt skue. Karen og Poul Bent
kommer lidt for sent, da deres vin ikke er blevet helt færdig. Som man kan se
gærer den kraftigt endnu.
Festen kan
begynde og vi nyder en velkomstdrink. Den er egentlig
ikke særlig god, men der er musik i navnet. Den hedder Verdi og var et
impulsindkøb sidst på dagen. Nuvel, den tjener sit formål, så kan det kun gå
fremad.
Vi forklarer
igen konceptet og forvisser om at der ikke er lavet noget mad endnu, det skal
mændene klare. Man kan fornemme en vis nervøsitet og tiltagende skepsis hos
enkelte af selskabets kvinder, men de har ikke noget at frygte, det kan jo ikke
gå værre end helt galt.
Mændene går i
køkkenet mens damerne samles i sofaarrangementet. Forretten bliver nu frembragt
i lynfart. Røget hellefisk, hjertesalat, avokado og lime skiver bliver anrettet
på portionstallerkner og bragt ind på
bordet. Dertil hjemmebagt brydebrød. Festlighederne kan nu begynde. Damerne
rejser sig og må konstatere at det er lykkedes at få forretten på bordet. Den
hvide vin - Cloudy Bay, en Souvignon Blanc 2012 fra New Zeeland hældes i glassene. Det er noget trangt, men
det er hyggeligt og vi kommer hinanden ved. Snakken går lystigt og vi skåler
for fødselaren.
Nu er det igen
tid for mændene at trække sig tilbage til køkkengemakkerne. Denne gang er
udfordringen noget større end forretten. Jeg har måske ikke helt gennemtænkt
alle konsekvenserne af vores ide, jeg er jo vant til at skulle have styr på det
meste, men det har jeg ikke her. Men dog nok til løseligt at kunne fordele
opgaverne. Det er vigtigt at Sekke kommer til at lave sovsen, så er han stillet
og har ikke mulighed for at brokke sig over den bagefter.
Menuen består af
Roastbeef, grøntsags souffleer, en blandet salat med Mozzarella, en broccoli
salat og sluttelig små ovnbagte kartofler. Og så naturligvis rødvinssaucen.
Opskrifterne bliver sat op på køleskabsdøren og vi går i gang.
Carsten kaster
sig over broccolisalaten. I opskriften til dressingen står der sød sennep, -
det har vi ikke, kun Dijon sennep hvilket jeg mener at man godt kan bruge i en
snæver vending. Men nej, det kan man ikke ifølge Chef Hauerberg. Jeg fornemmer
at man ikke bør gå i rette med ham i denne sag og Carsten finder nu sammen med
Poul Bent ingredienser frem fra køleskabet som kan forvandle en stærk Dijon til
en mild og sød sennep. Måske brugte de slet ikke Dijonen, jeg ved det ikke.
Dressingen bliver god og salaten uovertruffen.
Lasse og Poul
Bent ordner kartoflerne i bryggerset – de mener ikke det er umagen værd at
skære dem over, som jeg ellers har foreskrevet. Sekke multitasker mellem
rødvinssaucen og fyldet til souffleerne. Grøntsagerne blancheres let og Lasse
og Poul Bent begynder at fylde grønsager i formene. Jeg synes at jeg skal
hjælpe lidt til og begynder at fylde broccoli i formene indtil jeg kommer i
tanke om at broccolien er til salaten og ikke til souffleen. De bliver hastigt
pillet op igen og erstattet med de forkogte blomkål. Pyha, det var nær gået
galt. Souffléerne kommer i ovnen sammen med kartofler – en noget utraditionel
opstabling i ovnen, som kvinderne nok ikke havde kunnet gotere. Men det virker
perfekt og vi sparer tid.
Kjeld, der har
en vis erfaring i at flække agurker (han flækkede en agurk på langs i luften
til ”far til 4 fylder 40” festen i 1996) kommer til at stå for både agurker og
de røde snackpeber til den blandede salat. Jeg selv vælger det sikre. Koger de
tre roastbeefs i den store gryde (25 min) for derefter at brune de aftørrede
stykker kød i den tykbundede gryde. Thomas går rundt og kommer med gode råd.
Efterhånden nærmer hovedretten sig sin færdiggørelse og kun rødvinssaucen
mangler. Kokkene samles om køkkenbordet og drikker en øl, mens Sekke får styr
på saucen. Jeg henter en flaske rødvin, men den er Sekke ikke tilfreds med.
Mener dog at den kan bruges i sovsen, vi finder en anden og bedre til at drikke
mens vi venter.
Sekke er meget
stolt af sin sovs, og den er da også rigtig god. Poul Bent får smag på den så
vi må se at komme i gang inden han begynder at drikke af den. Roastbeefen
bliver skåret ud i tynde skiver og maden bliver sat ind.
Vi hidkalder
damerne, som vi kun har hørt sporadiske latterudbrud fra, mens vi har
kokkereret. Det forlyder at de har set franske film, uddrag af Ameli og at de
har hygget sig og spist sunde snacks. De har (i nogen grad uvant for dem) ikke
blandet sig i vores husgerning. Men nu bliver de inviteret til bords.
Og så til
vinene. Enkelte havde fulgt invitationens opfordring til at medbringe en skriftlig
udgave af historien om vinene. Disse er her gengivet i deres fulde form. Resten
er henvist til vores noget blakkede hukommelse og måske derfor mindre
fyldestgørende.
Retrovinen.
Inge og Kjeld
havde medbragt både en retrovin og en flaske Amarone. Historien lyder som
følger:
Retrovin
i anledning af Solvejgs fødselsdag 2013.03.27.
I anledning af en stor begivenhed hos en af rødvinsbranchens største
kunder, har man ønsket at markere begivenheden ved at fremstille en retrovin
eller ”mindevin”, som en blanding af netop de vine som fra midten af forrige
århundrede var pionerer på det danske vinmarked og lærte en hel generation at
drikke vin til kollegie og andre grisefester.
Til lejligheden er fremstillet en flaske helt i tidens ånd, med bastskørt om maven og en udformning, hvor den tomme flaske sidenhen kunne bruges som lysestage på en tom ølkasse. Her kunne den optimere hyggen så der blev endnu en lysestage blev til rådighed til det næste rødvinsparty.
Her er en præsentation af indholdet i denne vin:
Til lejligheden er fremstillet en flaske helt i tidens ånd, med bastskørt om maven og en udformning, hvor den tomme flaske sidenhen kunne bruges som lysestage på en tom ølkasse. Her kunne den optimere hyggen så der blev endnu en lysestage blev til rådighed til det næste rødvinsparty.
Her er en præsentation af indholdet i denne vin:
·
”Patria”
var ikke en rødvin, men er dog alligevel repræsenteret, da den opstod som
æblevin i ”De 5 forbandede år” og gjorde dem mindre forbandede. Sidenhen kunne
den bruges af fattige teenagere i årene med Elvis, Gustav Winkler og Otto
Brandenburg.
·
”Den med
Tyren” fra Skjold Burne var frontsoldaten i den danske vinkultur. Den tog vores
forældre allerede til sig i 60èrne.
Grisefesterne på kollegierne var knap nok startet, så den blev i højere grad indtaget i mindre mængder ved ”rødvin og ost” arrangementer. Den må have været af en relativ god kvalitet, da den først forsvandt fra hylderne i 2006. Denne vinkulturens pioner blev fortrinsvis nydt tilsat en sukkerknald og lunet på radiatoren.
Grisefesterne på kollegierne var knap nok startet, så den blev i højere grad indtaget i mindre mængder ved ”rødvin og ost” arrangementer. Den må have været af en relativ god kvalitet, da den først forsvandt fra hylderne i 2006. Denne vinkulturens pioner blev fortrinsvis nydt tilsat en sukkerknald og lunet på radiatoren.
I 70èrne tog invasionen rigtig fat. En ny generation, 68èrne var kommet
til. De ville have ”value for money”. I denne periode kom en række vine, som
udmærkede sig ved at være prisgunstige og mange fester kunne holdes uden at man
blev ruineret. Vinene blev af og til drukket i så store mængder, at de
sommetider blev smagt 2 gange - men dog kun nydt den første.
Fra perioden trænger sig særligt mindeværdige navne på:
Fra perioden trænger sig særligt mindeværdige navne på:
·
”Palanca”
er der sikkert mange af os, der helst vil glemme. I den forbindelse var det
også svært at huske, når den var deltager.
·
”Pierre
Medard” er for længst forsvundet. Men der er dog skrevet et digt om den, som
jeg dog vil forskåne jer for.
·
”Amselfelder”
er genopstået. Den forsvandt pga embargo mod Serbien under borgerkrigen i
90èrne, men er nu genopstået under navnet ”Amselkeller”
·
Ikke at
forglemme ”Baron De Rothberg”. Havde man ikke fået nok slæbt hjem over grænsen
i den gamle folkevogn, kunne man altid hente en ”Baron De Rothberg” i døgneren,
hvis der skulle festes.
·
Kølervædske
blev også iblandet, men det havde hverken vi eller folkevognen brug for.
Nu har vi for længst passeret årtusindskiftet. Fortidens nøjsomhed er lagt bag os. Vinkulturens pionerer havde den uheldige egenskab at vi blev ”klogere” efter nogen tid og skiftede til en bedre og dyrere efterhånden. Vi håber den anden flaske repræsenterer nutiden.
Lad os smage på ”retrovinen” og mindes ungdomsfesterne og deres vine, mens vi håber at vi aldrig skal drikke dem igen.
Valpoliskovhøj vinen
Karen og Poul
Bent kom lidt for sent, da deres vin ikke var helt færdiggæret. Da de ankom var
2 flasker dog færdige men man havde ikke nået at få etiketten sat på. Og hvad
skulle der også stå på etiketten.
Ifølge Poul Bent
er det en vin fremstillet på mange forskellig slags druer, blå som grønne,
groet i haven på Skovhøj. Måske er der også kommet lidt af havens øvrige
frugter og bær i, i hvert fald smager den fortrinligt. Det er næsten ikke til
at tro at så meget god vin kan komme ud af matriklen Skovhøj 19 når man også
tænker på de høje og skyggende fyrretræer. Men der er jo ingen grund til at
betvivle disse retskafne menneskers sanddruelighed.
Den ufærdige flaske
er nu holdt op med at gære. Vinen er noget uklar og grumset og der er et par cm
bundfald, men den skal sikkert bare stå og lagre lidt. Vi glæder os til at
smage på den.
Den spanske Penedes
Gitte og Sekke
havde spansk vin med! En Gran Coronas fra Penedes. Sekke der jo er vinkender og
connaisseur holdt et meget fagligt indlæg omkring vinen, men da han ikke, som
det ellers var blevet kundgjort i god tid forud for arrangementet, havde
medbragt en nedskrevet eksemplar af foredraget er meget forsvundet i glemslens
tåger, især også efter at foredraget kom efter både retrovinen og
Valpoliskovhøj vinen.
Penedes var
sikkert valgt, ihukommende at Sekke og jeg i vore unge dage på en af vore
rejser indtog netop denne vin sammen med en cordon bleu på en københavnsk
restaurant. Dengang var det en Amadeus fra Penedes. Dengang syntes vi den var
fantastisk, men den er langt overgået af
den medbragte Gran Coronas.
Gitte og Sekke havde
også medbrage en passende stor (1,5l) flaske Italiensk vin, som dog ikke måtte
konsumeres ved denne lejlighed.
Djævlen fra Chile
Gitte og Lasse
havde lagt vægt på det visuelle udtryk og arbejdet ud fra billeder. Med
baggrund i planchen fremdrog Lasse, lidt
i lighed med Kjeld, vinkulturens historie, som den havde berørt os. Fra
Liebfraumilch over hjemmebryg, til J. P. Chenet – den med den skæve hals (som
vi har indtaget til mindst 2 konfirmationer i Viborg). At man også kunne få
skæve glas tilhørende denne vin var en overraskelse. Sigloen med
sække-overfrakken a’la Jacob Haugaard. Barrel Monkeys Mclaren Vale er velegnet
til abefester. Den er australsk og i mangel af fine slotte at sætte på etiketten
har man afbilledet en telefondame og en telefontalende abe. Fantasien kender
ingen grænser. Lasse kommer som Kjeld også ind på Chantiens egenskaber som både
beruser og hyggespreder. For til sidst at komme til sagen, den gode djævlevin
fra Chile – Casillero Del Diablo Reserva. En 2011 årgang på Carménère druen.
Den smager vi på og den smager dejligt.
Musella, Amaronen fra Monte del Drago
Vi selv havde
med møje fremskaffet 2 flasker Musella Amarone fra vores pragtfulde
ferieparadis fra sommerferien 2011 i nærheden af Verona. Det er den der er
gengivet på invitationen.
Historien er her
gengivet som den er skrevet og ikke som den noget usammenhængede blev fremført.
Det skyldes dels manglende koncentration og dels dårlig lys og upudsede
briller:
Vores
vin er fra Italien. Fra Veneto. Og nærmere betegnet fra Valpolicella.
Val=dal,
poli=flere end 2, cella=kældre – dalen med de mange kældre. Vinkældre forståes.
I
2011 var vi på ferie i Italien, i Verona. Vi skulle til opera i Arenaen i
Verona
Vi
landede på Musella en vingård fra 1400 tallet. Og der er den der er billede af
på invitationen.
Vi
blev modtaget af ejeren, en ældre herre. Og det viste sig at være et
familiedrama vi var havnet midt i. En svigersøn der var ved at blive skilt fra
datteren, en ny svigersøn der var en rigtig charlatan. Vi holdt med Paulo – den
forsmåede svigersøn. Et par børn var det også og en tre hunde der var trofaste
ved morgenbordet.
Vi
var rundt for at se på vinmarkerne og også helt oppe på toppen hvor de ældste
stokke groede. Det foregik på ladet af en pick-up. Og Paulo kører som død og
helvede. Og det er her druerne til denne Amarone vokser.
De
ældste stokke var plantet i 1943 det var 15 år før der var nogen der havde
tænkt på Solvejg
Da
vi kom tilbage ømme i røven var der rundvisning i vineriet blandt de store ståltanke og kæmpestore vinfade. Og bagefter var der
vinsmagning. Paulo diverterede med først
hvide vine, så rose for til sidst at komme til de røde vine, startende med den
almindelige valpolicella superiore, så monte del drage, så ripassoen for til
sidste at komme til Amaronen.
Og
jeg kan love jer for at det blev en fornøjelig aften. Vi faldt i med en tysk
psykoanalytiker og hans kone der var pædagog og medhjælpende psykoanalytiker,
en østrisk dame og hendes fraskilte mand fra Tyskland og deres voksne søn. Og
damens kusine der bor i Rom. Hunden Sisi og dens veninde Tina (der også er en
hund). Det var særdeles fornøjeligt.
Til
vinene
De
var ikke særlig lette at få fat på. Den danske importør havde ingen. Så fandt
jeg noget i USA, men endte med at finde disse i Tyskland hos Wein und Mehr i Regensburg. Bestilt for
næsten 3 uger siden og så kom de først i mandags.
Det
er Amaroner 2007 og 2008. Amaronen er lavet på 100% tørrede druer og den her er
fra de ældste stokke mellem 40 og 68 år.
Når
druerne er tørrede går der jo flere til
en flaske. Og til denne Amarone går det det der svarer til 4 kg friske
druer pr flaske – så er det jo klart at det bliver dyrere.
Skallerne
bliver brugt til Ripassoen (rødvinens slæbesild) og det der ikke bliver til
ripasso bliver til Grappa, en snaps.
2007:
Corvina
and Corvinone 70%, Rondinella 20%, Oseleta 10%.
Høstet:
from the end of August until the middle of September.
Hældt
på flasker Juni 2011
2008:
Corvina
45%, Corvinone 40%, Rondinella 10%, Oseleta 5% (hagl ødelagde Oseletaen det år)
Høstet:
from September 3st to October 5th.
Hældt
på flasker Januar 2012.
Carmina Luna
Helle og
Carstens historie bliver fremført af Helle med efterfølgende akkompagnement til
Habanera fra Carmen.
Helle og Carstens indlæg
ved vinsmagningsfesten
på Solvejgs fødselsdag i
Hørup den 27. Marts 2013.
Vores vinberetning hedder
CARMINA LUNA eller: ”I mangel af bedre!”
Egentlig er det en lidt
halvdårlig historie, som kommer her. En pseudo-historie, ja, i bund og grund en
discount historie.
Carsten og jeg gik
selvfølgelig efter den ægte vare ”The real thing”: nemlig en Carmen rødvin fra
Chile! Passende til fødselarens kærlighed til vin og sang!
Men vi fandt den ikke trods
ihærdig søgen. Vinhandlerens begejstrede udmeldinger om fortræffeligheden af
Carmen vinen, (som desværre var udsolgt) gjorde kun pinen værre.
Otto Duborg havde den ikke.
Wohlenberg ej heller. (så ingen skal påstå, at vi foretrækker grænsehandel
fremfor lokalhandel!)
Det nærmeste vi kom, var så
denne nærværende blodfattige rosé-vin: Carmina Luna.
Nå, men Carmen er jo latin
og betyder sang eller digt, og Carmina er flertal: SANGE! Egentlig ikke noget
som helst at gøre med en erotisk habanera-dansende spansk mandfolkeforfører som
ordet ellers straks giver associationer til. NÅ.
Carmina Luna betyder
faktisk: ”Månens sange”!! Selvom etiketten gør hvad den kan for at lede hen i
retning af den spanske carmenfigur fra Bizets opera, lykkes det ikke helt.
Snarere tværtimod: Man ser for sig en kat i silhuet, tudende sin elendige
kattejammerrock mod månen……
Vi tror også, at den smager
derefter….
Derfor har vi heller ikke
gjort os den ulejlighed at købe to flasker, trods Helges opfordring. Ja, vi har
faktisk heller ikke lukket den op til smagsprøve. For, Solvejg, vi tror den
egner sig bedst som madvin til at marinere små rødspættefileter i.
Men da vi nu er inviteret
til så fint et vinsmagningsselskab, har vi medbragt en lille kompensation: To
billetter til operaen Carmen, som lige bestemt kommer i Sønderborg Teater
tirsdag den 9. April.
Sønderborg Teater? Ikke
Alsion med symfoniorkester? Nej, dette er faktisk også en DISCOUNTUDGAVE:
Carmen som kammeropera. Dog med sangere i topklasse! God fornøjelse!
Og tillykke med de to gange
5 fra Carsten og Helle
Efter denne
performance spiller Helle en smægtende udgave af Habanera og Solvejg synger
til. På trods af Solvejgs mandfolkeforførende Habanere sang kan selskabet ikke
modstå at skråle med.
Æblecider superb.
Thomas og Shahla mente at nu havde selskabet vist fået nok
rødvin og diverterede med en frisk og perlende Katy Rose Cider lavet på æbler.
Solvejg sørger altid for at de unge mennesker får noget
frugt og især æbler med på rejsen og med hjem, og som en kærlig tanke skulle
hun nu have æblecider tilbage. En smuk tanke og dejligt at få den friske
æblesmag i glasset og i munden.
Alt imens alle disse vine bliver smagt, målt og vejet spiser
vi den af selskabets herrer, frembragte hovedret. Vi synger en morsom sang som det ses herunder.
Sent i forløbet må mændene igen i køkkenet og frembringe en
dessert. Citronfromage med flødeskums pynt i glas, hindbærsufflee, vanilje is
og Solvejgs hjemmebagte brownies. En kunstnerisk stænk af blåbær sirup blev
noget udsplattet på grund af kunstnerens (på dette fremskredne tidspunkt)
usikre hånd. Damerne så dog tilfredse ud da den blev serveret for dem.
Derefter kaffe og chokolader.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar