Lidt om at købe et par flasker Barolo i La Morra

Ved 14 tiden skal vi til at gøre klar til at gå op til Fratelli Ferrero’s vingård. Vi har jo aftalt smagning her over middag.

Da vi ankommer bliver vi mødt at Renato Ferrero som står oppe i vinduet. Han siger at Nina, hans danske kone, kommer om lidt. Hun taler i telefon.

Der går en rum tid inden der kommer nogen og vi kikker os lidt omkring på gårdspladsen. I en gammel vinpresse ligger der en lille stribet mons. Marie og Christian flår den straks op og nusser med den. Den er dog noget apatisk og lader sig hjansle med uden at stritte imod på nogen måde.

Renato kommer ned og viser os ind i lokalet for vinsmagningen. Han præsenterer os for den første vin, som er en rose. Den hedder Nebbiosé og er fremstillet på Nebbiolo, Barbera og Pinot Noir.

Den smager dejligt, rigtig dejligt endda. Vi er vant til at Rose’er ofte er noget sure, men denne er rigtig god. Nu finder Renato en hvidvin frem. Den er også god men ikke helt i samme klasse som Rose’en. Renato er bedst til italiensk – dernæst dansk og engelsk hvor han kan så meget at vi bliver klar over at Fratelli Ferrero betyder brødrene Ferrero.

Endelig kommer Nina ud (hun er dog tør og har tøj på) og hun overtager smagningen.

Nina taler dansk så det går meget bedre. Brødrene Ferrero er ikke længere sammen om bedriften – de har hver deres gård. Derfor står der også Fratelli Ferrero di Renato Ferrero  på flasken. De deler dog lager og vinkælder et par kilometer herfra.

Renatos gård er en lille bedrift på ca. 5 hektar, hvor de kan producere ca. 25000 flasker vin om året. De klarer det meste selv og har kun hjælp i forbindelse med høsten hvor også deres to sønner kommer og hjælper til.

Nu går vi over til rødvinene og smager først på en Barbere d’Alba. Den er rigtig god. Vi smager også en Langhe Nebbiolo. Disse er lagret på fade af 50% fransk eg og 50% slovensk eg.

Så går vi over til de dyre drenge, de to baroloer de har på programmet. Den første hedder Barolo Gattera e Luciani og den er rigtig god. Vi smager og smasker vældigt på den og lægger ansigtet i kendermine. Spiser lidt ost til og lidt grissini for ofte liver sådanne dyre vine op når de indtages sammen med mad.

Vi skal også smage topvinen fra deres bedste mark. Marken hedder Vigna Manzoni og ligger lige bag gården -  faktisk meget tæt på vores Red Wine camera. Sagnet siger at en nygift vinbonde ved navn Manzoni flygtede herop med sin brud da herremanden insisterede på den føste nat med bruden.

Denne vin hedder Barolo Manzoni og er fra 2007. Den er lagret på 100% franske egefade. Da det er en lille mark bliver der kun ca. 2500 flasker af denne om året.

Vi får skænknet op i glassene og slynger den rundt nogle gange, dels for at få den rette bouquet frem i vinen og dels for at se lidt professionel og kenderagtig ud. Smager og smasker på den. Sætter den fra mig og Nina fortæller, at disse Baroloer er tørre vine med et højt indhold af tanniner som egner sig godt til fed mad. Til forskel fra Amaronerne som kommer fra Veneto og Valpolicella distriktet, der er meget fede vine. Drikker man Amarone til juleanden bliver det næsten for fedt det hele – det mener Nina i hvert fald. Da jeg skal smage min anden mundfuld af disse himmelske dråber er de væk. Christian har åbenbart fået smag for denne vin også.

Vi skal til at beslutte os for en handel og vi bliver enige om at købe en kasse af den dyre Barolo, en kasse Babera d’Alba og en kasse af den gode Rosé. Det bliver en større udskrivning, så hvis det smager halvt så godt som det er dyrt, bliver vi ikke skuffede.

Belæsset med de dyre dråber kører vi den halve kilometer tilbage til Red Wine Camera (vores B&B) og tilbringer resten af dagen ved poolen