Om Asti og et par koncerter eller tre.

I Piemonte drikker man byerne - Barolo, Alba, Asti. Vi vil til Asti og se om byen er lige så sød og perlede som den smager. I aften er der en koncert i Alba som vi har besluttet os for -  den starter først kl. 21, så det når vi nok. Jeg har fundet ud af at man kan slippe for at betale vejafgift ved at køre en mindre omvej. Det går også rigtig fint omend GPSen gerne så, at vi kører på motorvejen.

Vi kører efter La Catadrale og kommer ganske rigtigt helt ind i centrum af byen. Ved et lykketræf finder vi en parkeringsplads hvor der kun skal betales en euro for resten af dagen. Den snupper vi. Det er kvælende hedt vel omkring de 38 grader. Katedralen vi holder ved er dog lukket. Marie og Christian er hele vejen rundt, men de siger at der ikke er håndtag i nogle af dørene. Pæn og gammel er den da udefra og det skal senere vise sig, at det ikke er den rigtige katedral.

Lidt fra Wikipedia: Asti a city and comune of about 75,000 inhabitants located in the Piedmont region of northwestern Italy, aout 55 kilometres east of Turin in the plain of the Tanaro River. It is the capital of the province of Asti and it is deemed to be the modern capital of Monferrato (Montferrat in English).

The great Cattedrale di Santa Maria Assunta (built in the 13th century over another Cathedral), one of the biggest in Piedmont, in Romanesque-Gothic style. The monumental belfry is from 1266. the façade is characterized by three portals, each surmounted by a big rose-window. The interior, with a nave and two aisles, houses a wide cycle of 18th century frescoes, some altarpieces by Gandolfino d'Asti and precious silver artworks from the 15th-16th centuries. The presbytery has a noteworthy mosaic floor, from the pre-existing church. next to the last pilasters of the nave are two 14th century artworks, the funerary seal of bishop Baldracco Malabaila and the equestrian portrait of Arricino Moneta.

Vi slentrer lidt rundt på må og få og kommer til en anden kirke. Den har håndtag på dørene, men indenfor er der en nonne der jager os væk. De holder messe derinde, så vi må blive ude i varmen. Kirken hedder ellers Portæ Paradisi. Går forbi den gamle bymur og ender tilbage ved hovedgaden. Vi dropper ind i en vin bar og får os noget at drikke, det er skønt at sidde i køligheden og få sig hvilet lidt. Ude igen spørger vi efter centrum, der er to muligheder, enten den ene eller den anden ende af denne gade. Vi får anvist den rigtige ende og går i den retning.

Finder den rigtige katedral og går derind. Den er virkelig stor efter en sådan forholdsvis lille by at være. Går rundt og kikker det hele efter. Søjlerne er lidt fake, strukturen er malet på, men det ser meget livagtigt ud. Orglet, der er stort, hænger mellem to søjler oppe i koret. Det er til gengæld prydet med masser af flotte billedskærerarbejder. Vi ser at der faktisk i aften er en orgelkoncert kl 21. Med musik af bl.a. Buxtehude. Den overvejer vi at gå ind at høre i stedet for den koncert vi ellers  havde planlagt i Alba. Ja, vi beslutter os faktisk for det, nu hvor vi er her.

Udenfor er man ved at gøre klar til en udendørs koncert med Irene Grandi, men det er først kl 22. Ellers passer det jo ikke så godt sammen at have orgel koncert inde i kirken og pop koncert udenfor. Nuvel, det har de sikkert aftalt.

Vi går ud for at finde et sted at spise. Vi vil ha’ pizza, men det er som om at der ikke findes pizzariaer i Italien, vi finder i hvert fald ingen og sætter os ind et andet sted og spiser. Det er også udmærket om end det er hedt – mere end 34 grader her først på aftenen.

Ved 8-tiden bevæger vi os i retning af kirken igen, vi skal jo til koncert. Da vi nærmer os kirken er det som om at der er noget galt. Vi kan ikke komme hen til kirken. Området er afspærret på grund af den tarvelige Irene Grandi. Vi siger at vi er nødt til at komme forbi for vi skal til koncert i kirken. Det kan de ikke forstå – hverken sproget eller det med orgelkoncerten. De ryster på hovedet og siger no, no. Solvejg giver dog ikke så let op og konfronterer en anden indgang til pladsen. Hun snakker længe med et par italienere som heller ingenting forstår og blot ryster på hovedet og siger no, no. Nu opgiver også Solvejg. Det der før var to gode koncertmuligheder er nu blevet til ingenting, ja, vi kunne jo måske løse billet til Irene Grandi, men det vil vi sgu ikke. Vi er sikre på at der stod den 16. på plakaten i kirken men om det var juli eller august er vi lidt mindre sikre på.

Vi går ned til bilen. På vejen ligger der en reklameavis der ser noget bekendt ud. Den er fra Jysk, men på italiensk.

Vi finder bilen og kører de 40 km tilbage til Annunziata. Nu tager vi motor vejen hele vejen og betaler de 2,50 euro som vi sparede hertil.