I starten af året kæmpede jeg noget med min gode kollega,
produktionschefen, om førstepladsen i vores Endomondo konkurrence. Det holdt
lidt hårdt, men til sidst kom jeg forbi og har været det lige siden.
Og når man er på toppen skal man jo kende sin besøgelsestids og
hovere mens tid er. Det kan jo hurtigt gå den anden vej og da specielt med
produktionschefen der før har taget en søndagscykeltur på 180 km for at komme
lidt frem i stillingen.
Jeg holder meget af sang og af højskolesangbogen. Denne,
ellers glimrende, bog er inddelt i sangkategorier – Historien, Danmark,
Folkeviser, Kærlighed, Sprog og ånd. Men der mangler en kategori om
smædeviser. Det har jeg forsøgt at råde bod på.
Jeg har lavet et par små smædeviser til produktionschefen og
doseret ham et vers hver dag efterhånden som han kom længere og længere bagud:
Mel.: Jyden han er stærk og sej
Bjarne Bo var stærk og sej,
Endomondo lywer ej.
|:Først gik et op, no goer et nier.
Nu kuns han Plougsgaard fra ryggen sier:|
Bjarne Bo gir aldrig op,
prøwer på at følge trop
|:Først gik et op, no goer et nier.
Plougsgaard nu kun i det fjerne ser:|
Stranden langs og gennem skov
Bjarne cykler nu for sjov
|:Først gik et op, no goer et nier.
Plougsgaard helt ude af syne er:|
Bjarne er alternativ
Kalder på sin søde viv
|:Op bagpå Honey, sir han kækt.
Hvis vi skal matche hr. Plougsgaards vægt:|
Sidste strofe med hentydning til at også vægten betyder noget
i kalorieregnskabet. Jeg er nu skiftet til en lidt blidere melodi,
måske kan han bedre li’ den.
Mel.: Jeg er havren
Jeg er Bjarne på den hvide Trek
Huer ej at Plougsgaard gi’r mig smæk
Flere hundred kilometer bag-
ved den trinde konsulent jeg er.
Nu må vi se om de kommer med i den nittende udgave af højskolesangbogen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar