Hvor galt kan det gå - galt

Jeg har været i Oslo til et møde i dag. Stod tidligt op, kørte til Billund. Parkerede bilen i det store parkeringshus og tog flyet kl. 7:50. I Oslo tager jeg Flygtoget til Skøyen, hvor min norske kollega tager imod og vi kører til bestemmelsesstedet hvor mødet bliver holdt. Alt er en succes, alt klapper perfekt. Ved 15-tiden kører min norske kollega mig tilbage til Skøyen og jeg tager Flygtoget tilbage  til Gardemoen. Checker ind og går gennem security og har nu god tid til at få lidt at spise, tjekke lidt mails, skrive lidt osv. Jeg skal flyve 18:15, så der er god tid. Jeg går roligt rundt og er helt uvidende om hvilke fortrædeligheder der vil tilstunde mig denne aften.

Det er endnu ikke annonceret hvilken gate jeg skal flyve fra. Jeg holder øje med det og endelig kommer det op. Billund 18:15 gate 35A. Jeg går til 35A, der er langt derud, men jeg har jo god tid. Sætter mig til at vente i gaten. Der er en del andre der også. Flyet er forsinket et kvarter på grund af sen ankomst, men hvad gør det. Det har jo være en god dag og hvad gør et kvarter fra eller til. Endelig er der bording og jeg stiller mig bag i køen. Da jeg kommer frem og mit bording pas bliver scannet, siger den blip og lyser rødt. ”Det her er jo British Airways og din billet er til SAS” siger den mørklødede mand. ”Jamen I kan da se at det er det rigtige tidspunkt og det er til Billund”. Det nytter ikke noget, de vil ikke have mig med. En dame tjekker mit bording pas og kan fortælle at SAS flyver fra gate 37A, - det er lige nedenunder.

Nu har jeg travlt, for klokken er 18:15 og det er jo ikke sikkert at den også er forsinket. Da jeg kommer derned, står en dame og råber efter mig og en anden dame der åbenbart også har taget fejl. Vi når det på et hængende hår og da vi kommer ud i bussen er der højlydt brokken fra et par irriterende herrer.

Hvem fanden kunne da også gætte at både British Airways og SAS har en afgang til Billund på nøjagtig samme tidspunkt. Og så var det oveni købet British Airways jeg fløj med i morges.

Nuvel, det gik jo godt. Vi kommer godt til Billund og lander planmæssigt 19:40. Nu er det bare at køre hjem og hvile ud – tror jeg. Jeg har jo kun håndbagage og skynder mig ud af lufthavnen. Da jeg er halvvejs ovre ved parkeringshuset stikker jeg hånden i lommen efter nøglen. MEN DEN ER DER IKKE. Jeg roder i begge lommer, brystlommen, jakkelommerne, lommerne i min sweater, tasken og alle lommerne i tasken, men den er det IKKE. Den er der ikke, nej.

Nu folder katastrofen sig ud for mit indre blik. Min ekstranøgle forsvandt jo i sommers under et familiebesøg, så den har jeg ikke. Og på Skoda værkstedet, hvor jeg var i går, for bl.a. at bestille en ny nøgle fik jeg at vide, at nu skulle jeg passe på den nøgle jeg har, for den skal bruges til at kode den nye. Ellers tager det 2-3 uger inden fabrikken i Tjekkiet får lavet en ny.

Og nu er den forbandede nøgle væk.

Jeg farer tilbage og får en funktionær, der har med mistet bagage at gøre, til at kontakte flyet, måske har jeg tabt den på sædet. Han er meget hjælpsom og de søger flyet igennem, men den er der ikke.

Jeg kontakter min norske kollega, måske ligger den i hans lille bil, som vi kørte i sammen, men heller ikke her er der succes.

Jeg forsøger nu at tænke lidt rationelt. En nøgle falder jo ikke bare ud af lommen, den må være taget op og det gør man jo i security. Jeg må have glemt at få den med, da jeg tog mine ting igen efter at det havde være gennem scanneren.

Jeg kontakter Gardemoen og får telefonnummeret på hittegodsafdelingen. Ringer dertil. Der er en automatisk telefonsvarer der fortæller at kontoret har åbent fra 05 til 22. De er altså gået hjem, og klokken er dog kun 21. Måske har de glemt at skifte til vintertid.

Nuvel, så er der jo ikke noget jeg kan gøre. Jeg ringer til Falck, de må da kunne bringe mig og bilen til Hørup. Der går en times tid inden Falckmanden ringer tilbage og vi mødes udenfor.

Han kan fortælle, at man ikke kan komme ind i parkeringshuset med den bil han har med og vi kan ikke skubbe bilen ud da den jo er låst. Han bliver hurtigt enig med sig selv om, at  han lige så godt kan køre mig hjem og ordne bilen i morgen, jeg kan jo alligevel ikke bruge den. Det synes jeg er en god ide.

På vejen hjem får jeg en god hold snak, først med Falckmanden og senere med en taxa chauffør, der kører mig det sidste stykke fra Rødekro til Hørup. Er hjemme ved halv tolv tiden.

Og bilen, den står stadigvæk i det dyre parkeringshus. Til gengæld kommer jeg jo ikke til at bruge benzin, når den engang bliver kørt hjem på ladet af en Falckbil.