Aprilfestival i Sønderborg

Aprilfestival, det har jeg aldrig hørt om før. Men det har jeg så nu. Teater for store og små. Det er en teaterfestival hvor man i løbet af en uge kan se 179 forskellige forestillinger rundt om i kommunen og så er det ganske gratis.

Det er ikke nogen ny foreteelse, det startede helt tilbage i 1971 og har fundet sted hvert år siden den sidste uge af april. Og i år er det så Sønderborg der er vært, så vi skal ud at se teater.

Vi bestiller billetter til hele ugen og weekenden med. De er jo gratis

Mandag: Vi har billet til en forestilling i Skovby siloerne men den bliver flyttet til Lysabild på grund af den forbistrede kulde.

Intet er et stykke baseret på en ungdomsbog om at gøre en forskel. To dygtige skuespillere leder os gennem fortællingen om drengen Pierre Anthon der en dag proklamerer at intet betyder noget. Kammeraterne er opsatte på at bevise at han ikke har ret og begynder at samle betydninger i en stor bunke, hvor alle skal deltage. Det bliver dramatisk for man skal overgå hinanden. Jo større offeret er, jo større er betydningen men er det rigtigt?

Et tankevækkende stykke så det var da en ret god begyndelse på denne teaterodyssé

Tirsdag: En lille sonate på Hørup skole: En skuespiller, to musikere, en høne og en lille italiensk lastbil er besætningen i denne sonate.

Det bliver en rigtig sjov forestilling hvor historien er rødhætte og ulven. Men hvordan får man rollerne i dette dukketeater besat, det går der mere end halvdelen af stykket med. Rødhætte er et æg med en lille rød hat på, men hønen har jo ikke lagt det endnu. Bedstemoren er en gammel runken kartoffel, men musikeren med trompeten har spist kartoflerne – aah, der er vist en tilbage og ulven er naturligvis en kartoffelmoser.  Og så går det ellers over stok og sten. Børn og voksne er vilde med det.

Onsdag: Kæmpen som ikke havde hjerte i livet. Jeg misser denne forestillingen der ellers er lagt således at vi kan nå både den og komme til kor kl. 19:30. Desværre bliver jeg indlagt til at deltage i en telefonkonference netop på dette tidspunkt. Solvejg er dog begejstret.

Kæmpen har gemt sit hjerte på et hemmeligt sted og  lagt en forbandelse ud over landet. Kongesønnen Askefis drager ud for at tage kampen op.

Torsdag: Three Monks på Sønderborg  teater. Kinesisk teater af høj klasse. Historien er at en lille næsvis munk kommer til den gamle vise mand der lever  et simpelt liv. Den næsvise munk bliver optaget som elev hos den gamle og henter vand til ham i brønden langt væk. Her møder han den tykke lille munk, og de to hjælper hinanden og alt er godt. Men da en tredje kommer til, går det galt. Ingen af dem gider at hente vand, for det er vel de to andre der skal og der kan kun være 2. En rigtig fornøjelig forestilling med masser af dans, mimik og badutspring.

  

Fredag: Min Odyssé på Produktionsskolen på Skovvej. Det er virkelig en helt speciel oplevelse. Vi sidder alle publikummer i en stor kreds rundt om en enkelt skuespiller – Tilde Knudsen. Man er ikke helt tryg ved det i starten for hun inddrager os alle sammen i stykket som er meget improviseret, men også bygget op over Odysseen med Odysseus der længes efter sin kone Penelope. Og kæder det sammen med at tage en rejse gennem det moderne Europa hvor mytens druknede mænd bliver til nutidens druknede flygtningebørn.

Vi er vel 25 publikummer og hun formår at få os alle inddraget i sit stykke. Hun er lille og tynd men afsindig adræt og der er fuld drøn på hende en helt time – og det er  endda 4. gang hun laver stykket i dag.

  

Lørdag synger vi først et større program for Lions 100 års jubilæumstræf på handelsskolen i Sønderborg med Motetkoret. Det er lidt specielt, for det er ikke en koncert, men musik til morgenkaffen. Det er fint nok men det er lidt uvant for os.

Herefter ser vi hele 3 forestillinger inden Solvejg skal til bowling og kollegaspisning.

Otto på idrætshøjskolen ved middagstid. Det er en fornøjelig forestilling med et ældre ægtepar der ikke kan få børn. Manden kommer en dag hjem fra skoven med en brændeknude der ligner et  menneskevæsen og viser den til konen. Hun får straks moderlige følelser for brændeknuden og den får navnet Otto. Nu tager historien fart. Snart kan den tale og snart spiser den først mælken, så grisen, så koen, hesten, hønsene, gæssene så moren så faren og alt andet. Kun den gamle kloge kone får den ikke fat i.  Og det er hende der reder situationen.

Vi kan lige nå en kop kaffe inden vi skal ned på Reimers skolen hvor Zap spiller Aben Oswald. Det er virkelig for de helt små og der er mange af dem. Og det er forunderligt at det næsten er mere sjovt for os voksne at høre børnenes latter og engagement som selve stykket.

Udenfor igen skinner solen dejligt men det er hundekoldt. Nu er der godt en time til den sidste forestilling vi skal se i dag. Den tilbringer vi nede ved vandet og Idrætshøjskolens park.

Den sidste forestilling her lørdag er Tommelise og igen er vi på Idrætshøjskolen. To skuespillere laver en blanding af  dukketeater og teater hvor de selv er dukkerne.  Det er virkelig flotte og livagtige dyr de får fremstillet, - frøerne, oldenborren og muldvarpen.

Vi bliver klar over at historien også har en anden morale end den man måske kender, nemlig det, at kunne give slip og lade børnene forme deres eget liv når de vokser op.

Søndag formiddag kan vi nå den sidste forestilling inden vi skal til Christiansfeld og lave koncert med Motetkoret. ORd hedder forestillingen og det er igen på idræthøjskolen. Det viser sig dog at være en forestilling der gør mere ud af undervisning end af teater. Lidt kedelig for os voksne.

Vi har således set 9 forestillinger ud af de 179 forestilinger og bortset fra den sidste har de været rigtig gode. Til næste år er Aprilfestivalen henlagt til Syddjurs kommune, måske skulle man tage op og se på nogle af de 170 vi ikke fik set her.