fredag den 12. oktober 2018

Studenteroprør på Garibaldipladsen

Vi er i Napoli på sen sommerferie. Mens vi sidder og spiser morgenmad breder der sig en mærkelig krudtlugt i lokalet. Det kommer udefra. Det viser sig at noget er i gære oppe på Garibaldipladsen. En flok mennesker er kravlet op i Garibaldistatuen og de råber slagord og brænder romerlys af. Det er en demonstration og det ser meget dramatisk ud. Jeg går ned på gaden og fotograferer, andre ser til fra altanerne. Der er politi med salatfade til stede men de holder sig helt neutrale. 


Efter en times tid kommer der flere grupper demonstranter og slutter sig til. Efterhånden er pladsen hel fuld. De råber slagord efter en der råber i en megafon, synger og danser. De er meget levende og kan virkelig få deres slagord ud, det er som at være til en stor fodboldkamp. Indimellem kikker alle op på hotellet der ligger ud til Garibaldipladsen hvor en dame med stort rødt hår står på en altan. Det er tydeligt at de kan li’ hende og at hun er en af deres støtter. 



Demonstrationen sætter i gang med en højtalerbil der spiller høj musik foran. De trækker ned ad Corso Umberto 1 – den store gade der går ud fra Garibaldipladsen. Mens de er på vej ned slutter der sig en større gruppe af migranter til dem – De kommer tværs over Garibaldipladsen under larm, slagord og farvestrålende bannere. Langsomt forsvinder hele den store flok – der er vel et par tusinde – ned ad Umberto 1.



Der er faktisk tale om et studenteroprør. Man vil ikke længere finde sig i at ungdommen ikke har økonomisk mulighed for at tage uddannelser på grund af høje egenbetalinger. Resultatet er en heftig brain drain - at ungdommen forsvinder ud af landet for blot at blive erstattet af afrikanske migranter. Det er en usund deal, som de unge demonstranter forsøger at banke ind i hovederne på det politiske establishment.
Min ven, der jo går til italiensk, snakker med en ung pige og får hendes version af hvad det hele går ud på. De fleste har ikke råd til at tage en uddannelse fordi det er for dyrt. Man skal betale store summer for at gå på universitetet. 


Jeg søger lidt på nettet på nyheder og finder også noget som jeg lader google-oversætte, jeg har jo ikke gået til italiensk:

Rettigheder fra Milano til Rom: "Vi vil vælte forandringsregeringen"

Fredag ​​12. oktober udløses den første nationale studentermobilisering mod regeringen og Fem Stjerne Bevægelsen under sloganet "Vi har brug for et chok!", med hashtag #agitiamoci,  
Et netværk af gymnasieelever, high-school og college grupper tager 12. oktober på gaden for at protestere mod regeringen med krav om en "reel forandring" og i virkeligheden et "chok i uddannelsessektoren”.  "Vi går på gaden hele Italien, fordi vi ønsker at eksponere regeringens bluf, der snakker om sikkerhed og innovation for vores skoler men ignorerer de reelle forhold for studerende. Vi vil blokere byerne og ryste landet, Salvini og Di Maio bør være forsigtige. Den 12. vil vi vælte jeres regering for forandring ", advarer Netværket.

Tre tusinde studerende på gaderne i Napoli: slogans mod Salvini og Di Maio

Det er nedslående at disse unge mennesker ikke får samme muligheder som vore unge. Og efter at have oplevet Napoli og Rom i halvanden uge, kan vi godt se at der må forandringer til. Det er et utroligt ineffektivt samfund. 

Ingen kommentarer: