Noget om en afslutning

I dette blogindlæg er nogle af ingredienserne skiftet ud. Det sjove og skøre er skiftet ud med det vemodige og eftertænksomme.

Vi skal hente Christian hjem fra efterskolen. Han har gået på Ollerup Efterskole nu i 10 måneder og nu er det slut. Helt slut. Vi har 4 børn – de 3 har gået på Ollerup og Anders har haft forelæsninger ved forstanderen, Jesper Vognsgaard, da han var højskolelærer. Så vi har haft en stor tilknytning til denne skole gennem mange år. For os er det også slut, vi har ikke flere børn.

Sidste weekend var vi til festival på Skolen, 2 dage med musik fra to scener i tilsammen 16 timer. Og vel at mærke musik af en høj standard. Lørdagen sluttes af med en midnatskoncert med det store fælleskor. Et helt kor af unge og trætte mennesker, mange drenge i bar overkrop, piger med psykedeliske farver i  håret, nogle er hæse efter dagens og aftenens heavy metal udladninger, men de synger.  Ave Maria – på trappen foran skolen hvor der er stearinlys i alle vinduerne. Det er meget stemningsfuldt. Efter koncerten er der mange våde øjne både hos eleverne og deres forældre. Der blev det klart, at nu var det næsten slut.

Men nu er det slut. Vi ankommer til tiden og finder Christian og en enorm bunke ting og sager han har samlet sammen i årets løb. Christian har hang til gamle ting og sager og har øjensynligt tømt genbrugsbutikken i Svendborg flere gange – blandt eleverne kaldet ”Genneren i Svenneren”. Med besvær får vi det hele stoppet ind i vores ellers ret store bil. Og det er endda 2. Læs. Det første havde vi med hjem efter festivalen

Nu kan afslutningen begynde i den smukke sal. Velkomst ved Jesper Vognsgaard og så en fællessang. Her på stedet er fællessang virkelig fællessang. Alle synger med så det runger i de gamle bygninger.

Herefter er det tid for talerne. Forstanderens tale er både vis og rig på informationer. Han sammenfatter årgangens identitet som de, der altid lige nåede det, men som ikke var i for god tid. De som altid var der når det gjaldt og de som tog sagen i egen hånd da kommunen sendte deres lærere hjem. Jeg kan snildt se Christian indgå i denne identitet.

Viseforstanderen talte på vegne af lærerne og også hans tale gav et rigtigt fint indblik i hvordan han oplevede lockouten hvor forstander, viseforstander og en enkelt lærer stod tilbage med en hel skole. Hvordan det var at se de udelukkede stå grædende tilbage og vinke til bussen da de drog på turné.

Flere forældre holder gode taler, men de bliver alle overtrumfet af elevernes indslag. To piger synger en både eftertænksom og morsom sang de har skrevet til lejligheden og et par af deres kammerater spiller til. Og to piger holder en fantastisk tale om skoleåret som det kom til at forme sig. Med klare stemmer og med tårerne trillende ned af kinderne taler de og erfarer at det er godt at være to så man kan få tid til at samle sig indimellem. Mange af deres kammerater græder og det er der også mange af os forældre der gør. Det er meget bevægende.

Det store fælleskor synger deres sidste koncert. De har i årets løb haft 5 dirigenter -  de 3 normale og to af deres kammerater der trådte til da der var konflikt . De får alle 5 et nummer og de to unge knægte dirigerer fantastisk og har alle deres 113 kammeraters opmærksomhed og beundring.

Også disse indslag er bevægende og trækker i tårekanalerne. Det bliver klart for mig at det også for mig er sidste gang. Vi har haft utrolig mange fantastiske oplevelser på denne skole fra Thomas i 2001-2, Marie i 2008-9 og nu til Christian. Festivaller, musicals, nytårskoncerter,  forældre dage. Denne er den sidste koncert her på stedet.

Personalet kvitterer med et lille kornummer som de også gjorde da vi afleverede Christian i august.

Solen er kommet tilbage efter en regntung formiddag, tilpas til den store afskedsrunde. Alle forældre bliver gennet ind i spisesalen til kaffen mens eleverne og deres lærere stiller op i en kæmperundkreds på gårdspladsen. Dette ved vi af erfaring tager tid. Alle elever hilser af med lærerne og hinanden og det bliver til rigtig, rigtig, rigtig mange kram og mange tårer. Men det skal tage den tid det skal og det gør det så.

Kl. 19 sætter vi os i bilen og kører hjemad. Der bliver stille i bilen.  Eftertænksomheden og vemoden tager over. Et efterskoleophold er en helt fantastisk oplevelse for unge mennesker hvor de gør sig rigtig mange erfaringer om sammenhold, fællesskab, dannelse, forelskelse og tab. Og  lærer rigtig meget om sig selv.

Efterskolen er slut og noget nyt kan begynde. I morgen drager Christian til Roskilde Festival