En lørdag i Hongkong

Efter en lidt sen morgenmad og en formiddag på kontoret (hotelværelset) går vi ud i det pulserende Hongkong. Vi, min kære kollega og jeg, havde forventet sol på disse breddegrader men det småregner.

Går ned  ad Canton road og krydser over med Nathan road. Der er uendelig mange kinesere og i dag, lørdag, synes de alle at være på gaden.  Spiser en let frokost på Den Gyldne Måge.  En restaurantkæde der også er meget udbredt her i  byen.

Tager undergrunden til Mon Kok, bydelen der har verdens højeste koncentration af indbyggere. Går en tur på The lady market - min kollega har små børn så det forventes at han har gaver med hjem.  Jeg kender det godt, det kan være en stressfaktor af de større. Det lykkes dog at finde frem til en prinsessekjole og endda i den rette kulør.

Det småregner stadigvæk. Vi ved at The Yellow Umbrella Revolution har en teltlejr på gaden her i nærheden og vi går på udkik.  Vi finder dem lige rundt om hjørnet.  Trafikken bliver ledt en anden vej mens der er vejspærringer i to retninger . En masse politifolk er opmarcherede. De har dog ikke hjelmene på, de ligger under en parasol og det ser egentlig ret fredeligt ud. En mand står og taler i en megafon til mængden af demonstranter. En politimand står og råber i en anden megafon – det samme hele tiden.  Det betyder sikkert ”passer gaden”.  Politiet er ikke særlig talstærkt, de er vel kun 20-30 stykker på dette hjørne og det ser ikke farlige ud.  De har øjensynligt ikke noget imod at vi tager billeder af dem. Der er folk der skælder dem ud men det tager de også roligt.

   

Det er lidt spændende at være her – føler lidt historiens vingesus. The Yellow Umbrella Revolution bevægelse opponerer imod at Kina nu vil ”tilrette” demokratiet i Hongkong således at Beijing skal udpege kandidater man kan vælge til at lede Hongkong. Og det er jo ikke demokrati.  Jeg synes de har en rigtig god sag, men det er stærke kræfter de er oppe imod og muligheden for at trække sig succesfuld ud af denne konflikt er nok ikke overvældende stor.

Der er tv-hold på toppen af Subway nedgangen. Talerne  fortsætter, men det er ikke til at sig om de er med eller imod bevægelsen. Nogle klapper og nogle giver fingeren.  En dame kommer og siger at det er skamfuldt, hun er rasende. Igen er det ikke til at sige om hun er sur på Beijing eller på demonstranterne der bor på gaden – og vi når ikke at spørge.

Efter således at have betragtet denne demokratikamp tager vi undergrundsbanen ned til Tsim Sha Tsui. Køber et par San Miguel og sætter os ned til vandet hvor vi nyder udsigten over mod Hongkong Island. Det er hver gang et spektakulært skue her i mørkningen når lysene tændes i de mange skyskrabere.

Her kan man gøre de store tanker og filosofere over livets tildragelser, nyde udsigten og være enige om at der  nok alligevel er bedst hjemme i DK.

Alt imens mørket sænker sig stiger vores sult. Min kollega mener at vi skal spise indisk i aften, han ved et godt sted der er både billigt og i nærheden. Vi krydser igennem det kæmpestore Cultural Center. Der er stillet klaverer op over alt og folk kommer og spiller på dem. Nogle er rigtig gode og nogle spiller kun lille Peter Edderkop.

Passerer forbi det store gamle The Peninsula Hotel og op af Nathan Road. På dens højre side må man kæmpe sig frem mellem indiske skræddere og ursælgere. Og her dybt inde i en bygning, oppe på 3 sal finder vi Bombay Club, en lille restaurant hvor alting er ekstremt kitschet. Fra det blå lys i loftet til plastikduge med underlige motiver og billederne på væggen. Betjeningen er frisk og venlig og vi har straks et bord og et par San Miguel.

Min kollega bestiller, han har været her før og ved hvad man kan få. Han gør lutter gode valg om end den sidste ret kræver en del øl for at slukke halsbranden. Indisk mad er djævelsk stærk.

Efter en hyggelig middag tager vi igen elevatoren ned i mængden af indere og kinesere på gaden igen og bevæger os imod vores hotel.

Det blev da til en ret så god lørdag her i Hongkong.

Lørdag den 9 november 2014