Et lille besøg i København

Vi skal på en lille weekendtur til København. Vi skal besøge Marie. Men Marie har travlt, så det er med at udnytte tiden. Vi henter hende i Farum, der er et monsterstort loppemarked som hun jævnligt frekventerer. Vi parkerer og tanker rygsækken maks op med tålmodighed og går derind. Det er stort og der er mange mennesker. Rigtig mange mennesker. Vi finder Marie og Freja, - og de er slet ikke færdige. Solvejg går med dem. Der er et sted hvor de udskænker gratis kaffe, der går jeg hen. Men med kvinder og loppemarkeder er det sådan at det tager lang tid. Rigtig lang tid. 

Jeg går lidt rundt og kikker. Der er et kunsthjørne, hvor der er en masse skrækkelige malerier - noget er også knapt så skrækkeligt. Jeg får øje på et ret så fint litografi af Arne Haugen Sørensen. Ham kender jeg da vist - eller rettere, jeg ved at han er kendt. Men ved de det, dem der står for at sælge tingene. Det gør de, og giver mig en pris der umiddelbart sender mig til tælling. Får hende dog presset 10% ned. Det er hendes sidste tilbud. Jeg går lidt videre, jeg vil da lige google ham Haugen Sørensen så jeg ved lidt mere om hvorfor jeg kender det navn. Finder ud af at han er en af de betydelige. Det er ham der bl.a. har lavet alterbillederne i Christianskirken hjemme i Sønderborg. Og også i Ringkøbing. Og han har just her i september fået sit eget Arne Haugen Sørensen museum.. Da jeg jo både har tilknytning til Vestjylland og Sønderborg må jeg have det billede med. Jeg går hen og køber det for den nedsatte pris og får billedet med under armen.

De andre kommer og jeg præsenterer mit billede inden vi kører ind til København. Regnen siler ned.

Senere på eftermiddagen har Solvejg og jeg billetter til Irving Berlins stor musical Annie get your gun på Det ny Teater.

Det skal vise sig at blive en hel fantastisk forestilling. Vi sidder godt på 7’ende række, der er faktisk også tilskuerpladser på scenen, men de ser jo det meste bagfra.

Der er tale om det helt store udtræk her. Scenen, skuespillet, musikken, sang og dans - det hele er i topklasse og vi nyder en næsten 3 timer lang forestilling som aldrig bliver langtrukken. Og der er stående bifald bagefter.

Udenfor siler regnen stadigvæk ned.

Søndag eftermiddag skal vi til Mørkekoncert med DR-pigekoret. Ja, det er faktisk en koncert i KoncertHuset hvor de har slukket lyset. Efter en introduktion af Filip Faber slukker de lyset så der bliver bælgmørkt og man kan kun høre at pigekoret går ind. De synger jo helt fantastisk og koncerten bliver en vekslen mellem koret, en soloviolin og så Bodil Jørgensen der snakker en meget ung 8-årig Benjamin om nogle af livets tildragelser. Det er en sælsom men meget intens oplevelse. Efter sidste vers af I Danmark er jeg født tændes lyset igen og pigerne står i en fuldstændig symmetrisk rundkreds. Hvordan de har kunnet danne den så symmetrisk i mørket står hen i det uvisse. Der er også fortjent stående bifald her. 

Se det var da en ganske dejlig og oplevelsesrig weekend i København.