1864 endnu engang

I foråret deltog jeg i et korprojekt med Dybbøl kirkes kammerkor med uropførelsen af et helt nyt værk. 9 nye korsatser af Jacob Lorenzen bestilt af Dybbøl kirke. Det var som optakt til Dybbøl dagen og værket havde præmiere skærtorsdag om aftenen den 17. april og blev gentaget på selve 150 årsdagen for stormen på Dybbøl den 18 april i Rinkenæs Korskirke.

Her i efteråret har jeg så igen deltaget i et projekt med Dybbøl Kirkes kammerkor, denne gang i samarbejde med Buxtehude Kammerkor, en fraktion af det tyske mindretals store kor. Der er for alvor gået 1864 i det og der har være udskrevet en komponistkonkurrence med det formål at skaffe nye korsatser til den dramatiske begivenhed.

3 værker er blevet udvalgt som vindere og vi har kæmpet med dem i en halvanden måneds tid, indtil den store weekend 24.-26. oktober, hvor det hele skal løbe af stabelen.

Øveaftenerne har været svært hyggelige, disse Buxtehuder er gode sanger og gemytlige folk og så har de medbragt en hvirvelvind af en dirigent, der kræver det ypperste vi kan yde.

Susanne Heigold og Frank Laue er et rigtig godt makkerpar der supplerer hinanden rigtig fint.

Den sidste uge op til koncerterne har vi prøve om mandagen og generalprøve med musikere om tirsdagen.

Fredag går det så løs. Forprøve og opvarmning i Dybbøl kirke. Kl. 18.30 stiller vi så op i en fyldt kirke og fyrer koncerten af.  Alle 3 komponister er der, men de ved endnu ikke hvem der har fået 1. 2. og 3. prisen. Det gør vi andre heller ikke.

Det går ret godt på trods af små skønhedsfejl som nok kun et fåtal har bemærket. Derimod er der en del snak bagefter om trompeterne på pulpituret. De har i nogen grad overdøvet koret. Trompeter har svært ved at holde igen når det griber dem.

Efter koncerten er der receptionen i kirkeladen med champagne, chokolader og fine taler af Heinrich Jürgensen fra Bund Deutscher Nordschleswiger, der har sponsoreret koncerten og Mette Bock, der er formand for Grænseforeningen. Talerne kredser om emnet samarbejde og venskab hen over grænsen og mellem dansk og tysk. Og det er da også enestående at vi nu er i stand til at udleve fælleskulturelle projekter som dette og finder det naturligt.

Og så endelig kan Frank og Susanne afsløre hvem der bliver nr 3, 2 og 1 i konkurrencen. Den unge Leon Tscholl bliver nr 2 med sin ”150 Jahre Schlacht von Düppel” der uhæmmet blander dansk og tysk sprog og endog lader os synge ”Der er et yndigt land” og ”Einigkeit und Recht und Freiheit” (Deutschland, Deutschlad überalles) oveni hinanden. Hvordan han har arbejdet med den danske tekst ved jeg ikke for han kan hverken tale eller forstå dansk kan jeg se. Morten Nyord bliver vinder af  konkurrencen med ”Kardæsker og lærker” og modtager et guldindrammet diplom sammen med 1600 euro. Trediepladsen går til Anthon Hansen for ”Bøn om fred”.

Lørdag eftermiddag gentager vi koncerten i Helligåndskirken i Flensborg. Søndag er det så den store finale i Haderslev Domkirke. Denne koncert er kulminationen på forløbet og bliver en helt igennem storslået oplevelse, der er beskrevet selvstændigt her på bloggen.

Og at jeg ikke er den eneste, der syntes at dette var en storslået begivenhed, vidner denne søde mail fra en af Buxtehudesopranerne om.

Liebe Mitsängerinnen und Mitsänger, liebe Susanne, lieber Frank!

Ich bin es vorhin beim Abendessen nur an meinem Tisch losgeworden, möchte aber gerne, dass noch mehr Männer (und Tenöre ;-)) es wissen:

Wie ihr heute den Anfang von „I østen stiger solen op” gesungen habt, das war DER HAMMER!!! Nothing less but absolutely great.  Ich hätte fast nicht selbst einsetzen können vor Ergriffenheit und Kloß im Hals. .

Danke! Das war für mich der Höhepunkt des heutigen Konzerts.

Jeg synes den skulle med, for jeg er en af ”tenørerne” 

Noget om at synge for Dronningen

Dronningen kommer for at deltage i slaget på Dybbøl den 18 april. Det er naturligvis markeringen, her 150 år efter det rigtige slag, men som dengang er det et tilløbsstykke. Der har måske ikke været flere mennesker på banken siden hin forårsdag i 1864.

Markeringen indebærer også en mindegudstjeneste i Sankt Marie kirke og den vil Dronningen også gerne deltage i og Motetkoret skal synge til. Og nu da både Dronningen og Motetkoret kommer, så vil DR også være med og  lave en direkte transmission.

Da vi ankommer til generalprøven skærtorsdag den 17. April, er det som om at vejret har taget fejl af datoerne, stormen er allerede sat ind. Rundt om kirken er der parkeret store OB vogne fra DR samt en hob af sorte 4-hjulstrækkere fra PET. PET har besat  kirkekontoret og er ved at ransage kirken for ting der ikke må være der, når Dronningen kommer i morgen. Inde i kirken hersker der et vist organiseret kaos. Et virvar af kameraer, kabler og projektører er ved at blive sat op og så en flok sangere der skal prøve logistikken af.

Vi prøver vores program, der er ret omfattende for en gudstjeneste at være, og øver hvordan vi skal gå op og ned, stå med mapper, åbne dem og klappe dem sammen igen. Og vi ved præcist hvilken stol vi skal sidde på og hvilken flise vi skal stå på når vi skal synge og ikke mindst hvordan vi kommer frem og tilbage. Der må være orden i sagerne så majestæten ikke bliver irriteret og så det gør sig på TV.

Dagen oprinder og vi er tilsagt til at komme en time før. Nu er der anderledes styr på det hele. Kabelruller er væk, alt ligger organiseret og projektørstanderne har fået hvide strømper på så de falder i et med de kalkede søjler. Oppe ved orglet står 4 truthornister og øver sammen med Helge Granum, vores kære organist og dirigent.

Vi får også sunget dele af vores program igennem inden vi må sætte os for at gøre plads til gæsterne, der begynder at komme.

Efterhånden bliver kirken fyldt op af en hoben politikere, militærfolk, en enkelt minister og honoratiores, nede bagest også nogle almindelige borgere. Dem er der nu ikke så mange af.

3  minutter før Dronningen kommer skal vi rejse os op for præsteprocessionen. 4 præster og 2 biskopper skrider op af gulvet. To er tyske, vores egen Hauke fra Sankt Marie og så biskoppen fra Slesvig Domkirke.

Nu mangles kun de fine gæster og de ankommer præcist. Først Prins Joachim i Krone 65 (det er en Volvo). Jeg sidder lige ved døren og kan holde øje med udviklingen udenfor. Han venter på mor, som kort efter ankommer i Krone 1, en Daimler Majestic, pæn vogn. Alt imens bimler kirkeklokkerne og det er aldeles højtideligt.

Dronningen skrider ind i kirken lige forbi mig i en mørk bordeauxfarvet spadseredragt. Prinsen går bagefter i uniform med en masse sildesalat på brystet og med sabel ved siden. Joachim har også sabel med, - stoler de ikke på deres livvagter der ellers også er en del af?

Gudstjenesten går i gang med det flotte præludium med Helge og de 4 trut-hornister fra Slesvigske Musikkorps.

Den aftalte og indøvede logistik fungerer perfekt og lydløst, kun Solvejg taber sin læbepomade men det lægger dronningen ikke mærke til.

Vi synger rigtig fint bl.a. Rheinbergers ”Kyrie”, Mozarts ”Ave verum” , Palestrinas ”Sicut Cervus” og Rimskij-Korsakovs ”Fadervor”.

Der er oplæsning af breve fra fronten 1864 både fra den danske og tyske side.

Og her opnår vi den endelige sejr over tysken. Mikrofonen på den tyske præst virker ikke og det er næsten umuligt at høre hvad han siger. Bedre går det ikke da den tyske biskop kommer på banen. Så der fik vi da overtaget for en gangs skyld.

Biskop Marianne Christiansen holder en meget flot prædiken og alt er såre godt.

  

Da ceremonien er ovre stemmer Helge og hans messingkvartet i med et fantastisk flot postludium og Dronningen skrider ned ad gulvet igen. Hun smiler anerkendende til os. Alt andet ville også have været skuffende for vi har sunget rigtig flot. Da dronningen er ude bliver resten stoppet, man kan ikke have folk rendende rundt, når majestæten tager afsked og stiger ind i sin Daimler. Da de er væk, defilerer resten af selskabet forbi os og rigtig mange kommer med rosende ord til os. Selv Kresten Thulesen Dahl udtrykker sin begejstring. Og han kan jo spille klaver.

Jeg har fået min gode ven Kjeld til at optage udsendelsen, men det viser sig at være helt overflødigt. Da vi kommer hjem en halv time efter ligger det hele allerede på nettet.

( www.dr.dk/tv  DR kirken på DR-K) 

Den der synger er sjældent stresset

Stressdebatten dukker op i ny og næ. Lige nu er der en række artikler i Jyllandsposten om stress ”Jeg har fucked mit liv helt op” eller ”Rigtige mænd går også i sort”. Mange bliver stressede og flere tror de er det.

Jeg har gode midler mod stress. Dels cykler jeg og dels synger jeg. Hvornår har man set en sur mand synge eller hvornår har man set en syngende mand blive sur og stresset?

For at være sikker, cykler jeg rigtig meget – det er blevet til 2000 km alene i dette kalenderår og dels så synger jeg i 3 kor. Det store flotte Motetkor, et lidt mindre Kammerkor i Dybbøl og så i Sankt Marie Kirkes kirkekor hvor vi kun er en på hver stemme.

Min sangkalender for påsken i år lyder således:

Palmesøndag:

Synge i Sankt Marie – vi synger tre 4-stemmige satser foruden 5 ukendte salmer

Mandag:

3 timers korprøve i Dybbøl med Kammerkoret

Onsdag:  

Korprøve med kammerkoret. Her skal der også være nye videooptagelser.

Skærtorsdag:

Formiddag: Synge i Sankt Marie til gudstjenesten. Tre 4-stemmige satser bl.a Sicut Cervus der er hundesvær. Derimod er salmerne kendte.  

Eftermiddag: Lyd og lys prøve med Motetkoret Vi skal jo synge til 1864 gudstjenesten på fredag hvor Dronningen er der og hvor der er direkte TV transmission.

Aften: Generalprøve og Koncert med kammerkoret i Dybbøl kirke. Egentlig er der ikke tale om en koncert men om en medvirken til en gudstjeneste med koret i en meget central rolle, så for mig er det en koncert. Det er tale om ikke mindre en uropførelsen af et nyt korværk med 9 flotte satser af Jakob Lorentzen  skrevet til Dybbøl kirke i anledningen af 150 året for 18 april.

Langfredag:

Eftermiddag: Synge med Motetkoret til 1864 mindegudstjenesten i Sankt Marie Kirke. Dronningen kommer og der er direkte TV transmission. Vi har fået strenge instrukser om påklædning, sko og nodemapper. Og vi er alle blevet sikkerhedsgodkendte af PET. Der må være orden i sagerne.

Aften: Koncert med Kammerkoret i Rinkenæs Korskirke – samme program som i Dybbøl

Påskedag:

Synge i Sankt Marie – vi synger to 4-stemmige satser foruden 5 forhåbentlig kendte salmer.

Efterfølgende Lørdag 26. apr, 4. maj og St. Bededag:

Synge til konfirmationer i Sankt Marie. Vi synger en lille afdeling med svenske sange oppe foran menigheden. Det plejer at være en succes og det bliver det nok også denne gang.

Se, med sådant et sangprogram kan man da umuligt blive stresset.