Den der synger er sjældent stresset

Stressdebatten dukker op i ny og næ. Lige nu er der en række artikler i Jyllandsposten om stress ”Jeg har fucked mit liv helt op” eller ”Rigtige mænd går også i sort”. Mange bliver stressede og flere tror de er det.

Jeg har gode midler mod stress. Dels cykler jeg og dels synger jeg. Hvornår har man set en sur mand synge eller hvornår har man set en syngende mand blive sur og stresset?

For at være sikker, cykler jeg rigtig meget – det er blevet til 2000 km alene i dette kalenderår og dels så synger jeg i 3 kor. Det store flotte Motetkor, et lidt mindre Kammerkor i Dybbøl og så i Sankt Marie Kirkes kirkekor hvor vi kun er en på hver stemme.

Min sangkalender for påsken i år lyder således:

Palmesøndag:

Synge i Sankt Marie – vi synger tre 4-stemmige satser foruden 5 ukendte salmer

Mandag:

3 timers korprøve i Dybbøl med Kammerkoret

Onsdag:  

Korprøve med kammerkoret. Her skal der også være nye videooptagelser.

Skærtorsdag:

Formiddag: Synge i Sankt Marie til gudstjenesten. Tre 4-stemmige satser bl.a Sicut Cervus der er hundesvær. Derimod er salmerne kendte.  

Eftermiddag: Lyd og lys prøve med Motetkoret Vi skal jo synge til 1864 gudstjenesten på fredag hvor Dronningen er der og hvor der er direkte TV transmission.

Aften: Generalprøve og Koncert med kammerkoret i Dybbøl kirke. Egentlig er der ikke tale om en koncert men om en medvirken til en gudstjeneste med koret i en meget central rolle, så for mig er det en koncert. Det er tale om ikke mindre en uropførelsen af et nyt korværk med 9 flotte satser af Jakob Lorentzen  skrevet til Dybbøl kirke i anledningen af 150 året for 18 april.

Langfredag:

Eftermiddag: Synge med Motetkoret til 1864 mindegudstjenesten i Sankt Marie Kirke. Dronningen kommer og der er direkte TV transmission. Vi har fået strenge instrukser om påklædning, sko og nodemapper. Og vi er alle blevet sikkerhedsgodkendte af PET. Der må være orden i sagerne.

Aften: Koncert med Kammerkoret i Rinkenæs Korskirke – samme program som i Dybbøl

Påskedag:

Synge i Sankt Marie – vi synger to 4-stemmige satser foruden 5 forhåbentlig kendte salmer.

Efterfølgende Lørdag 26. apr, 4. maj og St. Bededag:

Synge til konfirmationer i Sankt Marie. Vi synger en lille afdeling med svenske sange oppe foran menigheden. Det plejer at være en succes og det bliver det nok også denne gang.

Se, med sådant et sangprogram kan man da umuligt blive stresset.

Jeg er så glad for min cykel, jeg kommer vidt omkring

Jeg har besluttet mig for at intensivere min cykling. Dels har jeg øjnet en chance  for at forbedre min 4. plads fra sidste år ved at cykle hele vinteren igennem og dels har jeg fået en fremragende kondition hvilket bekommer mig vel. Drømmen om at smide en betragtelig del af  min kropsvægt har jeg lagt lidt på hylden - det vil ikke af!!  Jeg har tilbagelagt næsten 1300 km i år uden at det er gået væsentligt udover min pondus.

I starten af året kæmpede jeg noget med min gode kollega, produktionschefen, om førstepladsen i vores Endomondo konkurrence. Det holdt lidt hårdt, men til sidst kom jeg forbi og har været det lige siden.

Og når man er på toppen skal man jo kende sin besøgelsestids og hovere mens tid er. Det kan jo hurtigt gå den anden vej og da specielt med produktionschefen der før har taget en søndagscykeltur på 180 km for at komme lidt frem i stillingen.

Jeg holder meget af sang og af højskolesangbogen. Denne, ellers glimrende, bog er inddelt i sangkategorier – Historien, Danmark, Folkeviser, Kærlighed, Sprog og ånd. Men der mangler en kategori om smædeviser. Det har jeg forsøgt at råde bod på.

Jeg har lavet et par små smædeviser til produktionschefen og doseret ham et vers hver dag efterhånden som han kom længere og længere bagud:

Mel.: Jyden han er stærk og sej

Bjarne Bo var stærk og sej,

Endomondo lywer ej.

|:Først gik et op, no goer et nier.

Nu kuns han Plougsgaard fra ryggen sier:|

Bjarne Bo gir aldrig op,

prøwer på at følge trop

|:Først gik et op, no goer et nier.

Plougsgaard nu kun i det fjerne ser:|

Stranden langs og gennem skov

Bjarne cykler nu for sjov

|:Først gik et op, no goer et nier.

Plougsgaard helt ude af syne er:|

Bjarne er alternativ

Kalder på sin søde viv

|:Op bagpå Honey, sir han kækt.

Hvis vi skal matche hr. Plougsgaards vægt:|

Sidste strofe med hentydning til at også vægten betyder noget i kalorieregnskabet.  Jeg er nu skiftet til en lidt blidere melodi, måske kan han bedre li’ den.

Mel.: Jeg er havren

Jeg er Bjarne på den hvide Trek

Huer ej at Plougsgaard gi’r mig smæk

Flere hundred kilometer bag-

ved den trinde konsulent jeg er.

Nu må vi se om de kommer med i den nittende udgave af højskolesangbogen.

Tale til Damerne ved nytårsaftensmiddagen 2013

Mine damer

Jeg har  pålagt mig at sige et par ord om det såkaldt smukke køn, som jo i så stort omfavn er præsenteret her i aften, i alle dets former og affarvninger.

Og jeg skal straks meddele, at kvinden, som sådan, er et hovedløst emne at indlade sig med, og at flere jo også er kommet galt af sted, af samme grund. 

Sagen er jo, at den kvindelige natur i al dens hyppighed, har værket dragende på os mænd siden Arvids tid.

Da vi må erkende at fruentimmeret i alt dets pragt og vælde ikke er til at komme udenom, hverken i direkte eller afledt betydning, skal temaet for denne tale til damerne skal være ligestilling, pigerne efter drengene eller tre mand bagved en enke.

Eller med andre ord Der står kvinder bag alt.

Jeg vil nu fremdrage et par eksempler der underbygger denne tese.

Ved den seneste afstemning om hvem der skal lede vort lille kongerige blev de styrende taburetter besat af kvinder. De blå mænd blev skiftet ud med de røde matroner. Dog var der mislyde i denne farvesymfoni.

Der var, til eksempel, en lille lyshåret kone, Pia, der hverken havde det rette køn eller den hel rette blå farve til at være med i legen drengene efter pigerne der er blevet en så yndet forlystelse.

Og på kvindesiden var der en mand der både kunne ryge pibe og fortælle morsomheder. Men han var jo en mand og måske havde han taget vel meget farve af det Blåtårn han var lukket inde i, i flere uger efter afstemningen.

Nu er der imidlertid bragt orden i tingene. Den lille kone er skiftet ud med en blå mand og den morsomme mand er skiftet ud med en meget rutineret og rød kvinde. Og hvor klogt var det ikke, at den morsomme mand stoppede inden han blev hel blå i hovedet!

Så nu kan de rigtig lege pigerne efter drengene. Men som det jo ofte sker, de store piger rotter sig sammen mod den lille Johanne. De snyder hende og løber over i drengenes omklædningsrum og laver aftaler.

Der står kvinder bag alt.

Et andet eksempel er fra de indre linier. Fruen på Trompeterager fylder dobbeltrundt og lidt kantet. Der inviteres til fødselsedags party med tema:  Kvinderne ud af køkkenet med indbagt vinsmagning. Askeonsdag myldrer en masse gæster ind og der skåles i en musikalsk velkomstdrink. Stor er overraskelsen, da selskabet erfarer at den i indbydelsen kryptiske formulering står ved magt. Der er ikke lavet noget mad! Den mandlige fraktion må iføre sig forklæder og briller og begynde at læse opskrifter mens kvinderne sætter sig i de bløde sofaer og ser franske film alt imens de uafladeligt snakker. Sådan noget kan kvinder.

Succesen udebliver ikke. 7 mænd i et køkken er både effektivt og meget morsomt.

Således fejrede fruen på Trompeterager sin 55 års fødselsdag i pomp og pragt. Og det uden at røre en finger i køkkenet og så havde gæsterne oven i købet selv bragt vinen med.

Der står en kvinde bag alt!

Jeg tror at alle herrerne, der er her tilstede er enig med mig om, at vore koner har været meget trofaste,  og er blevet ved med at hænge på år efter år.

Og som tiden er gået har vi været nødt til at indse, at der er andre værdier ved kvinden, end at dem vi først lå mærke til.

Adam var den første ungka’l, men det er der ikke meget ved, når at der ikke er kvinder med. Og det har vi andre også måttet sande og derfor sætter vi i aften vore koner, symboliseret ved kvinden, op på en piedestal, i tillid til, at den må ku holde til det.

Jeg vil adressere disse bemærkninger til vor værtinde Karen, som langt har overgået sin stammoder Eva, der som bekendt kun havde frugt at byde på. Og ikke som i aften grønlangskål, med skålpølser men dog uden pommes fritter. Og ser i hendes, i Karens ranke skikkelse alle kvinder på én gang.

Vinsmagning i Dongguan

”Hvor fanden bliver du af, der er fest i lobbyen og det er gratis”. Kim lyder opstemt og jeg  må skynde mig at afslutte mine gøremål og komme derned, det kan jeg godt høre. Vi er  i Sydkina lidt nord for Hongkong

Jeg ifører mig en nyvasket skjorte og går derned. Det er rigtig nok en fin fest. Der er eksklusiv vinsmagning med franske vine - Beaujolais og Bourgogne. Da jeg kommer derned, står Kim allerede med sit andet glas vin og snakker med en af stedets chefer – en sød dame naturligvis. Trods sin beskedne højde er Kim er en stor mand på disse kanter. Jeg får skænket en god beaujolais og lidt efter en mere. De fylder mere i glassene her i kina, end når vi er til vinsmagning hos Wohlenberg. Så har man jo en chance for at smage på sagerne. Der er pindemadder og snacks, som vi naturligvis defilerer forbi og smager på. Anderledes kan det jo ikke være. Det er på højde med en jubilæumsreception på Danfoss, så vi smager på sagerne med kendermine.

En fin mand i habit kommer hen og siger ”Thank you for coming to our event” og vi siger naturligvis ”thank you, we enjoy it”. En fotograf kommer og tager et billede af Kim og mig, nu kommer vi nok i South China Morning Post. Måske kan vi få fat i billedet - det vil være sejt, men vi tør ikke løbe an på det og tager selv et par billeder.

Henne ved Bourgognen erfarer vi, at vi må skifte glas. En bourgogne skal naturligvis serveres i et glas, som man næsten kan få hovedet helt ned i. Nuvel, det smager fortræffeligt.

Alt imens vi defilerer rundt og smager på sagene, er der en engelsktalende herre, der holder forelæsning om vinene, og hans talestrøm bliver oversat til både fransk og kinesisk. Der er mange, der lytter efter, så det er sikkert ikke helt spildt at have så mange på scenen.

For os varer det hele kun ca et kvarter og 4 glas vin, så bliver vi hentet og skal ud at spise med en leverandør. Men det var da en glimrende optakt.

Oh fryd, oh fryd, oh Endomondofryd.

Sauer-Danfoss Team PVG på Endomondo er egentlig startet med det fælles mål at køre en omgang rundt om jorden, 40.000 km på cykel. Det store mål skal nås ved at motivere hinanden med ros og opbyggelige opfordringer til at træde ud i trafikken.  Det drejer sig om at være med og give sit bidrag til fællesskabet. Og det ædle formål er at vi skal forblive sunde og raske med den daglige motion.

Men sådan er det ikke gået. Når man sætter en flok stridslystne ingeniører sammen på et cykelteam, der skal køre flest mulige kilometer ind på en måned, bliver det hurtigt til kappestrid fremfor at løfte i fælles flok.

Her i august løb det helt løbsk og så ganske til min fordel. De to der ligger forrest skal man ikke konkurrere med. Hvis man nærmer sig, skruer de bare lidt op. Ja, der er faktisk tre, men den ene har været handikappet af rejser med både firmaet og konen. 

Men der er en gruppe lige under hvor jeg er med. Her finder man også den lille Mads og Endomondo Team-chefen Claus.

I lørdags – det var den 31. august, finder den lille Mads ud af at han kan avancere til 3. pladsen for august. Han skal blot cykle godt 30 km for at komme forbi mig. Mads fatter sin mountainbike og cykler sig en god tur rundt i skovene på Als – han tager 40 km for at være sikker. Vel hjemme igen ser han til sin skræk at jeg også har cyklet. Helt uskyldigt og helt uden bagtanke om avancement - jeg skulle bare til Elgiganten for at bytte en wi-fi dongle der ikke virkede. Mads må afsted igen og tager nu en ekstra tørn på 10 km på ræseren, - så går det hurtigere. Vel hjemme igen kan Mads nu konstatere at han er 2 km foran – og på 3. pladsen.  Det er en dejlig fornemmelse for den lille Mads og han lægger sig på sofaen og hviler sig inden han skal til fødselsdagsfest om aftenen. En fest som jeg tilfældigvis også skal med til.

Kl 18 ankommer jeg til festen i Augustenborg, hilser på og ønsker tillykke. Går rundt og hilser på folk og møder til sidst Mads. Han ser først meget fornøjet ud indtil han aner at jeg har lidt sved på panden. ”Du er da vel ikke cyklet herover?”.  Nu ser den lille Mads ikke så fornøjet ud mere. Og jeg kan godt forstå hans kvide, han er jo sat skakmat. Han kan ikke gør noget ved det. Han har ingen cykel med og hvis han havde det skulle han køre hjem før midnat – for det er jo den 31. august.

Nå, men Mads kan trøste sig med at han ikke er den eneste der skal ærgre sig. Claus the Roadrunner Ladelund (Team-chefen) har også studeret stillingen og kan se, at han kan nå 3. pladsen. Han tørner ud lørdag aften. Han har set Mads stilling og at han jo har overhalet mig med de 3 km så kan skal bare forbi Mads med et par km. Det kommer han også, men ikke forbi mig. Oh fryd, Claus slutter august af bare 200 m efter Plougsgaard.

 Endomondo er stærkt vanedannende.